Information systems, design
Design af *informationsssystemer er et vigtigt tema i den
informationsvidenskabelige faglitteratur, og for informationsspecialister er
det naturligvis en vigtig målsætning at kunne rådgive om udformning af
informationssystemer på et professionelt grundlag. Ingwersen (1994) udgør et
eksempel på en "real-life" designopgave.
Når man skal sige noget helt generelt om design af informationssystemer, er det
naturligvis vigtigt at gøre sig klart at informationssystemer er mange
forskellige ting, de kan være manuelle eller elektroniske, de kan være primære,
sekundære eller tertiære, de kan være dokumentbaserede eller faktabaserede,
baserede på publikationer som i biblioteker eller arkivalier som i arkiver og de
kan vedrøre eksakte fag eller umodne kundskabsområder, være på forskningsniveau
eller på et alment formidlingsniveau o.s.v. Inden man går i gang med almene
overvejelser om designprincipper for informationssystemer må man derfor
beskæftige sig med informationssystemernes typologi (jfr.
*"Informationssystemer, typologi"), og overveje, hvilke designprincipper, der
passer til de forskellige typer af informationssystemer. Helt almene principper
må nødvendigvis være meget abstrakte og må hurtigt suppleres med
designprincipper for forskellige typer af informationssystemer.
Design af informationssystemer er ikke mindst design af *emnedatasystemer. Der
eksisterer mange forskellige typer af emnedatasystemer, f.eks. *Boghuset, *Colon
Classifikation, *Dewey Decimal Classification, automatisk indeksering baseret på
ordfrekvensanalyse, *fuld- eller *deltekstrepræsentation, citationsindeksering
etc. Disse forskellige systemer kan siges at varetage forskellige typer af
*informationsbehov og repræsentere forskellige former for designfilosofi.
Centralt i designfilosofien står synet på henholdsvis brugerens rolle i
designprocessen, på en selvstændig
bibliotekarisk/informationsvidenskabelig klassifikationsteori, herunder
synet på standardisering og konsistens rolle i designprocessen og endelig på
videnskabsudviklingens rolle i designprocessen.
En anden form for designfilosofi går på at systemer skal være "pragmatiske". Som
diskuteret i Hjørland (1993) er dette begreb flertydigt. Man må skelne imellem
"pragmatisk" i dagligdags forstand: en løsning, der udtrykker et kompromis
imellem det ideelle og det gennemførlige og "pragmatisk" i en dybere
erkendelsesteoretisk forstand. Forskellige former for design udtrykker grader af
at være "ad hoc løsninger", "pragmatiske løsninger" eller "realistiske
løsninger".
Forskellige designfilosofier er sjældent helt eksplicitte, men bygger ofte på
f.eks. implicitte positivistiske videnskabssyn. Man kan nå til større teoretisk
stringens ved at analysere implicitte opfattelser og forsøge at eksplicitere
disse.
Som én meget generel retningslinie for design af informationssystemer kan her
peges på behovet for at disse systemer ser sig selv i en historisk og social
kontekst (som modsætning til en positivistisk objektivisme), og forsøger at
forholde sig bevidst til forskellige teoretiske grundopfattelser indenfor deres
konkrete *vidensdomæne. Et sådant perspektiv anlægger f.eks. Hirschheim & Klein
(1989), der bl.a. diskuterer funktionalismens, social-relativismens, den
radikale strukturalismes og neohumanismens designmæssige konsekvenser.
Hvis man ser på den informationsvidenskabelige litteratur, indeholder den mange
bøger, kapitler, oversigter om emnet "design af informationssystemer", men da
ofte i en noget anden betydning end emnedatasystemer. Den historiske baggrund
for begrebet går ifølge Debons & Montgomery (1974) tilbage til slutningen af
1950'erne og begyndelsen af 1960'erne i udviklingen af informationssystemer til
militære formål.
Den oprindelige designfilosofi var (ifølge samme kilde) en prototypemodel: Man
konstruerer en prototype af et informationssystem inden selve systemet skabes.
