Digital library (& Electronic library)

A digital library may be defined as a library in which the content is digitized, the services are computerized, and the clientele is delocalized.

 

After about 1990 publication in digital media became important and the dominant medium in many domains. Traditional libraries have been based on printed media, but increasingly adapt themselves to the digital environment. "In libraries, the process of digitization began with the catalog, moved to periodical indexes and abstracting services, then to periodicals and large reference works, and finally to book publishing" (Wikipedia, 2005). It is important to add, however, that only the first step (the digitalization of the catalog) is typically provided by libraries. All the subsequent steps (such as digitalization of journals) are normally done by the publishers.

 

Digital media have begun to dominate also in traditional libraries. For example, the subscription to digital journals is today the major part of the budget for new "acquisitions" in many research libraries. (Digital journals are mostly termed electronic journals, but digital is a more precise term. This term should also be preferred for libraries, cf., electronic media).

 

A digital journal is not in itself a digital library. The publishers of scientific journals tend, however, to concentrate in big conglomerate that provide online access to a huge number of digital publications on a for profit basis. In this way the publishers are increasingly providing services which have been the traditional field of librarianship and which may be termed digital libraries. For example, the publisher Wiley has formed "ASIST Digital Library" consisting of the core publications issued by the American Society for Information Science and Technology (ASIST):

One meaning of the term "digital libraries" could thus be: "a collection of full text

databases". A criticism might be that a collection normally aims at providing access to literature that is important for users regardless of who has published it.

 

From the point of view of information retrieval, such as the relative value of different subject access points (including the value of citation indexing and human indexing) may problems in digital libraries basically be seen as problems related to full text searching.

 

 

 

 


Literature:


Andrews, J. & Law, D. G. (Eds.). (2004). Digital  libraries; policy, planning, and practice. Burlington, VT: Ashgate.  
 

Arms, W. Y. (2000). Digital libraries. Cambridge, Massachusetts: The MIT Press. Online edition: http://www.cs.cornell.edu/wya/DigLib/

 

Beall, J. (2006). Metadata and Data Quality Problems in the Digital Library. Journal of Digital Information, 6(3), article no. 355, 2005-06-12.  http://jodi.tamu.edu/Articles/v06/i03/Beall/

 

Bishop, A. P.  & Starr, S. L. (1996). Social informatics of digital library use and infrastructure.  Annual Review of Information Science & Technology, 31, 301-401.

 

Bishop, A. P; Van House, N. A. & Buttenfield, B. P. (Eds.). (2003). Digital  library use; social practice in design and evaluation  Cambridge, Mass. : MIT Press.


Borgman, C. L. (1999) What are digital libraries? Competing visions. Information Processing & Management, 35,(3), 227-243.
 

Chowdhury, G. G. &  Chowdhury, S. (1999). Digital library research: Major issues and trends. Journal of Documentation, 55(4), 409-448.


Chowdhury, G. G. &  Chowdhury, S. (2003). Introduction to digital libraries  London : Facet Pub.  

Fox, E. A. & Urs, S. R. (2002). Digital libraries. Annual Review of Information Science & Technology,  36, 503-589.
 

Hjørland, B. (1985). Databaser og litteratursøgning: Den videnssøgende contra den informationsformidlende. IN: Temarapport om uddannelsesforskning vedrørende viden og informationsteknologi. [Konference Middelfart Feriecenter, 27.-30.maj 1984]. Copenhagen: Statens humanistiske forskningsråd & Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråds udvalg vedr. uddannelsesforskning, 142-155).

 

Kling, R.& Lamb, R. (1996). Analyzing Visions of Electronic Publishing and Digital Libraries. IN:  Scholarly Publishing: The Electronic Frontier. Gregory B. Newby and Robin M. Peek (Eds.) Cambridge Ma: The MIT Press. At: http://www.slis.indiana.edu/kling/pubs/EPUB6.htm.

 

Larsen, S. (1988). The idea of an electronic library: A critical essay. Libri: International Journal of Libraries and Information Services, 38(3), 159-177.

 

Miksa, F. L. & Doty, P. (1995). Intellectual Realities and the Digital Library. http://www.csdl.tamu.edu/DL94/paper/miksa.html

 

Saracevic, T. (2000). Digital Library Evaluation: Toward Evolution of Concepts. Library Trends, 49, (2) 350-369. Special issue on Evaluation of Digital Libraries. http://www.scils.rutgers.edu/~tefko/LibraryTrends2000.pdf 

 

Saracevic, T. and Dalbello, M. (2003). Digital library research and digital library practice: How do they inform each other? An unpublished study. http://www.scils.rutgers.edu/~tefko/Saracevic_Dalbello_DLib_02.doc (visited January 31, 2004).

