Medium

The Shorter Oxford English Dictionary (1973, p. 1301) lists 8 senses of the term "medium" including:

"4. Any intervening substance through which a force acts on objects at a distance or through which impressions are conveyed to the senses, e.g. air, the ether, etc. Often fig. 1595. b. Hence, Pervading or enveloping substance; the "element" in which an organism lives; hence fig. one's environment, conditions of life 1865. 5. An intermediate agency, means, instrument, or channel. Also, intermediation, instrumentality. 1605").
 

Media in the meaning of communication materials thus refer to the physical substance, agent or channel that transport a certain message. Media are therefore primarily classified according to kind of material such as:

• Paper media

• Film media

• Electronic media

• etc.

All kinds of material which can represent signs may be media. This is, for example, the case with runic stones, clay tablets, metal engravings, radio-waves (i.e., "ether born media") etc.

Media is a super ordinate concept for, among other concepts, "audio-visual media", CD-ROM; electronic media; film; hypertext/hypermedia; interactive media; literature (in the sense of printed media); microforms; multimedia, non-machine-readable media, pictures and video.
 

Marshal McLuhan (1911-1980) published in 1964 the book Understanding Media in which the first chapter was titled: 'The Medium Is The Message'. This phrase became famous and the core idea was that what is said in a message is conditioned by the way in which it is said, that is by the medium used. Whatever attributes a medium possesses contributes to the meaning in any communication.

Literature:

Andersen, J. (2002). Communication Technologies and the Concept of Knowledge Organization. A Medium-Theory Perspective. Knowledge Organization, 29(1),  29-39.

Fiske, J. (1990). Introduction to Communication Studies. London: Routledge.
 

McLuhan, M. (1964). Understanding Media: The Extensions of Man. New York: Signet.

Statsministeriet (1985). Betænkning om dansk mediepolitik. Mediekommissionens Betænkning nr. 6. Udgivet af: Statsministeriet Departementet. Copenhagen Denmark. 

Tunstall, J. (1970). Media Sociology. A Reader. London: Constable.

See also: Material
 

Birger Hjørland

Last edited: 18-10-2006

Home

to be edited:
De overordnede materialekategorier kan underdeles:

Papirmediet kan f.eks. underdeles i håndskrifter, mimeograferet materiale og bogtrykt materiale. Disse kan naturligvis underdeles yderligere. F.eks. er blokbøger udtryk for een kategori af bogtrykt materiale.
Disse materialeformer har direkte konsekvens med henblik på bibliogra­fisk kontrol, og dermed på budskabernes synlighed for brugerne, idet bogtrykte materialer pligtafleveres til bl.a. Det kongelige Bibliotek, og optages i nationalbibliografien.

Filmmedier kan f.eks. opdeles i alm. *film, *mikroformer og fotografier.

Papir- og filmmediet m.fl. er blandt andet karakteriseret ved at være fast­­formsmedi­er. Efter mange bibliotekers overgang til *OPAC-kataloger, karakteriseres de ældre typer således ofte modsætningsvis med betegnelsen fastformskataloger [non-machine-readable catalog]. .

De elektroniske medier kan f.eks. opdeles i æterbårne medier (radio og TV), online medier (baseret på telekommunikation) og i trans­portable databaser baseret på f.eks. disketter (herunder CD-rom) eller magnet­bånd.

Nogle materialekategorier henvender sig til bestemte sanseorganer. Papirmediet henvender sig således primært til øjet (og er derfor overvejende et visuelt medium), grammofonplader henvender sig til øret og er derfor et auditivt medium. Film med lydspor henvender sig såvel til øjet som til øret og er derfor såvel et visuelt som et auditivt medium. Der er ikke noget entydigt forhold mellem materialekategori og det sanseorgan, mediet henvender sig til. Information på papir kan således foruden til synssansen henvende sig til følesansen (som i Braille-skrift) eller til øret (som i gammeldags klaver-ruller). Betegnelsen AV-materialer er således et noget upræcist begreb, idet det sammenblander dokumenters materialekategori med den dominerende anvendelse, som rettet imod en bestemt af de menneskelige sanser. De elektroniske medier udmærker sig ved i høj grad at integrere mulighederne for at henvende sig til forskellige sanser og omforme informationen fra en fysisk påvirkningsform til en anden. Det er således ikke tilfældigt, at begrebet *multimedier er forbundet med de store tekniske fremskridt indenfor de elektroniske medier, men strengt taget består et typisk multimedium (f.eks. *CD-Rom) af eet medium (plasticskiver med laser-aflæselige informationsbærende riller).

En anden dimension i mediernes egenskaber udgøres af deres eenvejs eller tovejsmu­lighed for kommunikation. En grammofonplade er helt overvejende et eenvejsmedium, hvor man enten kan høre grammofon­pladen eller lade være. Nogle medier tillader brugeren at påvirke selektionen og præsentationen af budskabet: De interaktive medier. Især den moderne edb-teknologi har muliggjort udviklingen af avancerede interaktive medier, men principielt er en velorganiseret håndbog også et interaktivt medium.

J. Fiske (1982/1990) inddeler i "Introduction to communication studies" medierne i tre hovedgrupper:

"1. The presentational media includes the human voice, face and body.  The
communicator is the medium, and the communication immediate, restricted to
here and now, for it requires the presence of the communicator.  It
creates acts of communication.
2. The representational media, books, paintings, writing, architecture and
so on, use cultural and aesthetic conventions to create a "text".  It is
creative and makes a text, that can record the presentational media and
exist independently of the communicator.  It creates works of
communication.
3. The mechanical media such as telephones, radio and television, are
transmitters of presentational and representational media.  It uses
channels created by engineering and is subject to their technological
constraints" (Fiske, 1990, p. 18).  (Alligham 1990, p 281).

Medier kan også opdeles i massekom­munikations­medier, der henvender sig til en masse (i sociolo­gisk forstand) og medier, der henvender sig til mere afgrænsede målgrupper, f.eks. forskere og uddannelses­søgende. Betegnelsen medieforskning anvendes nærmest synonymt med masse­kommu­ni­kationsforskning, jfr. *kommunikation.

Videre taler man om "nyhedsmedier", d.v.s. man skelner imellem medier, der formidler aktuel viden, versus medier, der har en mere fastholdende, dokumenterende og arkiverende funktion (Jfr. *Dokumentation).

I forhold til *dokumentbegrebet, der er *BDI-sektorens mest umiddelbare og konkrete genstand, betegner medier een analytisk kategori, jfr. *dokument­typolo­gi.

For BDI-professionen har medier såvel interesse for deres fysiske egenskaber (der definerer mediebegrebet) og i deres indholdsmæssige, ofte genremæssige egenskaber. Så længe medier er nye (f.eks. CD-ROM) er hovedinteressen knyttet til de tekniske forhold. Men så snart medier er blevet gamle (f.eks. stumfilm) er det ikke længere den tekniske interesse, der står i forgrunden, men den indholdsmæssige, genre­mæssige karakter. Medieforskning rykker derfor over til at blive en humanistisk disciplin, der belyser, hvordan givne tekniske muligheder historisk er blevet udnyttet til at forme et indhold i bestemte genrer.


 

optical media (CD-rom/DVD) fastformsmedier; fastformskatalog  [non-machine-readable catalog]