DDB Sommerstatus - Fire skud fra hoften

Udviklingen af landets nok mest ambitiøse biblioteksprojekt, Det Digitale Bibliotek (DDB), kører ifølge styrelsens projektleder for DDB, Michael Anker, i to spor: Et politisk spor og et projektspor. Mht. det første afventer alle spændt p.t. på en rapport om rammer og formaliteter. Mht. det andet er indledende struktur- og indholdsforberedelser så småt gået i gang. Et område er helt åbent – et afgørende: Hvordan laver vi DDB, som når brugerne, og som de gider bruge?

Politisk er en rapport på vej – et beslutningsgrundlag til KL’s bestyrelse og Kulturministeriet for projektet som sådan – der udarbejdes i fællesskab af Styrelsen for Bibliotek og Medier, Kulturministeriet og KL. Den forventes i følge styrelsen p.t. at udkomme i sensommeren i år.

Projektmæssigt er der taget fat på de indledende forberedelser i SBM med konsulent Michael Anker som projektleder. Han fortæller til Bibliotekschefforeningen i sommer: “Der er en lang række projekter i gang, som ventes at blive vigtige bestanddele i DDB. Det er eksempelvis projekter om mikrobetaling, fælles udbud af bibliotekssystem, digitaliseret kulturarv, et e-bogsforhandlingsprojekt, et mobilt tilgangsprojekt til biblioteksressourcer og mange andre ting. Desuden har vi jo gang i rigtig mange ting allerede i biblioteksverdenen, som også vil komme til at spille en væsentlig rolle fremover. Her kan jeg f.eks. nævne Palles gavebod og Litteratursiden, som også må betragtes som en del af det kommende DDB.” Anker fortæller også, at styrelsens faste udvalg, Koordinationsgruppen for Netbiblioteker (KG), som på overordnet plan arbejder med nationale digitale indsatser i bibliotekssektoren, har fokus på sagen. I KG’s regi er der f.eks. afsat udviklingsmidler til i løbet af 2011 at uddele midler, som kan støtte DDB-relaterede projekter, oplyser Anker til Lars Bornæs og Jytte Bræmer fra Bibliotekschefforeningen den 16. juni – begge også medlemmer af Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab og bibliotekschefer i henholdsvis Silkeborg og Fredericia.
 
Skønt det er for tidligt at sige noget mere præcist om, hvad et DDB vil indeholde endsige, hvordan brugerne vil opleve DDB, så vil elementerne i DDB ifølge den kortfattede konceptbeskrivelse, der i dag findes på styrelsens hjemmeside, omfatte følgende tre lag: Data, Services og Præsentation. Basis for DDB vil være alle digitale objekter, som bibliotekerne råder over, og det kan være alt fra bibliografiske poster til musik, film osv.; de lagres i en såkaldt brønd. Hvordan brugerne helt konkret kommer til at opleve DDB vides endnu ikke, men der bliver ifølge Michael Anker ikke tale om en DDB.dk – altså en slags hjemmeside. Han beskriver det sådan: “Måske nok snarere (et) bibliotek.dk, hvis man skulle have en central indgang, men det arbejder vi ikke med, man skal nok snarere se DDB som et hav af lokale hjemmesider, hvor det så er DDB, der understøtter og giver det lokale (niveau, red) mulighed for at hente indhold.
 
Ét af de vigtigste formål er, at de elektroniske ressourcer bliver eksponeret på en helt anderledes tydelig måde, end tilfældet er i dag, hvor det er parallelle siloer, som bibliotekerne henviser til via deres hjemmesider. Den infrastruktur, vi har i dag, er et problem for den eksponering, der er mulig. Bibliotekerne gør deres bedste, men har nogle teknisk/strukturelle barrierer. Det er det, som DDB skal løse.” Og her ligger nøglen til successen for et fremtidigt DDB.

 

DDB BRUGERFLADEN
Danskerne er glade for deres biblioteker, men kender for lidt til digitale tilbud og tjenester. 22 kommuners biblioteker og 13.765 brugere er blevet spurgt om deres biblioteksvaner i en ny undersøgelse udført af Rambøll og centralbibliotekerne. Undersøgelsen peger på, at bibliotekerne og sektoren som sådan skal blive meget bedre til at informere om det moderne biblioteks service.
 
