Knowledge, forms of
One view about forms of knowledge has been put forward in Library and Information Science (LIS) by Langridge (1989). According to this book exist a finite number of eternal and unchangeable forms of knowledge, which the librarian may use as point of departure for classification of documents. This view is opposed by other views. Diderichsen & Rabøl Hansen (1989), for example, look at forms of knowledge as historically evolving categories.
Both views understand arts and science as different kinds of knowledge, however,
the views on the why they differ is different.
Diderichsen & Rabøl Hansen (1989) find that arts and science both have
knowledge as the goal of the activity. In the fairytale "The Bell" (1845) Hans
Christian Andersen has beautifully described this common endeavor personified by
the sculptor Bertel Thorvaldsen and the physicist H. C. Ørsted. This fairytale
is in itself an example of how arts mediate knowledge.
According to Harris (2005) is science - like art, religion and history - is one of the super-categories adopted by modern societies for explaining and justifying certain types of human activity. Harris argues that each super-category has its own semantics. The function of the super-category is to integrate what would otherwise be unconnected forms of inquiry, and the result of such integrations is to draw a certain map of our intellectual world.
Literature:
Andersen, H. C. (1845). The Bell [Fairytale, translated from Danish. Original "Klokken"]. http://hca.gilead.org.il/bell.html
Diderichsen, A. & Rabøl Hansen, V. (1989). Intellektuel, musisk og kreativ virksomhed. IN: Et virksomt liv. Udforskning af virksomhedsteoriens praksis. Redigeret af Marianne Hedegaard, Vagn Rabøl Hansen & Sven Thyssen. Århus: Aarhus Universitetsforlag, pp. 49-58.
Harris, R. (2005). The semantics of science. London:
Continuum International Publishing Group Ltd.
Hermann, J. (1980). Flere slags viden. Skrifter om Anvendt og Matematisk Lingvistik
(SAML), No. 6, 7-21. (Om episodisk versus begrebslig viden).
Ingemann Nielsen, T. (1978). Handlinger. Hellerup:
Dansk Psykologisk Forlag. - 2 bd. (Dissertation).
Langridge, D. W. (1989). Subject analysis: principles and procedures. London: Bowker-Saur.
Stjernfelt, F. (1992). Formens betydning.
Katastrofeteori og semiotik. København: Akademisk forlag.
Tolstrup Christensen, L. (Ed.). (2004). Forskningsbegreber og vidensformer:
Kulturarv, samlinger og kunstuddannelser. København: Kulturministeriets
forskningsudvalg.
Click for full-text pdf
Birger Hjørland
Last edited: 18-05-2006
to be edited:
Historisk og filosofisk knytter forskelle og ligheder mellem kunst og videnskab
sig til problemet omkring forholdet mellem det intellektuelle og det
følelsesmæssige i den menneskelige psyke. Ordet "æstetisk" kommer således fra
det græske ord "aisthesis", som betyder følelse.
Man kan ikke fuldstændigt adskille det intellektuelle og det affektive i den
psykiske virksomhed. Det rent intellektuelle findes ikke i virkeligheden, men er
en abstraktion. På tilsvarende måde findes der ingen "ren følelse" uden
erkendelse.
Adskillelsen mellem det intellektuelle og det æstetiske er i høj grad et
resultat af en historisk-samfundsmæssig proces, ligesom den måde begreberne
anvendes på i skolefagene er begrebsforvirrende.
Kort og skematisk kan man sige, at fælles for såvel den
videnskabelige/intellektuelle og den kunstnerisk/æstetiske virksomhed ligger
en bestræbelse på erkendelse af virkeligheden.
Forskellen ligger vel nok især i de sider af virkeligheden, som
erkendelsesinteressen er rettet imod, samt i de redskaber, sprog eller
tegnsystemer, som mennesket betjener sig af i sin søgen efter og formidling
af erkendelse. Videnskaben/intellektet udforsker især virkeligheden i sig selv,
objektivt. Den er i Ingemann Nielsens terminologi en kategorial erkendelse. I
modsætning hertil forsker kunsten især efter virkelighedens relation til
mennesket, menneskets holdning til virkeligheden, den er en symbolsk
erkendelsesform. Medens videnskaben "begriber" verden, så "griber" kunsten
mennesket i verden.
Intellektuel/videnskabelig virksomhed er karakteriseret ved:
1. Betjener sig af et objektivt/rationelt sprog.
2. Styret af begrebsmæssig tænkning.
3. Rettet mod produktion og formidling af objektiv viden; (objektive betydninger).
4. Taler primært til intellektet eller "hjernen".
5. Underlagt særlige objektivitetskrav og rationel logik. Sandhedskriterium:
Objektivitet (det sande).
6. Især knyttet til indholdsmæssig kreativitet.
Musisk-æstetisk virksomhed er modsætningsvis karakteriseret ved:
1. Betjener sig af et billedligt sprog.
2. Styret af symbolsk tænkning.
3. Rettet mod produktion og formidling af subjektiv viden (subjektiv betydning
eller mening).
4. Taler primært til følelserne eller "hjertet".
5. Underlagt særlige æstetiske krav og æstetisk logik; Sandhedskriterium:
æstetisk sandhed (det skønne).
6. Især knyttet til udtryksmæssig kreativitet.
Other kinds of knowledge:
episodic versus conceptual knowledge
Domain specific knowledge versus
concrete abstract knowledge