Vedr. forslag til Lov om Offentlig Digital Post

Chefkonsulent
Bine Larsen
Digitaliseringsstyrelsen

Fremsendt til bil@digst.dk
10. februar 2012
 

Høringssvar til ”Forslag til Lov om Offentlig Digital Post”

Digitaliseringsstyrelsen har den 27. januar 2012 sendt ”Forslag til Lov om Offentlig Digital Post” i høring.

Borgere og virksomheder kan i dag vælge at tilmelde sig at modtage deres post fra det offentlige digitalt. Med lovforslaget udmøntes dele af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Forslaget bidrager til udmøntningen af målsætningen om, at al kommunikation mellem på den ene side det offentlige og på den anden side borgere og virksomheder skal ske digitalt i 2015.
Lovforslaget har to hovedformål – dels at fastlægge retsvirkningen af anvendelse af den offentlige digitale postløsning og dels at gøre det obligatorisk for borgere og virksomheder at blive tilsluttet til digital post.

Vi har bemærket, at Biblioteksparaplyen ikke er listet som høringsberettiget til forslaget, men da det har betydning for folkebibliotekerne, fremsendes hermed høringssvar fra Biblioteksparaplyen.

Bibliotekerne hilser en øget brug af digital post velkommen.

I den forbindelse mener vi, at man bør medtænke bibliotekerne aktivt i strategien med at få implementeret digital post mellem borger og det offentlige. 2/3 af bibliotekerne løser i dag borgerserviceopgaver for kommunerne. En aktuel undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser de mange forskellige former for samarbejde ombring borgerservice og digitale selvbetjeningsløsninger som med fordel bør inddrages i de fremadrettede løsninger.

Bibliotekerne har hvert år tusindvis af kurser om ”Lær mere om IT”, bl.a. omhandlende brug af NemID, e-Boks og e-post. Derfor bør man i loven tænke inddragelse af bibliotekerne i vejledningsopgaven, i forhold til e-post og de borgere der har behov for hjælp.

Bibliotekerne kan også indtænkes som facilitator overfor andre offentlige myndigheder i forhold til at tænke kontakt til borgerne. På samme vis kan bibliotekerne spille en rolle i forhold til de mindre lokale virksomheder.

 

Med venlig hilsen

Steen B. Andersen
Formand Danmarks Biblioteksforenings Digitaliseringsudvalg

&                         

Mogens Vestergaard                             
Formand for Biblioteksparaplyen                    

 

Biblioteksparaplyen
www.db.dk/biblioteksparaplyen

Bibliotekarforbundet
Pernille Drost
Johnny Roj-Larsen
Bibliotekschefforeningen
Jytte Bræmer
Mogens Vestergaard (formand, Biblioteksparaplyen)
Danmarks Biblioteksforening
Vagn Ytte Larsen
Michel Steen-Hansen
Kirsten Grubbe Jensen
Danmarks Forskningsbiblioteksforening
Michael Cotta-Schønberg
Eli Greve
Danmarks Skolebibliotekarer
Anna Bach
C.C. Rasmussen
HK Kommunal Biblioteksudvalget
Kirsten Westh
HK-STAT Danmark. TR-Kollegiet for de Statslige Biblioteker
Jonna Vestergaard
Kommunernes Skolebiblioteksforening
Andreas Boesen
Liselotte Hillestrøm
Gitte Frausing

Danmarks Biblioteksforening

Vartov
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort

Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk

SE/CVR: 5561 8410
Bankkonto: 2217 3065 674 830
Swift: NDEADKKK
webmaster@db.dk

Følg Danmarks Biblioteksforening

Facebook
Twitter
Formandens blog
Direktørens blog