Udviklingen af landets nok mest ambitiøse biblioteksprojekt i dag, Det Digitale Bibliotek (DDB), befinder sig p.t. som omtalt i sidste nummer af bladet i en meget indledende position, hvor man venter på politisk afklaring om formaliteter, men hvor de indledende strukturelle øvelser så småt er gået i gang i forskellige fora. Bl.a. diskuteres nu, hvor og hvordan projektet skal nå ud over rampen og nå slutbrugerne, borgerne.

 

I samme nummer bragte vi fire bud fra hoften fra Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Esben Fjord, udviklingschef i Gladsaxe, Hans Nielsen, IT-chef i Randers samt leder af IKT-afdelingen i Aarhus, Bo Fristed. De fire ser de store muligheder for et stærkt DDB i f.eks. nem håndtering af brugerrettigheder, nye personalekompetencer, personificering, platformsuafhængighed, enkel-klar-til-brug-services og EXTEGRATION; dét at servicen skal ud på andres platforme, og at borgerne kan finde den let og bekvemt via andre sammenhænge. Se hvad DDB går ud på og de omtalte forslag i deres helhed i online udgaven af Danmarks Biblioteker nr. 5, s. 14-17 på dbf.dk.

 

Pernille Saul, Digital Chef, Guldborgsund-Bibliotekerne, giver her sin version af udfordringerne omkring DDB. Hun skriver: “Hovedparten af vores brugere er ikke klar over, at bibliotekerne er meget andet end bøger og Cd’er, og det image vil DDB for alvor kunne ændre.

Med DDB vil vi kunne vise brugerne både hvilke digitale tilbud, vi stiller til rådighed, men også, hvilke der er relevante i den kontekst, de er i.

 

Og skal DDB for alvor blive en succes, er det ikke nok kun at hælde alle vores ressourcer i én brønd – vi bliver nødt til at også at inddrage, hvordan brugerne får materialet ned på egne platforme. For hvad nytter det, at brugerne gratis kan låne et musiknummer, hvis det er besværligt at downloade, kun kan bruges på udvalgte mp3-afspillere og slettes efter syv dage, når det kan gøres lettere hos kommercielle udbydere.”