En sådan model karakteriseres som statisk: udformningen af informationssystemet
bliver fikseret i designfasen når prototypen er godkendt. Denne form for design
er meget afhængig af, hvor klart systemets målsætning kan defineres på forhånd,
hvor sofistikerede de etablerede komponent-standarder er, og klare kriterier for
om systemets målsætning opfyldes. Matematisk modellering og simulation er
hyppigt anvendt i prototypeteorien for design af informationssystemer. Begrebet
"system-analyse" er tæt knyttet til denne teori. Teorien betegnes også "one-time
design".
Som een modsætning til den statiske prototypeteori fremstiller Debons &
Montgommery (op. cit.) den dynamiske teori om systemdesign, der som
forudsætning har, at den ultimate design-konfiguration er et resultat af talrige
faktorer, og at design udvikles som et resultat af ændrede målsætninger, ændrede
omgivelser, og ændringer i selve designprocessen. Den dynamiske teori lægger
større vægt på den menneskelige faktor i udformningen. Design er et resultat
af brugerens aktive involvering i designprocessen. Flere former for forskning,
bl.a. *brugerundersøgelser, evalueringsundersøgelser m.v. knytter sig til
denne dynamiske model. Teorien betegnes også "den evolutionære tilgang til
design" eller "changing design".
Foruden disse to modeller eller teorier eksisterer andre, f.eks. "Bottom-up or
top-down approach" (centraliseret, decentraliseret) og "dispersed approach"
(specialiserede informationssystemer); "Cognitive Engineering" (Rasmussen,
1992), der i modsætning til traditionel forskning i *Menneske-maskin
kommunikation ("Human-computer interaction; "HCI") mere fokucerer på selve de
arbejdsopgaver, som maskinerne skal formidle information til end på maskinerne i
sig selv. Bansler (1987) handler ikke specielt om informationssystemer, men om
edb-systemer i almindelighed. Den redegør for forskellige politiske og
videnskabsteoretiske interesser indenfor systemdesign og for områdets
historiske udvikling.
Ved design af informationssystemer, er i al fald fem forskellige aspekter
væsentlige at tage i betragtning:
a) De teknologiske spørgsmål:
Komponenternes pålidelighed, standarder og kompatibilitet, mulighed for
opgradering m.v.
b) Operationelle spørgsmål:
Planlægning, installation, diagnostisering og vedligeholdelse, levering af
bruger-service.
c) Omkostninger:
Overheads, fordelingsaftaler
d) Juridiske spørgsmål:
Sikkerhed
e) Sociologiske spørgsmål:
Tilpasning af brugere til interaktive betingelser.
Ved introduktionen af edb-informationssystem i danske forskningsbiblioteker ca.
1984 blev der nedsat krav-specifikationsgrupper og også iværksat et større
projekt, der skulle udrede konsekvenserne (Jfr. *Informationsteknologi,
konsekvensvurdering for BDI-sektoren). Det var altså en del af den danske
"design-filosofi" eller "system-udviklingsstrategi" på dette tidspunkt.
