Interface

Different principles of interface design are, for example, promts for verbal commands versus graphical displays versus menues. In the broader meaning is also hardware a part of the interface, for example, whether the on/off button is placed on the front or on the back of a computer. Research about interfaces are closely connected to the concept of user friendliness and is studied by, among other fields, information psychology and semiotics.

En eksperimentalpsykologisk analyse af brugergrænseflader kan f.eks. studere farveopfattelsen, forvekslingsmuligheder, fejlanalyser etc. med henblik på art bidrage til en optimal brugergrænse­flade. Et spørgsmål i denne forbindelse er i hvilket omfang symboler m.v. er kulturelle produkter og i hvilket omfang de er almene for alle mennesker. Hvis de er almene, så kan enhver normal person anvendes som forsøgsperson i psykologiske eksperimenter, der kan danne baggrund for interface-design. Hvis de derimod er kulturelle, sociale eller "domænespecifikke" produkter, da må udformning af brugergrænseflader tage hensyn til de særlige kulturelle eller domænespecifikke anvendelsesområder for grænsefladerne. Med andre ord: Kan man forestille sig et konkret system, f.eks. "WINDOWS" videreudviklet i det uendelige udfra princippet om, at der findes psykologisk optimale udformninger, eller må den langsigtede udvikling implicere, at systemer af denne typeudvikles under hensyn til særlige sub-kulturer, an­vendelses­områder og vidensdomæner?

For at kaste lys over dette problem, kan man sammenligne et interface med et sprog. I hvilken udstrækning indeholder sprog universelle elementer eller strukturer (evt. i form af Chomskys "dybdestrukturer") og i hvor høj udstrækning er de enkelte sprog udtryk for en tilpasning af sproget til særlige kulturelle behov? Dette er et spørgsmål om sprogvidenskabelige paradigmer, hvor den kognitivistiske sprogteori ser sproget som udtryk for medfødte mekanismer i den menneskelige hjerne, mens den pragmatiske og den materialistiske sprogteori ser sproget som et værktøj, der er udformet med henblik på at løse specifikke opgaver, og derfor er tilpasset de forskellige menneskelige kulturer, fordi de opgaver, sproget skal varetage er forskellig fra kultur til kultur.



In Library and Information Science (LIS) the concept of interface (and user friendliness) may be generalized to, for example, libraries, catalogs, help-systems etc. A libray may be viewed as an interfact between users and "the universe of knowledge". Bibliographical guides are kinds of interfaces between users and the system of primary, secondary, tertiaty information sources within a domain. In this way may the basic task for LIS be to contribute to design optimal "interfaces" to information ressources.


Literature:

Bennett, J. L. (1972). The user interface in interactive systems. Annual Review of Information Science and Technology, 7, 159-196.
 

Bødker, S. (1987). Through the Interface - A human Activity Approach to User Interface Design. Århus: Århus Universitet, Computer Science Department.
 

Bøgh Andersen, P. (1990). A Theory of Computer Semiotics. Semiotic approaches to construction and assessment of computer systems. Cambridge: Cambridge University Press.

Dillon, M. (Ed.). (1991). Interfaces for information retrieval and online systems: the state of the art.  New York: Greenwood Press.
 

Helms Jørgensen, A. (1985). Human Interface Problem Areas. Copenhagen, Lyngby: DDC/Euro­help/006.
 

Laurel, B. (ed.). (1990). The Art of human-computer interface design.  London: Addison Wesley.

Wikipedia. The free encyclopedia. (2005). User interface. http://en.wikipedia.org/wiki/User_interface

See also: Human-computer-Interaction and Ergonomics; User friendly information system

Home