Documents, Quality of

Literature:

Hjørland, B. (1992). Kvalitetsbegrebet i faglitteratur og videnskab. Svensk Biblioteksforskning, (3), 17-37.
 

Hjørland, B. (1993). Kvalitet og faglitteratur. Nogle bemærkninger til Carl Gustav Johannsens (CGJ) artikel. Biblioteksarbejde nr. 38, 14.årg., 65-70.

Hjørland, B. (1994). Kvalitet og faglitteratur: En forskningsoversigt. Side 53-85 i Gleditsch, Niels Petter; Pehr H. Enckell & Jørgen Burchardt (red.): Det vitenskapelige tidsskrift. København: Nordisk Ministerråd.  (TemaNord 1994:574). Click for full-text
 

Hjørland, B. et al. (1996). Faglitteratur: Kvalitet, vurdering og selektion. En introduktion til materialevalg. Göteborg & København: Valfrid & Danmarks Biblioteksskole.
 

Ioannidis. J. P. A. (2005) Why most published research findings are false. PLoS Med 2(8): e124. http://medicine.plosjournals.org/perlserv/?request=get-document&doi=10.1371/journal.pmed.0020124

Leavy, M. D. (1992). An Exploration of the Validity of CHOICE's "Outstanding Academic Books". The Journal of Academic Librarianship, 18(2), 83-86.
 

PLoS Medicine Editors (2005) Minimizing mistakes and embracing uncertainty. PLoS Med 2(8): e272. http://medicine.plosjournals.org/perlserv/?request=get-document&doi=10.1371/journal.pmed.0020272

See also:  Information quality, Selection; Knowledge Production, quality

Birger Hjørland

Last edited: 18-05-2006

Home

Kvaliteten af dokumenter er en afgørende faktor i materialevalg, i *selektion til bibliografier og databaser, i formidlingsarbejde m.v. Der findes meget lidt over­ordnet litteratur om kvalitetskriterier for faglitteratur, hvorimod der findes f.eks. konkrete vurderinger i anmeldelser og nogen litteratur om anmeldelser og andre kvalitetsvurderende institutioner og processer, ligesom der findes en mere forskningspolitisk præget litteratur vedr. vidensproduktion.

Hjørland (1992) diskuterer nedenstående kvalitetsdimensioner for dokumenter (og iøvrigt muligheden for en "objektiv" kvalitetsvurdering baseret på en sådan checkliste):

1. Publikationsform, typografi, udstyr.
2. Fremstillingsform.
3. Fejl og mangler i metoder, konklusion og fremstilling (Herunder bedrageri med forsknings­resultater).
4. Kilder, litteratur, tværfaglige kilder
5. Forhold mellem præmisser og konklusion
6. Stringens i argumentation, begrebsdefinitioner.
7. Præmissernes realisme vs. vilkårlighed
8. Metode, videnskabsteori, objektivitet, sandhed, repræsentativitet.
9. Forhold til almene teorier. Tværfaglig orientering.
10. Problemformulering.
11. Fremstillingens emne, dens idé, fornyelse, intra- og ekstravidenskabelig relevans, almenhed, bred­de [alsi­digheds­kra­v­et] samt dybde, abstrak­tions­niveau, forhold mellem teori og praksis etc.

Et eksempel på en undersøgelse af gyldigheden af kvalitetsselektion i humaniora og samfundsvidenskab er Leavy (1992).