Expert system

"An expert system is a class of computer programs developed by researchers in artificial intelligence during the 1970s and applied commercially throughout the 1980s. In essence, they are programs made up of a set of rules that analyze information (usually supplied by the user of the system) about a specific class of problems, as well as provide analysis of the problem(s), and, depending upon their design, recommend a course of user action in order to implement corrections." (Wikipedia, 2005).

 

Many authorities believed that expert systems could never match human intelligence, that expert chess programs, for example, would never reach a high enough level to match the top levels of human play. Those doubts were put to rest forever in 1997, when IBM's chess program "Deep Blue" won a 6-game match against the reigning world champion, Garry Kasparov.

 

The question is thus no longer whether systems can match human intelligence in certain tasks, but what kinds of tasks human beings are still suited for, how the division of labor between people and machines should be made.

 

 


Literature:

 

Fox, C.; Frankes, W. & Gandel, P. (1988). Foundational Issues in knowledge-based information systems. The Canadian Journal for Information Science., 13(3/4), 90-102.
 

Hayes-Roth, F. (1992). Expert system. Bd. I, side 477-489 IN: Encyclopedia of Artificial Intelligence. Vol I-II. Ed. by Stuart C. Shapiro. New York: John Wiley & Sons.
 

Kirkeby, O. F. (1987). Ekspertsystemer og kunstig intelligens. København: Borgen.
 

Kirkeby, O. F. & Tambo, T. (1992). Guds Ur. Om Den store Videnskab og dens kulmination i Kunstig Intelligens, Computere og Neurale Netværk. København: Gyldendal.

 

Lancaster, F. W. (1991). Indexing and Abstracting in Theory and Practice. London: Library Association.
 

Lancaster, F. W. & Schmidt, L. C. (eds). (1992). Artificial intelligence and expert systems: will they change the library? Papers presented at the 1990 Clinic on Library Applications of Data Processing, March 25-27, 1990. Urbana-Champaign: Graduate School of Library and Information Science.

 

Sparck Jones, K. (1988). Architecture problems in the constructions of expert systems for document retrieval. IN: Knowledge Engineering. Expert systems and Information retrieval. Edited by Irene Wormell. London: Taylor Graham, 7-33.
 

Vickery, A.; Brooks, H. M. & Vickery, B. C. (1986). An Expert system for referral: the Plexus project. i: Intelligent Information Systems. London: Horwood, 154-183.
 

Vickery, B. & Vickery, A. (1988). Information Science in Theory and practice. London: Bowker-Saur.

 

Wikipedia. The free encyclopedia. (2005). Expert system.  http://en.wikipedia.org/wiki/Expert_system

 

 

 

Birger Hjørland

Last edited: 30-04-2006

Home

 

 

 

 

to be edited:
Det er systemer, der repræsenterer en eksperts viden, f.eks. en læges viden, og kan anvende denne (f.eks. til at stille diagnoser). Indenfor *informationsvidenskaben har man især forsket i ekspertsystemer, hvor det er bibliotekarers, dokumentali­sters, informations­specialisters og *intermediæres viden, der er repræsenteret. Man taler også om vidensbaserede systemer ("Knowledge Based Information Systems") enten som synonym for eller beslægtet med ekspertsystemer.

Ekspertsystemerne havde deres guldalder fra ca 1982-1987 (Fogh Kirkeby & Tambo, 1992, p. 185). Ifølge denne bog var der tale om et Klondyke, der var forårsaget af en lang række samvirkende faktorer:

- En teknologisk årsag (behovet for at videreføre tidlige positive erfaringer f.eks. med anvendelse af medicinske ekspertsystemer),
- En videnskabssociologisk årsag (væksten accelerer selvforstærkende)
- En humanistisk årsag (forskere i sprog, filosofi og psykologi aner muligheder for at blive knyttet nærmere til samfundets spyd-spids-produktion)
- PC'en som årsag (stort marked for ekspert-system software til PC'ere)
- Programmeringssprog som årsag (forventningerne til LISP og PROLOG)
- Skal-årsagen (udviklingen af ekspert-system-skaller)
- Den industripolitiske årsag (Den internale konkurrence imellem USA, EF og Japan).
- Den japanske årsag (5.generations komputerprojektet, der startede i 1981).
- Den vækstpolitiske årsag.

Fogh Kirkeby & Tambo (1992, p. 190) konkluderer: "Der var alt i alt mange årsager til ekspertsystemernes guldalder. På mange måder var det et helt almindeligt modefænomen. Ekspertsystemer var noget alle snakkede om og interesserede sig for, fordi det lå i luften, og fordi opinionsdannere angav ekspertsystemer som en sikker tendens i fremtidens edb helt frem til omkring 1990".

Glansen gik af guldalderen, fordi ovennævnte faktorer var overvurderede. Drømmmen eksisterer stadigvæk, men nu i små kredse mest på universiteter og læreranstalter. Det overfladiske billede tyder måske ikke på, at den internationale ekspertsystemverden er i krise. Det er imidlertid blevet svært at identificere kernen i ekspertsystemerne i sammenligning med andre pro­gram­merings­projekter.

Begrebet er - som så mange begreber indenfor dette område - stærkt udvandet (inflationsramt). Lancaster (1991, side 244-246): "Frequently the term is completely misused because no intelligence of any kind is exhibited in the operations referred to...").

Hvad der karakteriserer den menneskelige eksperts adfærd har psykologiske undersøgelser bidraget til at belyse. Se nærmere under *Informationspsykologi.

"Tome Searcher" er et eksempel på såvel et ekspertsystem, en frontend og en intelligent brugergræn­sefla­de. Det hjælper brugere med at formulere behov indenfor emneområderne elektronik, komputervidenskab og informationsteknologi og med at transformere behovet til en søgestrategi, som benyttes i databasen Inspec.
Systemet blev kommercielt lanceret i 1988 og er resultat af et forskningsprojekt, "PLEXUS", udviklet ved University of London under støtte af The British Library Research and Development Department). (See Vickery & Vickery, 1988)

 

Birger Hjørland

Last edited: 30-04-2006

Home