Functional analysis

Functional analysis

Functional analysis is the analysis of the functions of something, e.g. animal organs, business, computers, human behavior etc. In psychology, for example, may functional analysis be a procedure for analyzing behavior problems which are socially mediated in order to identify the multiple functions of behavior. Functional analysis tends to see things in an ecological perspective, to study how a thing has evolved in order to adapt to environmental conditions (rather than to study it isolated). Functional analysis is thus closely related to pragmatism. There is a close relation between study the functions of something and to the study its utility for somebody. There exists, however, different kinds of functional analysis, and some are narrow and do not include the broader environment.

In relation to Library and Information Science (LIS) is functional analysis about the analysis of the functions of, for example, libraries, documents or bibliographical records.

The term "functional requirements for bibliographic records" (FRBR) is an indication that bibliographical records should be designed according to a functional analysis (rather than, for example, to an ideal of enumerating all physical properties of documents).

Functional explanations are explanations that explain a given phenomenon by referring to its functions. Such explanations tend, however, to be pseudo-explanations. You cannot explain the long neck of a giraffe by saying that the long neck makes it possible to reach leaves on high trees. Such functional explanations tend to become circular. Behind a functional explanation must be a causal explanation. Biological evolutionary theory, for example, may explain the long necks of giraffes by demonstrating the existence of a random mechanism of producing mutations in addition to a demonstration of how the best suited individual have a better chance of producing offspring. Føllesdal et al. (1990, p. 153) write that functionalism has been seriously discredited in sociology and in the social sciences more generally because it has not been associated with a causal explanation like evolutionary theory in biology.

to be edited:

Det er væsentligt at skelne imellem forskellige former for funktionalisme. Indenfor det *kognitive paradigme har en bestemt form for funktionalisme været fremherskende: "ISO-funktionalisme", der refererer til "Inputs, psychological States and Outputs" (der f.eks. kritiseres af Shapiro, 1994). Denne kognitivistiske funktionalisme forudsætter, at mennesket står overfor en verden, der udelukkende består af universelle egenskaber. Den kommer til udtryk i den såkaldte Turing´s test, som er et tankeeksperiment, hvor et menneske konkurrerer med en universel komputer (en Turing-maskine) gennem hver sit digitale kabel. Mammen (1994, side 442) siger herom: "At konkurrencen må ende uafgjort på disse betingelser, er en trivialitet. Det rørende består i, at man heraf drager den konklusion, at så kan en maskine altså udfolde enhver menneskelig funktion.
Den eneste rimelige tolkning af tankeeksperimentet er derimod, at et menneske ikke kan udfolde sin menneskelighed, herunder sine psykiske egenskaber, hvis det anbringes i en maskines situation. Menneskelighed og psyke er ikke en indre egenskab, f.eks. inde i hjernen, eller en funktion, som kan udfoldes i enhver sammenhæng. Menneskelighed og menneskelig psyke er bundet til en bestemt situation, en måde at være i verden på, som er anderledes end maskiners vekselvirkning, igennem kablet, med omverdenens fysiske egenskaber".

Kritikken af en sådan snæver behavioristisk funktionalisme rammer ikke f.eks. den psykologiske virksomhedsteori, der også må karakteriseres som funktionalistisk.

Funktionel analyse er en væsentlig metode også i *informationsvidenskaben. Når man skal designe *informationssystemer, er funktionelle analyser vigtige. F.eks. er det væsentligt at vide, at et *tidsskrifts funktion ikke blot er spredning af viden, men ligeså vel kvalitetskontrol og sikring mod intellektuelt tyveri. Tidsskrifter og meget andet kan analyseres funktionelt, og ofte træder funktionerne klarere frem, når denne belysning er historisk orienteret.

Literature:

Føllesdal, D.; WalløeL. & Elster, J. (1992). Politikens Introduktion til moderne filosofi og videnskabsteori. København: Politikens Forlag.

Mammen, J. (1994). Erkendelsesteori og psykologi. Om korrespondensforholdet mellem det faktiske, det mulige og det foreskrevne, eller (p -> q) µ (-q -> -p). Psyke & Logos, 15(2), 437-445.

Shapiro, L. A. (1994). Behavior, ISO Functionalism, and Psychology. Studies in History and Philosophy of Science, 25(2), 191-209.

Wright, C. R. (1989). Functional analysis. Pp. 203-206 IN: International Encyclopedia of Communications. Vol. 1-4. Editor in Chief Erik Barnouw. New York & Oxford: Oxford University Press.