Humanities information

to be edited:

Indenfor informationsvidenskab har humaniora altid været det videns­domæne, der har været sværest at få hold på. Dette ligger bl.a. i det videnskabskarakteristiske forhold, at humaniora i udpræget grad er er præget af individuel fortolkning. Humaniora dækker meget store områder, der er væsensforskellige m.h.t. infor­mationsproblemer. Hvor historiske dokumenter i det mindste forholds klart lader sig ordne i tid og rum, er forsøgene på f.eks. at klassificere filosofisk viden som regel primært bundet til den enkelte filosof. Et område som musiker er karakteri­seret ved ofte at have specielle biblioteker (eller specialaf­delinger) og infor­mations­systemer og er nok det humanistiske fag, der har den mest tydelige selv­stændige identitet som informationsviden­skabeligt forskningsområde med f.eks. special­tidsskrifter o.a.

Forskellige edb-tekniske løsninger, f.eks. automatisk indeksering, fandt hurtigt an­vendelse i naturvidenskabelige-tekniske fag, men ikke i humaniora. Mange typer indekser, f.eks. de såkaldte KWIC, KWAC & KWOC indekser fungerer nogenlunde med en specifik teknisk terminologi, men er uegnede i humaniora. Man kan derfor med en stor ret vende sagen på hovedet: Indenfor humaniora har man altid været opmærksom på informationsproblemernes kompleksitet, har haft en langt større bevidsthed og kultur omkring publicering, dokumenttyper, kildekritik etc. Når humaniora derfor har været sværest at få hold på, skyldes dette karakteren af den humanistiske viden, der ofte er dårligt tjent med simple tekniske løsninger. Humaniora har derfor noget at tilbyde informationsvidenskaben idag, hvor udviklingen er nået ud over disse simple tekniske løsninger. Ligesom man med en vis ret kan sige, at informationsvidenskaben startede i naturvidenskab og teknologi og kom sidst til humaniora, kan man således vende sagen på hovedet og sige at humaniora i en vis forstand var først med at analysere infor­mationsproblemer, hvis man ikke forstår disse snævert teknologisk.

Hvor man opfatter informationsproblemerne i humaniora hænger naturligvis nøje sammen med, hvordan man opfatter humanioras rolle:
Eet syn på humaniora defineres af en arbejdsgruppe i undervisningsministeriet (1985). I rappor­tens indledende essay "Dannelsesbegreb og menneskesyn" siges humaniora at være i krise, fordi de humanistiske fag "har mistet eller ikke villet vedkende sig det, der er al humanistisk be­skæftigelses grundbe­tingelse: et menne­skesyn og et dermed sammenhængende dannelsesbegreb. I stedet er humaniora blevet til fag med hvert deres speciale, som giver mulig­hed for at studere alverdens interessante ting, men hver det, der begrunder og giver det hele mening, er væk." (side 15).

Man kan rejse det spørgsmål, hvorvidt begrebet "humaniora" over­hovedet er en relevant kategori, f.eks. når talen er om *BDI. Denne problemstilling rejser Rigsbibliotekar Morten Laursen Vig (DANDOK 1992, side 11):

"Rapportens emne er humanistisk forsknings informationsbehov. Den tager derfor sit udgangs­punkt i den traditionelle gruppering af fag, som er forankret i universite­ternes hovedområdeop­deling, og som afspejles i bl.a. forsknings­rådenes faglige struktur. Den er ikke nødvendigvis særlig relevant i denne sammenhæng (eller overhove­det).

Det er i almindelighed vanskeligt at trække præcise grænser mellem hoved­om­råderne, og humaniora er specielt vanskeligt at afgrænse til omverdenen. Betegnel­sen dækker over indbyrdes meget forskellige fag, der for manges vedkommende er mere beslægtet med fag fra andre hovedområder end med visse af de andre huma­nistiske: historie mere med samfundsvidenskab end med sprogvidenskab, filosofi mere med matematik og fysik på den ene side og teologi på den anden side end med arkæologi, psykologi mere med både samfundsvidenskab og naturvidenskab/­medicin end med filologi, arkæologi mere med naturvidenskab og teknik end med musik etc."

Humaniora består af et meget stort antal enkeltfag. Overordnet kan man skelne mellem den historiske dimension (især faget historie), den kommunikative dimension (især sprogfag), den æstetiske dimension (især kunst, musik, litteratur), og den erkendelsesmæssige dimension (især filosofi og psykologi).

Den informationsfaglige forskning indenfor de humanistiske områder fremhæver bl.a., at humanistiske forskere er mindre tilbøjelige til at uddelegere informations­søgningsopgaver til *"intermediære" (jfr. Stone, 1982) samt at de søgeord, humanister anvender er langt mere domineret af navne for personer, steder og discipliner (jfr. Bates et al., 1993).

