Information Science methodology

Information Science methodology

Methodology "concerns the theoretical, political and philosophical roots and implications of particular research methods or academic disciplines. Researchers may adopt particular methodological positions (for example, concerning epistemology or political values) which establish how they go about studying a phenomenon. Method, on the other hand, generally refers to matters of practical research technique." (Seale, 2004).

to be edited:

Informationsvidenskabens metodologi betegner en filosofisk, videnskabsteoretisk og metavidenskabelig analyse af hvilke metoder, der er adekvate i forhold til informationsvidenskabens genstand. Forskellige teoretiske opfattelser af informationsvidenskaben (der kan være mere eller mindre eksplicitte og mere eller mindre bevidste) implicerer forskellige metoder.

En væsentlig debat i moderne samfundsvidenskab går drejer sig om forholdet mellem kvantitativ og kvalitativ metode, hvor den kvantitative metodologi prioriterer statistiske metoder, mens den kvalitative metodologi prioriterer f.eks. historiske analyser, dybdeinterviews, deltagerperspektiv, forståelse, kildekritik m.v. Den kvantitative metodologi er især beslægtet med den positivistiske videnskabsteori, mens den kvalitative metodologi især er beslægtet med den hermeneutiske videnskabsteori. Der er ikke tale om et absolut modsætningsforhold, men om forskellig vægtning i vurderingen af forskellige metoder.

I informationsvidenskaben er den generelle samfundsvidenskabelige debat vedr. kvalitativ/kvantitativ metodologi særdeles relevant. En anden, ligeså relevant debat vedrører metodologisk individualisme. Metodologisk individualisme i informationsvidenskaben vil vi betegne som det synspunkt, at viden opfattes som bestående af individuelle mentale tilstande snarere - eller i opposition til - viden opfattet som en social eller kulturel proces eller produkt. (Det *kognitive paradigme repræsenterer en metodologisk individualisme). En metodologisk individualisme implicerer især psykologiske metoder (f.eks. interview, højttænkning etc). Modsætningen til metodologisk individualisme kan logisk kaldes metodologisk kollektivisme, (men dette er ikke et standardbegreb på samme måde, f.eks. ikke deskriptor i Philosophers Index, og betegnelsen metodologisk holisme ses som synonym i litteraturen). Indenfor informationsvidenskaben tager den metodologiske kollektivisme ikke udgangspunkt i de individuelle vidensstrukturer, men i vidensdomæner, fag eller andre kollektive vidensstrukturer. Metodologisk kollektivisme implicerer andre metoder, f.eks. de bibliometriske metoder.

Udover distinktionen metodologisk individualisme/kollektivisme kan man operere med distinktionen metodologisk atomisme/holisme. Næsten al forskning i *"Information retrieval" koncentrerer sig om *match imellem en *dokumentrepræsentation og en *spørgsmålsrepræsentation, og er således udtryk for en metodologisk atomisme. Denne "matching" ses typisk ikke som en humanistisk/samfundsvidenskabelig fortolkningsproces, om hvilke vides, at det er nødvendigt at inddrage konteksten for match, d.v.s. arbejde metodologisk holistisk.

Literature:

Hjørland, B. (1997). Metodological consequences for Information Science. IN: Information Seeking and Subject Representation. An Activity-theoretical approach to Information Science. Westport & London: Greenwood Press. (Pp. 105-133).

Seale,C. ( Ed.). (2004). Researching Society and Culture. 2nd ed. London: Sage. Glossary: http://www.brunel.ac.uk/~hsstcfs/glossary.htm

Vickery, B. C. (). Information science methodology. [About Hjørland's criticism of Information science methodology]. http://www.lucis.me.uk/method.htm#start (Also: Vickery_texts)

See also: Methods & methodology (Epistemological lifeboat)