Kan du stemme på biblioteket til KV13?

Kun ganske få af landets biblioteker giver borgerne mulighed for at stemme til kommunalvalget på biblioteket på selve valgdagen den 19. november 2013. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Biblioteksforening netop har lavet.

Undersøgelsen er gennemført i perioden 8. til 30. oktober 2013, og 69 af landets 98 hovedbiblioteker har pr. d.d. svaret på undersøgelsens spørgsmål.

På 67% af hovedbibliotekerne er det muligt at brevstemme forud for kommunalvalget.
Kun 4% af hovedbibliotekerne giver borgerne mulighed for at stemme på hovedbiblioteket på selve valgdagen, mens det vil være muligt at møde op og på selve valgdagen på 5 forskellige filialer.

 

Over 600.000 danskere med stemmeret mener, at det vil kunne påvirke deres valgdeltagelse positivt, hvis de også får mulighed for at stemme på det lokale bibliotek. Det viser en undersøgelse, som Epinion og Moos-Bjerre Analyse har lavet for Danmarks Biblioteksforening.

Især den unge del af befolkningen mener, at der bør kunne stemmes på bibliotekerne, idet 68 % af de 20-29 årige er tilhængere af denne mulighed. For den øvrige del af befolkningen ligger tallet på ca. 55 %.

"Skal vi have styrket demokratiet og få flere danskere, også de helt unge, til at deltage, viser vores undersøgelse, at det er oplagt for kommunerne også at benytte bibliotekerne som valgsted” siger formand for DB Vagn Ytte Larsen.

Danmarks Biblioteksforening

Vartov
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 55618410
VAT: DK55618410
Bankkonto: 9056 4585 947 496
Swift: SPNODK22
IBAN: DK4090564585947496

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
LinkedIn
Direktørens blog