Knowledge representation
See Epistemological Lifeboat: Knowledge representation.
Birger Hjørland
Last edited: 17-06-2006
to be edited:
Vidensrepræsentation
Begrebet vidensrepræsentation har idag især vundet udbredelse via kunstig
intelligens (AI) og det kognitive paradigme. I denne sammenhæng har begrebet en
bestemt teoretisk betydning, idet man interesserer sig for, hvordan maskiner kan
løse opgaver ved at simulere menneskelig viden og problemløsning. Viden
betragtes som en entydig, let identificerbar størrelse hvis funktion er løsning
af bestemte opgaver, hvis funktion ikke problematiseres, og kognitivisternes
interesse har væsentligst bestået i formalisering (jfr. repræsentation).
Typiske former for vidensrepræsentation i AI er neurale net, "frames",
"logic-based representations" m.v.
Vi vil nedenfor prøve at skitsere en bredere og mere samfundsvidenskabelig
forståelse for vidensrepræsentation. Repræsentation af viden i BDI-faglige
værktøjer som bibliografiske databaser og tesauri sættes her ind i en større
sammenhæng.
1. Udfra en bredere informationsvidenskabelig synsvinkel, kan man sige at f.eks.
en kultur besidder og producerer en bestemt viden. Denne kan være forskelligt
repræsenteret f.eks. i forskellige erhverv, i forskellige sociale klasser
etc. Forskere repræsenterer altså een form for viden qua forskere, men de kan
samtidig repræsentere andre former for f.eks. værdimæssig, politisk, social
og kulturel viden, der kan have større eller mindre betydning i relation til
deres rolle som vidensproducenter og -formidlere. Så i det første led kan vi
sige, at videnskabelige discipliner og forskere ikke nødvendigvis behøver at
afspejle et samfunds viden på en rigtig eller en adekvat måde. Bl.a.
videnssociologien og videnskabsteorien interesserer sig for sammenhæng mellem
samfund og vidensproduktion, d.v.s. for forskernes repræsentation.
2. De primære informationssystemer, d.v.s. især afhandlingslitteraturen, de
videnskabelige tidsskrifter og monografier, repræsenterer igen den faglige viden
på en mere eller mindre adequat måde. Fag udvikler måske særlige
publiceringsnormer, en særlig metodemæssig afstivning, der fremmer visse
synspunkter på andre synspunkters bekostning. I mange fag, f.eks. pædagogiske
fag, eksisterer en stor praktisk erfaring som usynlig eller skjult viden, og
karriererpubliceringen behøver ikke nødvendigvis afspejle eller repræsentere de
sundeste tendenser i fagene. Eksempelvis har kvindeforskere påpeget tendenser på
"mandsdominerende" træk i faglige publiceringsnormer. Griffith (1979) stiller
spørgsmålet om hvordan den videnskabelige litteratur set fra bibliometriens og informationsvidenskabens synsvinkel afspejler den videnskabelige viden, som
videnskabsteoretikerne ser den -og problematiserer moderne videnskabsteoriske
tendenser. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at primærlitteraturen
næsten aldrig udgør eet "lag", men udgør lag på lag af repræsentationer.
3. De sekundære informationssystemer (evt. også de tertiære
informationssystemer), bibliografier, databaser, håndbøger, etc. har igen
særlige selektionsmekanismer og -normer, der betyder, at man ikke automatisk
kan betragte de sekundære systemers repræsentation som en adekvat afspejling af
de primære informationssystemer. De sekundære systemer vil have en tendens til
at prioritere det eksplicitte og institutionaliserede, det formelt accepterede
og formelt identificerbare, det regelmæssige etc. fremfor det afprøvende,
fornyende, oppositionelle, uregelmæssige og svært identificerbare.
4. De sekundære informationssystemer betjener sig af forskellige ir-sprog,
typisk f.eks. tesauri. Disse tesauri repræsenterer igen den faglige viden på en
mere eller mindre adekvat måde. Et sekundært informationssystem kan have meget
litteratur om et bestemt emne, f.eks. "antipsykiatri", men systemets terminologi
og systematik kan skjule denne litteratur relativt. D.v.s. ir-sprog kan igen
udgøre en mere eller mindre adekvat repræsentation dels af et fags litteratur,
dels af selve faget.
Vi ser altså, at vidensrepræsentationen i informationssystemerne udgør niveauer
med hver deres mulighed for og tendens til misrepræsentation. Det er naturligvis
afgørende for enhver teori om vidensrepræsentation, at den kan danne sig begreb
om disse forhold, d.v.s. videnskabsteori, videnssociologi og beslægtede
discipliner er basisdiscipliner for en teori om vidensrepræsentation og dermed
informationsvidenskab.
Literature:
Griffith, B. C. (1979). Science literature - how faulty a mirror of
science? Aslib Proceedings, 31, 381-391.
Ringland, G. A. & Duce, D. D. (Eds.).
(1989). Approaches to Knowledge Representation. An
Introduction. New York: Wiley. (Paperback edition).
Woods, W. A. (1986). Important issues in knowledge representation.
Proceedings of the
IEEE, (10), 1322-1334.
Ørom, A. (1979). Faglitteratur og
kvalitet: nogle problemer og eksempler. Biblioteksarbejde, # 1, 97-113.
Birger Hjørland
Last edited: 17-06-2006