Smith, A. G. (2000). Search features of digital libraries. Information Research, 5(3) Available at: http://informationr.net/ir/5-3/paper73.html

Wikipedia, the free encyclopedia. (2005). Digital library. http://en.wikipedia.org/wiki/Digital_library

 

 

Journals:

 

D-Lib Magazine: http://www.dlib.org/dlib.html

 

---

 

ASIST Digital Library: http://www3.interscience.wiley.com/cgi-bin/collectionhome/ADLCOL/HOME

 

DEFF': Denmark's Electronic Research Library: http://www.deff.dk/

 

IFLANET: Digital libraries: Metadata Resources: http://www.ifla.org/II/metadata.htm

 

European Conference on Research and Advanced Technology for Digital Libraries
(ECDL )1st 1997-9th  2005.http://www.informatik.uni-trier.de/~ley/db/conf/ercimdl/

 

Library Of Congress Launches Effort To Create World Digital Library:

http://www.internetadsales.com/modules/news/print.php?storyid=6534

 

 


See also: Digital media; Full text searching; The Public Library of Science;  Virtual library

 

 

 

Birger Hjørland

Last edited: 03-01-2007

Home

 

 

 

 

to be edited:

I forbindelse med den informationsteknologiske udvikling er opstået begrebet "elektroniske biblioteker". Een betydning af dette begreb kunne blot være en samling af fuldtekstbaser. Tænkningen på dette område er imidlertid ikke altid helt klar.

Et af de mest frugtbare modstykker til denne science-fiction agtige tænkning har jeg fundet i Harald von Hjelmcrones oplæg til en konference om viden og informationsteknologi i 1984. Han sagde bl.a.:

"Indledningsvist spørges der, hvad et bibliotek er. Og svaret, der gives, er, at det fremtræder som et lager over menneskelig viden. Taget for pålydende er det noget nonsens. De er lager for den bevarede del af fortidens bogproduktion, eller - for folkebibliotekernes vedkommende - for den del af fortidens bogproduktion, som bibliotekarerne har ment skulle stilles til offentlighedens disposition. Og af de påstande om verdens beskaffenhed og tilværelsens vilkår, som disse bøger måtte indeholde, er der strengt taget givetvis flere falske end sande.

Når man taler om det elektroniske bibliotek, er det altså ikke viden man overfører til elektronisk form, men bøger af blandet indhold, som gøres maskinlæsbare. At teksten skifter medium er uproblematisk, for så vidt der sikres offentligheden adgang til "bøgerne" i det nye medium. Men så fortsættet oplægget (Oluf Danielsens oplæg til konferencen, se side 19):

"Presset fra elektroniseringen vil vise helt ned i kravene om at gøre litterære, humanistiske og samfundsviden­skabelige værker kapable til at blive puttet ind i de elektroniske ekspertsystemer. Det drejer sig altså bl.a. om at gøre blød viden hård, dvs. datalogisk præcis. Ellers lader den sig ikke behandle i de elektroniske systemer. Det er indlysende, at der heri ligger en transformation af selve vidensbegrebet i humaniora og samfundsvidenskaberne".

Hvad der menes hermed er ikke ganske indlysende. Det er klart, at der er forskel på at etablere fuldtekst databaser, hvilket videnskabste­oretisk set (og teknisk) er ganske uproblematisk (det er alene et pengespørgsmål), og så det, at gøre disse værker kapable til at blive puttet ind i elektroniske ekspertsystemer. Men hvad dette egentligt vil sige er til gengæld ganske uklart. Der er dog næppe nogen lige vej fra elektronisk udgivelse til input i et ekspertsystem. For eksempel: der er ingen problemer ved at forestille sig f.eks. Finn Løkkegards disputats: Det danske gesandtskab i Washington 1940-42 lagret ved hjælp af et elektronisk medium, og altså maskinlæsbart. Men hvad det vil sige at gøre indholdet i dette værk "kapabelt til at blive puttet i et elektronisk ekspertsystem", kræver til en begyndelse en ret eksakt forståelse af disse systemers virkemåde, inden der - om overhovedet - kan forbindes nogen mening med det. Og hvad det vil sige at gøre et litterært værk "datalogisk præcist" er rent ud sagt gådefuldt" (citeret fra Hjørland, 1985).

Jeg tilsluttede mig helt Harald Hielmcrones synspunkter. I stedet for at betone at viden i bibliotekerne er usand foretrak jeg at sige at den er modsætningsfuld og iøvrigt hælder jeg til den anskuelse, at det måske ikke så meget er egentligt falske oplysninger, der udgør et problem for bibliotekerne, som de utrolige mængder af trivielle og redundante oplysninger. Hvilke konsekvenser får det, når disse modsætningsfyldte og trivielle data sættes på maskinlæsbar form? Konsekvenserne ligger i al fald langt fra de skitserede science-fiction agtige forslag.

Herefter skitserer indlægget nogle tendenser, der på den ene side fremhæver rationaliserings­gevinsterne for forskernes arbejde med at søge, verificere og lokalisere litteratur, og på den anden side fremhæver farerne for en "udvendiggørelse", der kan resultere i "socialt hukommelsestab".