Årsmøde 2009 i Aalborg

Bibliotekerne skal mere end nogensinde markere sig som lokomotiver for viden og læring, lokalt som nationalt, og derfor er der behov for nytænkning omkring bibliotekernes roller og den sociale kapital. Danmarks Biblioteksforenings årsmøde ser nærmere på de opgaver som venter, blandt andet ved at præsentere en række konkrete eksempler på hvordan udfordringerne kan gribes an.

Hør kulturministerens syn på bibliotekernes situation og oplev helt ekstraordinært den kommende præsident for den internationale biblioteksorganisation IFLA give sit syn på hvilke opgaver hun ser for biblioteker over hele verden i de kommende år. Opgaver som også vil sætte sit præg på den danske biblioteksudvikling.
 
Vi glæder os til at byde velkommen til et par spændende dage i Aalborg med masser af inspiration og konkret viden til at tage med hjem, samt networking og socialt samvær med kolleger og samarbejdspartnere. Gå ikke glip af Danmarks Biblioteksforenings årsmøde, som er dansk biblioteksvæsens vigtigste samlingspunkt, hvor politikere og fagfolk i fællesskab sætter dagsordenen for den biblioteks- og kulturpolitiske debat i Danmark.
 
Husk også at deltage på generalforsamlingen hvor linierne for foreningens politiske arbejde lægges, og husk ikke mindst at besøge de mange spændende udstillinger hvor nye biblioteksprodukter præsenteres.
 
Velkommen til Kulturministeren, medlemmer af Folketingets kulturudvalg, kommunernes kulturpolitikere, biblioteksmedarbejderne og repræsentanter for institutioner og organisationer samt bibliotekarstuderende på årsmødet 2009 i Aalborg!

Danmarks Biblioteksforening

Vartov
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 5561 8410
Bankkonto: 2217 3065 674 830
Swift: NDEADKKK
webmaster@db.dk

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
Formandens blog
Direktørens blog