 

Literature:

Bates, M. J.; Wilde, D. N. & Siegfried, S. (1993). An Analysis of Search Terminology Used by Humanities Scholars: The Getty Online Searching Project Report Number 1. Library Quarterly, 63(1), 1-39.
 

Blazek, R. & Aversa, E. (1988). The Humanities. A Selective Guide to Information Sources. 3.ed. Englewood, Colorado: Libraries Unlimited, Inc.
 

Couch, N. & Allen, N. (1993). The Humanities and the Library. 2. ed. Chicago & London: American Library Association.
 

DANDOK: Information og dokumentation inden for humaniora. Rapport fra en høring den 13. maj 1992 i København. København: DANDOK [Statens udvalg for videnskabelig og teknisk information og dokumentation], 1992.  (DANDOK-notater 16).
 

Garfield, E. (1980). Is Information Retrieval in the Arts and Humanities Inherently Different from that in Science. Library Quarterly, 50(1), 40-57. Available at: http://www.garfield.library.upenn.edu/essays/v6p623y1983.pdf

Gould, Constance C.: Information Needs in the Humanities: An Assessment. Prepared for Research Information Management of The Research Libraries Group, Inc.
 

Fabian, Bernhard: Buch, Bibliothek und Geisteswissenschaftliche Forschung. Zu Problemen der Litteraturversorgung und der Litteraturproduktion in der Bundes­republik Deutschland. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht, 1983.
 

De humanistiske fag i gymnasiet. Rapport fra en arbejdsgruppe. København: Undervisningsministeriet, 1985.
 

Humanities Information. Cultural Heritage and Humanities Research: Problems and Possibilities in the Light of New Technology. Proceedings of the Fourth Anglo-Nordic seminar, held in Copenhagen on 7-9 June 1991.. Edited by Romulo Enmark. Esbo: NORDINFO & British Library Board, 1992.
 

Information og dokumentation inden for humaniora. Indstilling til Dandok. København: DANDOK, 1992.  (DANDOK-notater nr. 15).
 

Information Problems in the Humanities. A Report on the British Library Seminar. London: The British Library, 1976. (The British Library Research & Development Reports No. 5259).
 

Informationssøgning og dokumentation inden for humaniora og samfundsvidenskab. Rapport fra et seminar 14.-16.oktober på Københavns Universitet. Kulturfremstødet Danmark-Frankrig 1987-1988. Redigeret af Barbara Melchior. København: Det kongelige Bibliotek, 1988.
 

Ennals, R. & Gardin, J.-C. (1990). Interpretation in the humanities: Perspectives from artificial intelligence. London. The British Library. (Library and Information Research Report 71).

Katzen, M. (ed). (1991). Scholarship and technology in the humanities: proceedings of a conference held at Elvetham Hampshire, UK, 9th-12th May 1990. London: British Library Research/Bow­ker/Saur.
 

Kolding Nielsen, E. (1978). Historie og informationsvidenskab. En artikelsamling. København: Danmarks Biblioteksskole.

Langridge, D. W. (1976). Classification and indexing in the humanities. London: Butter­worths.
 

Lönnqvist, H. (2003). Humanistiska forskningsprocesser och informationssökare. Typologier för informationssökande forskare. Tampere: Tampere University Press. (Acta Universitatis Tamperensis; 921). Available at: http://acta.uta.fi/pdf/951-44-5630-0.pdf

Lönnqvist, H. & Cavallin, M. (1988). Humanister söker information eller "Mötet med den Litauiske Skoputsaren". Interviewundersökning bland humanistiska forskare i Norden. Esbo: NORDINFO.  (NORDINFO-publikation 13).
 

Stieg, M F. (1990). Information Science and the Humanities: The Odd Couple. IN: Information Science. The Interdisciplinary Context. Ed by J.Michael Pemberton & Ann E. Prentice. London: Neal-Schuman Publ., 60-69.
 

Stone, S. (1982). Humanities Scholars: Information Needs and Uses. Journal of Documentation, 38,  292-312.
 

Stover, M. (ed.). (1992). Electronic Information for the Humanities. Library Trends, 40(4), 575-830. (Special issue)
 

Walker, G. (1990). Searching the Humanities: Subject Overlap and Search Vocabulary. Database, 37-46.
 

Wiberley, S. E. (1983). Subject Acess in the Humanities and the Precision of The Humanist's Vocabulary. Library Quarterly, 420-433.

 

Journal:

Humanistiske data.

See also: Arts & Humanities (Epistemological lifeboat)

Birger Hjørland

Last edited: 15-10-2006

Home