Begrebet "informationssystemdesign" omfatter principielt alle typer af
informationssystemer, eksempelvis bibliotekers *OPAC, fagbibliografier,
*tesauri eller et musikbibliotek (incl. arkitektoniske spørgsmål!). Det er
imidlertid næppe frugtbart med et så vidt begreb, selvom
litteraturoversigterne nogle gange definerer det på denne måde. Indenfor
specielle områder (f.eks. tesaurusudvikling) foregår der forskning og
udviklingsarbejde af konkret karakter. Det er vel et spørgsmål, om der findes en
almen lære om design af informationssystemer, eller om design er et
spørgsmål, der er fagligt underordnet i relation til forskellige typer af
spørgsmål og informationssystemer, f.eks. *primære-, *sekundære og *tertiære
informationssystemer; fysisk planlægning (arkitektur) eller domænespecifikke
informationssystemer. Relevansen af en særlig designforskning er vel først og
fremmest relevant i forbindelse med førstegangsintroduktionen af større eller
samlede edb-løsninger (hvilket måske kan være en forklaring på, at ARIST ikke
har bragt nogen oversigt over dette område siden 1979: Det er ikke mere så nyt
at introducere edb-løsninger). Informationssystemer skal stadigvæk designes,
tilpasses, forbedres (og løbende evaluering er altid aktuel), men denne "design"
knytter sig mere til en revurdering af mål og midler, og til løbende forskning
og udvikling af mere specifikke problemstillinger. Måske er det naturligt, at
temaet "design" idag er fortrængt til fordel for f.eks. temaet "kvalitet" i den
informationsvidenskabelige litteratur. For at demonstrere spændvidden i begrebet
"design af informationssystemer" kan man sammenligne Bundy (1972), der er en
engageret, politisk artikel om design af folkebiblioteker i slumområder med
litteraturen i "Annual Review of Information Science and Technology". En
interessant artikel, der forsøger at spænde over dette område med udgangspunkt i
samfundsvidenskabelig teori og kendskab til "the collective resource theory,
also refered to as the Scandinavian approach, [which] views design as a
fundamental division of the labor process" er Sonnenwald (1992).
Se også: *Anvendt informationsvidenskab; *Informationspolitik;
*Informationssystemer, evaluering.
Litteratur: Bansler, Jørgen: Systemudvikling. Teori og historie i skandinavisk
perspektiv. Lund: Studentlitteratur, 1987. 242 sider.
Brown, D.C. Design. Vol. II, side 331-339 i: Encyclopedia of Artificial
Intelligence. Vol I-II. Ed. by Stuart C. Shapiro. New York: John Wiley & Sons,
1992.
Bundy, Mary Lee: Urban Information and Public Libraries: A Design for Service.
Library Journal, 1972, 15, side 161-169.
Dahlbom, Bo & Lars Mathiassen: Struggling with Quality. The Philosophy of
Developing Computer Systems. Göteborg: University of Göteborg, 1991. 253 sider.
(Gothenburg Studies in Information Systems 4)
Debons, Anthony & K.Leon Montgomery: Design and Evaluation of Information
Systems. Annual Review of Information Science and Technology, 1974, 9, side
25-55.
Hirscheim, Rudy & Heinz K. Klein: Four Paradigms of Information Systems
Development. Communications of the ACM, 1989, 32(19), side 1199-1216.
Hjørland, Birger: Emnerepræsentation og informationssøgning. Bidrag til en teori
på kundskabsteoretisk grundlag. Borås, Sverige: Valfrid, 1993. 259 sider.
Ingwersen, Peter: Systemudvikling i et in-house miljø: Folketingets
emneordssystem som case-study. Biblioteksarbejde nr. 41, 15.årg., 1994, side
5-23.
McDermott, J.: Domain knowledge and the design process. (i: Proceedings of the
18th Design Automation Conference. Piscataway, NJ: IEEE, 1981. Side 580-588).
Rasmussen, Jens: Cognitive Engineering Approaches to the Design of Information
Systems. Invited Paper Presented at ACM SIGIR '92. 15th International Conference
on Research and Development in Information Retrieval. Held in Copenhagen,
Denmark, June 21-24, 1992. Copenhagen: Royal School of Librarianship, 1992. 19
sider (mimeo.).
Sonnenwald, Diane H.: Developing a Theory to Guide the Process of Designing
Information Retrieval Systems. (i: SIGIR '92. Proceedings of the Fifteenth
Annual International ACM SIGIR Conference on Research and Development in
Information Retrieval. Ed. by Nicholas Belkin; Peter Ingwersen & Annelise Mark
Pejtersen. New York: Association for Computing Machinery, 1992. Side 310-317).
Tidsskrift: Annual Review of Information Science and Technology har bragt
følgende oversigter over litteraturen om design af informationssystemer: 1967
Design of Information Systems and Services; 1968 +1969 +1970 +1971 +1974 +1975:
Design and Evaluation of Information Systems; 1977 Evaluation and Design of
Bibliographic Data Bases; 1978 Design and Evaluation of File Structures; 1979
System Design -Principles and Techniques.