Information ideology

Informationsideologi er opfattelser, der eksplicit eller implicit forveksler sociale problemer med informationsproblemer. Det er opfattelser, der mener, at problemer "bare" er et udtryk for informations- eller kommunikations­problemer. Ekstremt f.eks. at fattigdomsproblemer "bare" eller i væsentligt omfang er et udtryk for manglende kendskab til samfundets talrige jobmuligheder eller sociale støtte­program­mer.

Indenfor videnskabelig forskning har der også været tendenser til at forveksle infor­mations­­­problemer med andre typer af problemer. Et synspunkt på dette frem­sætter Derek J. de Solla Price (1969/1972, side 175): "It has often been supposed that some sort of communication difficulty holds back the optimum growth of techno­logy. In terms of our new model this can be seen as something of a red herring...". Hvad enten Price har ret eller ej, er der ingen tvivl om, at videnskabens problemer ikke blot kan reduceres til informationspro­blemer, og at en belysning af bl.a. videnskabens og teknologiens informationspro­blemer bør foregå på baggrund af videnskabelige, ikke (informations-) ideologiske udgangspunkter.

Froehlich (1990) fastslår, at informationsteknologien i sig selv ikke er værdifri eller moralsk neutral. De indre, de tilfældige og de kulturelle træk ved informations­tekno­lo­gien og -systemerne diskuteres med henblik på at belyse de informa­tions­­profes­sio­nel­les etiske problemer og med henblik på at belyse en implicit ideologi i det så­kaldte "informationssamfund".

Beslægtede problemstillinger vedrører de tænkemåder, der er præget af "teknologi fix" (Jfr. bl.a. *Informationsteknologi & *"Brugervenlige informationssystemer").

En ideologi med det modsatte fortegn af informationsideologi udgør visse former for *teknologikritik.

 

Literature:

Froehlich, Thomas J.: Ethics, ideologies, and practices of information technology and systems. (In: ASIS' 90. Information in the year 2000: from research to applica­tions. Proceedings of the 53rd Annual Meeting of the American Society for Information Science, Toronto, Cana­da, 4-8 November 1990. Volume 27, 245-2­55. Edited by Diane Henderson, Medford, New Jersey, Learned Informa­tion, Inc., for American Society for Information Scien­ce, 1990).
 

Hund, W. D. (1976). Ware, Nachricht und Informationsfetisch. Zur Theorie der gesellschaftlichen Kommunikation. Darmstadt: Luchterhand.
 

The Ideology of the Information Age. Ed. by Jennifer Daryl Slack & Fred Fejes. Norwood, New Jersey: Ablex, 1987.
 

Price, Derek J. de Solla: Science and Technology: Distinctions and Interrelationships. (i: Factors in the Transfer of Technology. Ed. by W.Gruber & G. Marquis. MIT Press, 1969; Genoptrykt i Sociology of Science. Selected Readings. Ed. by Barry Barnes. Middlesex: Penguin; 166-180.
 

Roszak, Theodore: The Cult of Information. The Folklore of Computers and the True Art of Thinking. Cambridge: Lutterworth Press, 1986.
 

Woodward, K. (Ed). (1873). The Myths of Information: technology and postindustrial culture. Madison, WI: Coda.

See also: Ideology