Just make it!

I USA er makerspaces en megatrend, hvor det kan være svært at se bøgerne for bare byggematerialer og it-dimser som her på MIT Media Lab.

Makerspaces – bibliotekernes nye performative op- levelsesrum – er ikke til diskussion. De skal bare startes nu, og borgerne skal inviteres med fra start, lyder konklusionen fra en landskonference 1. april i år om fænomenet.

Sæt mennesker sammen, der har lyst til at skabe noget i fællesskab – og gå så i gang. Omtrent sådan kunne en meget forenklet opskrift på et makerspace lyde. Overalt i verden pibler de frem. Folk mødes i kældre for at nørde med it, folk samles til repair-café og giver nyt liv til ting, der er gået i stykker, og folk udveksler kreative ideer på nettet.

Rygtet om, at de kan noget, disse makerspaces, har også bredt sig til bibliotekerne, sådan som flere projekter i bl.a. København, Aarhus og Roskilde biblioteker det seneste år har vist. Nysgerrigheden var derfor stor, da biblioteksfolk tirsdag den 1. april i år var samlet til en national konference om maker-kulturens potentiale inden for biblioteksverdenen.

Fællesskabet som grundidé
Hvad går det hele ud på? Konferencen gav en række eksempler på vellykkede makerspaces i både ind- og udland. Gennemgående for dem alle var idéen om at bringe borgernes kreative kompetencer i spil. I do nothing alone, lyder et af maker-kulturens mantraer, og det understreger, hvor vigtigt fællesskabstanken er for maker-kulturen. Når alle medbringer noget, så opstår der et rigt fællesskab med vidt forskellige værdier og kompetencer.

På mange måder minder makerspaces og bibliotekerne om hinanden. Begge vil gerne stimulere borgerne til læring og samtidig øge det samlede vidensniveau. Begge har en vision om at integrere vidensformidling i de nye medier. Og begge arbejder for at styrke kontakten til lokalsamfundet og andre netværk. Så hvad er det nye ved maker-kulturen? Og kan vi bruge den til at ruste bibliotekerne til fremtiden?

Det handler ikke om materialer
Et af de mere kendte eksempler herhjemme er Fablab i Valby. Her følger man MITs (Massachusetts Institute of Technology, Boston) mange kriterier for et fablab om fine maskiner og dyre 3D-printere. Men man har samtidig et ønske om at være et åbent og let-tilgængeligt makerspace. For i bund og grund handler fablabs og andre makerspaces hverken om teknik eller it-udstyr. Det handler om at stille nogle fleksible rammer til rådighed og lade folk selv lære sig noget nyt og lade dem udvikle videre – gerne sammen - meget mere end det handler om teknik og isenkram.

For os som biblioteker kan det være en skræmmende tanke at lægge mindre vægt på de fysiske materialer. Traditionelt set er vores services bygget op omkring dét at finde relevant information frem og at låne materialer ud, fysisk eller digitalt, og dén tankegang hænger stadig ved. Men hvad nu hvis folk i stedet for en bog fik en færdighed med hjem, når de havde været på biblioteket? Hvad nu hvis biblioteket var dét sted, hvor man hang ud med andre guitar- og musikinteresserede på linje med bibliotekernes læseklubber?

Prøv det!
Udover fællesskabet, så er hurtighed en vigtig del af maker-kulturen. Her er ingen stiftende generalforsamlinger og ingen tætskrevne kommissorier. Har man en idé, skal den udvikles og afprøves – ikke gennemtænkes og gennemskrives. Måske er det i virkeligheden hér, bibliotekerne har mest at lære af makerspaces. For ser man på bibliotekerne, er der en tendens til, at vi laver vores egne projekter helt færdige, førend vi serverer dem som færdige services og slipper dem løs for brugerne.

Hvis vi i stedet blev bedre til at lave nogle foreløbige modeller, som man kan teste og udvikle på blandt virkelighedens brugere, så kunne vi måske blive endnu bedre til at ramme brugernes behov og lave endnu bedre tilbud.

Med konferencen blev der sat punktum for et toårigt samarbejdsprojekt mellem Aarhus Biblioteker og Borgerservice samt Roskilde Bibliotekerne. Men bibliotekernes udvikling af makerkultur er kun lige begyndt. Den 9. maj inviterer Aarhus Bibliotekerne til Mini Maker Faire specielt for bibliotekspersonale.

Find viden og inspiration på www.folkelab.dk.

 

Danmarks Biblioteksforening

Vartov
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog