Biblioteket og de mange flygtninge

Foto: Scrolleditorial CC.

Folkeoplysning i biblioteksregi har mange ansigter. Seks Tårnby-initiativer giver i samarbejde med lokale foreninger og frivillige flygtninge en hånd.

Hver onsdag aften mødes Venligboerne.dk i Tårnby og flygtninge på hovedbiblioteket. Biblioteket deltager også med introduktion til NemID. Første arrangement var den 30.9. i år med omkring 15-20 deltagere fra Eritrea, oplyser kommunens bibliotekschef Jens Lauridsen til Danmarks Biblioteker.

I samarbejde med Tårnby kommunes frivilligkoordinator bistår Tårnby Kommunebiblioteker og lokale kulturinstitutioner desuden med fem andre indsatser.

• Målrettet informationsformidling på alle storskærme: Det retter sig ikke kun til flygtninge, men også til lokale beboere med f.eks. efterlysning af ledige boliger o.l.

• Markeds-informationsdag: Her får det lokale Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Venligboerne en bod i hovedbibliotekets centrale Rotunde, hvor flygtninge kan søge og hente bistand til at løse forskellige problemer.

• Sprogcafé: øvelser i samtaler på dansk.

• Levende læsegruppe: højtlæsning af danske noveller og digte – øvelse i at lytte til og tale dansk med litteratur i fokus.

• Min historie: mulighed for at sætte ord og billeder på egen historie og – lejlighed til at tale med andre om den.

Kontakt Tårnby Kommunebiblioteker for flere oplysninger om de lokale partnerskaber mm på bibliotek@taarnby.dk. Henvendelse til Laura Michelsen eller Rikke Klæsøe.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog