Ethical problems in LIS
Alment
Finks (1989) påpeger, at et system af værdier løfter bibliotekaren bort fra
optagethed af det jordnære og får ham til at rette sig imod det virkeligt
betydningsfulde. Disse værdier omfatter professionelle værdier knyttet til god
service, engagement i retning af sandhedssøgen og intellektuel frihed og en
fornemmelse af ansvar for administration af viden samt almene værdier såsom
ønsket om kompetence og autonomi i arbejdet, samarbejde, tolerence og en
følelse af pligt. Envidere en forståelse for grundlæggende menneskelige behov
for sikkerhed, accept og selvrespekt. Bibliotekarer bør besidde personlige
værdier såsom en konservativ tilgang, et idealistisk, humanistisk syn på
samfund og en stræben efter excellence, skønhed og sandhed. Bureaukrati,
antiintellektualisme og nihilisme truer disse værdier.
Rice (1984) diskuterer den balance, der bør være imellem informationsformidleres
egeninteresse og deres altruisme, og præsenterer dokumentation for beslutninger
i medieverdenen, hvor egeninteressen har taget overhånd.
Nyeng & Wormell (1991) behandler bibliotekarernes forhold til ansvarlighed
overfor de leverede produkter ("liability and product responsibility") og
nævner, at der i EF-regi arbejdes på retningslinier herfor.
Swan (1992) behandler et konkret eksempel på "sammenspisthed" ('ethics of
collegiality') og manglende etisk response fra bibliotekarside.
Intner (1987) diskuterer hvorvidt adgang til data fra offentligt støttede
biblioteker og institutioner bør være gratis. Refererer et spændingsforhold
imellem OCLC-biblioteker i dette spørgsmål.
Literature:
Adam, R. (1991). Laws for the lawless: ethics in (information) science. Journal of Information Science, 17(6), 357-372.
Balslev, J. & Kerstin Rosenqvist,
K. (1994). Bibliotekaren og samvittigheden - en
rapport om nordisk bibliotekaretik. Fakse Ladeplads: JB information management.
Finks, L. W.
(1989). Values without shame. American Libraries, 20(4), 252-254,
256.
Froehlich, T. J.
(1991). Ethical considerations in technology transfer. Library
Trends, 40(2), 275-302.
Intner, S. S. & Schement,
J. R. (1987). The ethic of free service.
Library
Journal, 112(16), 50-52.
McGarry, K.
(1991). Ethics and information: a disquisition. ASSIGnation: Aslib
Social Sciences Information Group Newsletter, 9(1), 25-29.
Nitecki, J. Z.
(1983). The predicament of hypocrisy in librarianship. Catholic
Library World, 54(10), 406-411.
Nyeng, P. & Wormell,
I. (1991). Fra kvalitetssikring til produktansvar i
bibliotekernes informationsvirksomhed. B70 (Bibliotek 70), (11), 288-290.
Rice, J. (1984). The information professional of 1984 and beyond: self-interest or
altruism. IN: 1984: Challenges to an information society. Proceedings of the
47th ASIS annual meeting. Compiled by Barbara Flood, Joanne Witiak and Thomas
Hogan. White Plains, New York: Knowledge Industry Publications, Inc. for
American Society for Information Science. (Pp. 74-77).
Swan, J. (1992). Ethics inside and out: the case of Guiudoricco.
Library Trends,
40(2), 258-274.
Journal: "The Journal of Information Ethics", St.Cloud, MN, Vol. 1-, 1994-.
Professionelle etiske reglementer
I internationalt perspektiv er de vigtigste milepæle i formuleringen af
professionelle etiske principper for *BDI-professionen måske "The American
Library Association's" fra 1938/39, 1968 & 1981; "Association des
Bibliothecaires de Quebec" fra 1978, og "The UK Library Association's" fra
1980. I alle de skandinaviske lande har grupper af bibliotekarer arbejdet med
etiske *standarder, hvilket er præsenteret i Rosenquist (1988).
Typisk indebærer etiske regler for *BDI-personale pligt til at øge bibliotekets
standard (men henblik på optimal service); at tage hensyn til sociale
fornødenheder; at være uselvisk, ærlig og ansvarlig; at forsvare friheden for
adgang til videnskabelige og kulturelle værdier; at bekæmpe enhver form for
diskrimination i forhold til brugernes valg af bøger og andre materiale samt
forholde sig "aktivt venligt" i relation til brugerne.