Digital service - et uland
Selv om benyttelsen af folkebibliotekernes digitale service ifølge Danmarks Statistiks 2010-opgørelse fra i sommer er stigende, så kender langt fra alle danskere deres muligheder via biblioteket. Undersøgelsen viser, at kun omkring halvdelen af brugerne kender til f.eks. download af e-bøger, spil og musik. Og en del af de brugere, der kender til download-mulighederne, bruger dem ikke.
 
Bibliotekerne har en særdeles stor opgave og udfordring i på en effektiv og slagkraftig facon at få formidlet viden om digitale tilbud med mere, ikke mindst fordi stadig flere vidensressourcer vil fødes digitalt og peu-à-peu slet ikke komme i trykt format. Borgerne skal i overensstemmelse med kravene i Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000 sikres samme kvalitetsbaserede biblioteksservice på internettet og i en digital tidsalder, som de har fået hidtil.
 
Udover rampen
Én ting springer i øjnene, når man kigger på det foreliggende koncept for DDB, der altså opdeles i de tre hovedområder Data, Services og Præ-sentation (Kanaler og Formidling). Ingen omtale af hvilken vej eller hvilke rammer, der skal til for med dette tiårs nok mest ambitiøse nationale biblioteksprojekt at nå ud over rampen og for alvor skabe kendskab og adgang til de digitale medier og ressourcer.
 
Hvad skal der til for at skabe den – lad mig kalde det – servicedel, som skal sikre, at alle brugere, også potentielle ikke-brugere, let og intuitivt kan anvende det kommende DDB? En stærkt brugervenlig brugergrænseflade?
 
Der kan ikke herske tvivl om, at dette forhold vil være alfa og omega ikke bare for borgernes DDB- og biblioteksanvendelse, men også for en bæredygtig biblioteksservice fremover i alle tilfælde set fra folkebibliotekernes side.
 
 
Fire skud fra hoften
Danmarks Biblioteker har spurgt en lille håndfuld biblioteksfolk om deres bud på en fremtidig brugergrænseflade. Både set på det nationale som det lokale plan. De har fået spørgsmålet: “Hvordan kan alle de fantastiske titler og ressourcer, som DDB formentlig vil rumme, bedst nå ud til brugerne? Hvordan skal brugergrænsefladen se ud og hvilke formidlingsformer og lignende kan efter din opfattelse bedst muligt sikre bred benyttelse af DDB?”
 
Realiseringen af det nye biblioteksparadigme ‘fra transaktion til relation’! De store udfordringer men også muligheder for et stærkt DDB ligger i nem håndtering af brugerrettigheder, nye personalekompetencer, personificering, platformsuafhængighed, enkel-klar-til-brug-services og EXTEGRATION
 
Leif Andresen, chefkonsulent i Styrelsen for Bibliotek og Medier og her bl.a. ansvarlig for standarder, DanBib og bibliotek.dk-udviklingen
“Visionen i DDB er ikke en snæver portaltænkning, men fælles services, som brugergrænseflader fra lokale biblioteker, bibliotek.dk og andre nettjenester kan trække på. Den vigtigste bliver en fælles databrønd, som DBC allerede har etableret.
For bibliotek.dk er visionen fortsat også at give adgang til bibliotekernes digitale materialer – i dag er der da også 1,6 mio. sådanne i bibliotek.dk. Indholdet af bibliotek.dk er på vej i databrønden og http: //bibliotek.dk vil medio 2012 give adgang til brøndens indhold og formentlig også yderligere digitalt materiale.
Der er mange udfordringer i dette. En vigtig er rettighedshåndtering. Vi er startet på tekniske forberedelser af digital udveksling af rettighedsdata om brugere og digitalt materiale. En borger skal kunne identificere sig og få de optimale muligheder straks. En bruger har ofte rettigheder fra flere biblioteker og dertil sekundær adgang til f.eks. millionvis af artikler fra forskningsbibliotekers licenser, hvor der er mulighed for fjernlån.”
 
Esben Fjord, udviklingschef, Gladsaxe Bibliotekerne
“Jeg ser DDB som et fantastisk udgangspunkt til realisering af det nye biblioteksparadigme ‘fra transaktion til relation’, hvor fokus flyttes fra et ensidigt syn på samlinger og udlån til et fokus, hvor det handler om formidling i en relationel kontekst såvel fysisk som på nettet.
For at kunne realisere dette, skal der i højere grad fokuseres på bibliotekspersonalet og deres kompetencer, og på hvordan vi i højere grad kan synliggøre og bringe disse aktivt i spil i forhold til lånerne.
Jeg tror derfor, at den vigtigste udfordring i forhold til DDB er, at der skabes en række digitale formidlingsværktøjer, der gør bibliotekernes personale i stand til at bruge al den viden og de kompetencer, de ligger inde med i en formidlingsmæssig kontekst, og samtidig passe den ind i DDB’s infrastruktur, så den kan deles og udnyttes i mange forskellige sammenhænge.”
 
