Information Technology, ethical aspects
En etisk debat har rejst sig i *BDI-sektorens forhold til den nye
informationsteknologi. Froehlich (1990) fastslår, at informationsteknologien
i sig selv ikke er værdifri eller moralsk neutral. De indre, de tilfældige og
de kulturelle træk ved informationsteknologien og -systemerne diskuteres med
henblik på at belyse de informationsprofessionelles etiske problemer og
med henblik på at belyse en implicit ideologi i det såkaldte
informationssamfund. Stevens (1986) peger på tendensen til, at de brede
faglige målsætninger tabes i bestræbelserne på at tilpasse sig nye
teknologier og nye vilkår. En sund etisk basis for den professionelle praksis
er den bedste garanti imod udhulede etiske standarder forårsaget af disse
ændringer.
Sievert (1985) beskæftiger sig med konsekvenserne af, at flere og flere
informationer kun findes i betalingsbaser, ikke i trykt form, hvilket
indebærer, at brugerne ikke har fri adgang til information. Især
copyright-problemer og bibliografisk kontrol med non-print-medier indebærer
problemer.
Af mere specielle temaer i litteraturen kan nævnes, at Jacob et al. (1986) er en
diskussion imellem repræsentanter fra fem fremtrædende leverandører af
integrerede bibliotekssystemer (OCLC; Inlex; Geac; CLSI & Garlyle) vedr. deres
syn på etik og markedet, herunder behovet for etisk adfærd fra fra såvel
bibliotekarside som fra konsulenter, producenter og leverandører. Stahl
(1986) giver konkrete eksempler på uetisk adfærd i forbindelse med
biblioteksautomatisation og beskriver procedurer, der kan hjælpe med at
identificere og forebygge sådan uetisk adfærd i fremtiden. McGee et al. (1986)
er en artikel, hvori frem fremtrydende konsulenter beskriver deres
erfaringer og tanker om de langsigtede konsekvenser af uetisk adfærd ved køb
af automatiserede systemer. Disse konsekvenser kommer ofte først frem på et
meget senere tidspunkt og tillægges da ofte forkerte årsager.
Knorr (1985) diskuterer etiske og praktiske problemer ved at stille PC'ere og
databasesøgning til rådighed for brugerne gratis eller for betaling.
Salazar (1987) er en rapport fra et program fra American Library Associations
etiske kommité. Blandt andre temaer behandles piratkopiering af software.
Crowe (1988) behandler den akademiske bibliotekars etiske dilemmaer ved
indføring af ny teknologi, herunder spørgsmålet om den udfordring, som fri
adgang til information møder ved afgifts-belagte informationstjenester.
Literature:
Crowe, L. & Anthes, S. H. (1988). The academic librarian and
information technology: ethical issues. College & Research Libraries, 49(2), 123-130.
Froehlich, T. J. (1990). Ethics, ideologies, and practices of information
technology and systems. IN: ASIS'90. Information in the year 2000: from
research to applications. Proceedings of the 53rd Annual Meeting of the
American Society for Information Science, Toronto, Canada, 4-8 November 1990. Volume 27, 245-255. Edited by Diane Henderson. Medford, New Jersey, Learned
Information, Inc., for American Society for Information Science.
Jacob, M. E. L. et al. (1986). Ethics in the marketplace.
Library Hi Tech, 4(4),
93-105.
Knorr, M. (1985). Microcomputer applications in libraries: fee or free?
Show-me
Libraries, 36(8), 12-14.
McGee, R. et al. (1986). Ethics in the library automation process. Library Hi Tech, 4(4), 107-119.
Salazar, S. (1987). 'Are you being screwed electronically? - ethical issues in an
electronic age, part II'- a report from ALA. Action for Libraries, 13(9),
3-4.
Sievert, M. E. (1985). Electronic publishing: some ethical questions for
librarians. Show-me Libraries, 36(8), 21-23.
Stahl, W. M. (1986). Automation and ethics: a view from the trenches.
Library Hi
Tech, 4(4), 53-57.
Stevens, N. D. (1986). The new ethics. Library Hi Tech, 4(4), 49-51.
Birger Hjørland
Last edited: 08-02-2006