Indenfor "American Society for Information Science" ("ASIS") har bl.a. Barnes
(1986a; 1986b; 1990) & Blixrud (1984) bidraget til debatten om etiske normer;
Også Kochen (1987) diskuterer etisk problemløsning indenfor rammerne af den
informationsvidenskabelige profession, i en historisk og filosofisk
referenceramme, der betragter forholdet imellem viden og magt. Finks (1991) &
Stichler (1992) argumenterer for, at American Library Association's "Code of
Ethics" er utilstrækkelig og foreslår forbedringer. Preer (1991) mener at
specialbibliotekarer har etiske dilemmaer idet de dels har deres egen faglige
organisation, dels tjener en fremmed faglig organisation. Koster (1992)
beskæftiger sig med referencearbejdets etik og identificerer to dominerende
tilgange til denne problematik 1) den regel-baserede tilgang og 2) den
"case"-baserede tilgang.
Literature:
Barnes, Robert F.: Some thoughts on professional ethics codes.
Bulletin of the American Society for Information Science, 12(4), 1986[a], 19-20.
Barnes, Robert F.:Professional ethics for information science. Bulletin of the
American Society for Information Science, 12(6), 1986[b], 23.
Barnes, Robert F.: The making of an ethics code. Bulletin of the American Society for Information Science, 16(6), 1990, 24-25.
Blixrud, Julia C. & Edmond J. Sawyer: A code of ethics for ASIS: The challenge
before us. Bulletin of the American Society for Information Science, 11(1),
1984, 8-10.
Finks, Lee W.: Librarianship needs a new code of professional ethics. American
Libraries, 22(1), 1991, 84-88, 90, 92.
Kochen, Manfred: Ethics and information science. Journal of the American Society
for Information Science, 38(3), 1987, 206-210.
Koster, Gregory E.: Ethics in reference service: codes, case studies, or
values? Reference Services Review, 20(1), 1992, 71-80.
Lanier, Don; Boice, Dan: The Statement on Professional Ethics: implications and
applications. Serials Librarian, 8(2), 1983, 85-93.
Preer, Jean: Special ethics for special librarians? Special Libraries, 18(1),
1991, 12-18.
Rosenquist, Kerstin: Work ethics and professionalism. Scandinavian Public
Library Quarterly, 21(4), 1988, 4-8.
Stichler, Richard N.: On reforming ALA's Code of Ethics. American Libraries,
23(1), 1992, 40-44.
Info-leaders / Bibliotekspersonale
Rubin & Rubin (1991) diskuterer udviklingen af organisationsetik i biblioteker.
De konkurrerende krav, som bibliotekerne møder fra administratorer, stab,
brugere og samfunds, må imødekommes. Personalechefen må udvælge, motivere og
fastholde en stab, der vil udføre deres opgaver effektivt og som vil understøtte
organisationens videre sociale forpligtigelser. De områder, der især er etisk
følsomme vedrører privathed og fortrolighed, de personlige vurderinger, der er
følsomme overfor personlig *"bias", ytringsfrihed og kommunikationen ansatte
imellem.
Smith (1992) behandler etiske aspekter i forbindelse med driften af
informationssystemer og informationsspecialistens afbalancering af
konfliktfyldte loyalitetskrav.
Litteratur: Rubin, R.J.; Rubin, Richard: Ethical issues in library personnel
management. Journal of Library Administration, 14 (4) 1991, 1-16.
Smith, Martha Montague: Infoethics for leaders: models of moral agency in the
information environment. Library Trends, 40(3), 1992, 553-570.
Etiske aspekter indenfor specialområder
Tre områder: informationsvirksomhed indenfor arkivvæsen, retsvæsen og
sundhedsvæsen skiller sig ud med særligt påtrængende behov for klarlæggelse af
etiske problemstillinger. Se *arkiver; *Retsvidenskabelig informatik;
*Medicinsk informatik
Lafollette, Marcel C.: Stealing into Print: Fraud, Plagiarism, & Misconduct in
Scientific Publishing. Berkeley: University of California Press, 1992.
See also: Censurship and intellectual free; Information ideology; Information Technology, ethical aspects; User relations
Birger Hjørland
Last edited: 21-01-2006