Hans Nielsen, IT-chef, Randers Bibliotekerne
“Personificering, convenience og platformsuafhængighed bliver nøgleordene for succes med DDB, vurderer jeg.
Et DDB med en veludviklet personificering – Mit bibliotek-servicen på helt nye måder – vil kunne tilbyde højeste grad af relevans og det mest inspirerende formidlingslag. Systemet skal reagere intelligent på brugeradfærd ellers vil vores stadigt stigende mængde metadata virke som støj i alt for mange tilfælde.
Convenience, enkel-klar-til-brug-services, bliver afgørende for, om brugerne overhovedet vil benytte biblioteksressourcer i fremtiden. Meget af det, vi tilbyder digitalt, kan også hentes på andre mere eller mindre lovlige måder. Vi får ikke succes alene ved at være gratis, det skal også være lettere og smartere at hente indhold hos os end hos andre, og måske er det her, den største udfordring ligger. Det betyder også, at skal vi have et DBB, der leverer varen lige godt uanset om det er på en pc, en smartphone eller en iPad.”
 
Bo Fristed, leder af IKT-afdelingen, Borgerservice og Biblioteker i Aarhus
"Med DDB skal bibliotekernes ressourcer kunne nås og formidles på utallige måder. Med hjemmesider og landsdækkende netservices, formentlig helt anderledes end dem vi kender i dag, via bibliotek.dk og lokale hjemmesider – som i de næste 2-4 år fortsat vil være den primære indgang til bibliotekernes digitale ressourcer og services.
Facebook, Flipboard, StumbleUpon, iGoogle og andre services bliver i stigende grad borgernes primære indgang til indhold på nettet – som en slags personlige portaler for den enkelte, som selv definerer indhold og omfang. Den udvikling skal bibliotekerne understøtte, og det kan DDB hjælpe med til.
Brugergrænsefladerne ændres på samme måde. Traditionelle hjemmesider suppleres/erstattes af services, der ikke nødvendigvis tilgås via en browser. Vi vil se geo-interfaces, hvor man gennem sin telefon eller tablet, kan lokalisere interessant information, og applikationer sammensat af den enkelte med netop de temaer og det indhold, man foretrækker.
Vi skal benytte den chance DDB er, til at sikre, at ressourcerne kan tilgås alle steder fra. Det kaldes syndikering, men jeg vil introducere et helt nyt og videre begreb; EXTEGRATION. Vi skal kunne extegrere vores services, ressourcer, viden m.v. til andre(s) platforme, så bibliotekerne bliver digitalt understøttende for borgeren på en helt ny måde. Bibliotekernes ressourcer skal dukke op, hvor der er brug for dem, og med fælles datamodeller, autentifikationsløsning m.v. vil DDB hjælpe os på vej."
 
 
FAKTA OM DDB
DDB er, hvis det realiseres, en ny fælles digital formidlingsservice til danskerne. Med DBB kan biblioteket ud over fysiske materialer via en indgang tilbyde borgerne digitale medier som film, spil, musik og litteratur. Desuden vil brugerne få adgang til nye oplevelser, digitaliseret kulturarv og netværk med andre brugere via sociale medier. DDB skal fremstå som én fælles indgang til bibliotekerne på nettet og bidrage til, at borgeren møder biblioteket andre steder på nettet, hvor dette er relevant.
Idéen om at etablere et DDB stammer fra rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet, der udkom i marts 2009. Rapporten er forfattet af et udvalg om bibliotekernes rolle i dag og i fremtiden, der blev initieret og iværksat af de to foregående konservative kulturministre, Brian Mikkelsen og Carina Christensen. Rapporten er udgivet af Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Rapportens nye og helt centrale anbefaling er et DDB fælles for alle landets biblioteker. Projektet har siden marts 2009 været drøftet i en række politiske og faglige sammenhænge lige fra Danmarks Biblioteksforenings årsmøder til høring i Folketingets Kulturudvalg og er også behandlet ifm. KL’s nye digitaliseringsstrategi i 2010. DB bakker klart op om idéen. P.t. forestår en række politiske, teknologiske, design-, indholds- og ophavsretmæssige afklaringer og beslutninger.

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog