| 15-06-2012
Den 10. november 2011 blev første spadestik til det nye bibliotek taget af formand for Kulturudvalget Carsten B. Nielsen (C). Kilden, det nuværende kulturhus, inkl. nyt bibliotek bliver indviet lørdag d. 15. september.
Faktisk er der tale om, at biblioteket vender hjem fra en periode i eksil, mener kulturudvalgsformanden. Grundlaget for det hele er den nye lokalplan for Nygårds Plads ved kulturhuset Kilden, som det nye bibliotek skal bygges sammen med.
Byggeriet og det færdige resultat vil markere afslutningen på en ‘eksil’-æra for biblioteket i Brøndbyøster, som i dag ligger på Brøndbyøster Boulevard. “Biblioteket har altid indgået som en naturlig del af Nygård Plads, men den tidligere biblioteksbygning havde ikke en ordentlig standard. Derfor blev det flyttet til Brøndby Boulevard, men det ligger ikke så centralt, og det har nok kostet os lidt i besøgstallet”, mener Carsten B. Nielsen og fortsætter: “Og så har det altid ligget i kortene, at biblioteket skulle tilbage på Nygård Plads på et tidspunkt!”
Samtidig bliver biblioteket markant forbedret. Det får samme åbningstid som Kilden, det vil sige fra klokken 9 om morgenen til 21 om aftenen med selvbetjening. Det vil også være betjent i nogle timer. Desuden vil man hjemmefra kunne booke en bibliotekar, hvis man vil have hjælp til at finde materiale om et bestemt emne. Det nye bibliotek på Nygård Plads forventes åbnet i september i år.
Vartov
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk
SE/CVR: 5561 8410
Bankkonto: 2217 3065 674 830
Swift: NDEADKKK
webmaster@db.dk