Mediating/Intermediating/Mediator/Intermediator

WordNet 2.1 defines "mediator, go-between, intermediator, intermediary, intercessor (a negotiator who acts as a link between parties)".

 

In Library and Information Science (LIS) is the intermediator/intermediary often understood as the  librarian, documentalist or information specialist who search databases on behalf of the end-user. Research from the cognitive view has provided models of intermediary functions, e.g. the MONSTRAT Model.

 

Mediating is a broad and ambitious term. In the broadest meaning is any kind of communication or publishing an act of mediating. In this sense is, for example, a scientific journal a medium of mediating between authors and readers. One also speak, for example, about computer-mediated communication (cf., Journal of Computer-mediated Communication, 1995- ) and about cultural mediation (cf., Benedict, 1996).

 

In a narrower meaning however, is mediating restricted to the activities performed by science journalists, authors of popularizations, general encyclopedias and textbooks. This concept is based on a distinction between a scientific literature and certain media, institutions and actors mediating between the scientific community and the general community (or between disciplines within the scientific community). The school system as well as public libraries may be considered parts of this mediating system.

 

 

 

 

Literature:

 

Benedict, B. M. (1996). Making the Modern Reader: Cultural Mediation in Early Modern Literary Anthologies. Princeton: Princeton University Press. Full text online: http://www.pupress.princeton.edu/books/benedict/

 

Brier, S. (1993): Naturvidenskabelig populærvidenskab: Mellem objektivitet, engagement og forførelse. Om populærvidenskabens betydning, funktion, kvalitet, former og formidling. København: Danmarks Biblioteksskole.
 

Erikson, G. & Svensson, L. (1986): Vetenskaben i Unterlandet. Stockholm: Norstedt.

 

Kjær, B. & Ørom, A. (1992). Forvandlingsbilleder og bibliotekskulturelle identiteter. Reflektioner over og analyser af folkebibliotekernes indirekte formidling. Biblioteksarbejde, #34, 33-43.


Kolding Nielsen, E. (1983). Det rette værk til den rette låner. Formidling af faglitteratur. IN: Biblioteket. Festskrift til Preben Kirkegaard. København: Danmarks Biblioteksskole, pp. 104-123.


WordNet Search - 2.1 http://wordnet.princeton.edu/perl/webwn?s=intermediator

[Visited 11-05-2006]

 

 

See also: MONSTRAT Model

 

 

 

 

Birger Hjørland

Last edited: 11-05-2006

Home

 

 

to be edited:


Indenfor videns- og informationsområdet er formidling et meget vidt og mangetydigt begreb. I sin bredeste betydning omfatter formidling enhver publicering eller kommunikation af f.eks. forskningsresultater. Allerede i formuleringen af et forskningsproblem ligger en tanke om hvem forskningen er relevant for, og hermed mindre eller større grad af formidlingsmæssige over­vejelser: Desto mere en forsker koncen­trerer sig om selve problemet uden hensyn til sine medmenne­sker, desto mindre grad af formidling indeholder forskningen. Derimod formidler forskeren sin viden i den udstrækning, han gør sig umage med at beskrive problemer og resultater med henblik på at gøre disse forståelige og tilgængelige.

Formidling i snævrere forstand er såvel populari­sering, oversættelse, undervisning og til­gængeliggørelse. Tilgængeliggørelse er såvel den fysiske tilgængeliggørelse (f.eks. i bog­lader og biblioteker) som hvad man kan kalde den psykologiske tilgængeliggørelse (for­ståelse, alt fra LIX-tal til pædagogisk eksemplificering) og hvad vi kan kalde den informa­tionsmæssige tilgængeliggørelse, d.v.s. databasers, kata­logers, bibliografiers og andre kilders oplysning om, hvad der findes af litteratur om et emne. (Betegnes nogle gange "indirekte formidling"). Formidling kan have forskellige målgrupper, såvel fagfolk som ikke-fagfolk. Tilgængeliggørelse er her fremhævet, fordi dette for­mid­lings­begreb har klar biblioteksmæssig relevans.

Distinktionen imellem direkte og indirekte formidling, selve opfattel­sen af formidlingsbegrebet, og den historiske udvikling det har gennemgået i folkebiblio­tekerne behandles af Kjær & Ørom (1992).

I informationsvidenskabelig sammenhæng vedrører formidling især begreber som *bruger og *informationsbehov, *intermediære, *relevans og *overload, *viden­skabelig kommunikation og *vidensudnyttel­se, d.v.s. begreber der afspejler *informationssystemers og -pro­cessers rolle i formidlingspro­cesser.

 




Formidlingsniveauer (faglitteratur)
Der eksisterer mange forskellige former for brugergrupper af faglit­teratur. Det er natur­­lig­vis væsentligt i formidlingsarbejde at gøre sig klart hvilken litteratur, der især er relevant for hvilke brugergrupper.

I denne forbindelse spiller brugernes forudsætningsniveau en særlig rolle. Almin­de­ligvis tilegnes forudsætningerne for at forstå faglittera­tur i uddannelsessystemet. Man kan således klassificere brugerne i grupper udfra uddannelsessystemets organisation.

Til de konkrete uddannelsesgrupper stiller man bestemte - mere eller mindre vel­definerede - forventninger. Eksempelvis forventer man, at mennesker med en grund­læggende skoleuddannelse ubesværet kan læse aviser, magasiner, populærvi­denskab, visse typer af faglige introduktioner etc. på dansk, og at mennesker med HF- eller gymnasiebaggrund behersker engelsk og evt. hoved­sprogene tysk og fransk o.s.v.

Den konkrete udformning af klassifikationen kan naturligvis varieres. Det amerikanske anmeldel­ses­tids­skrift­/anmeldelsesbase "Choice" opererer således med følgende grupper (der er søg­bare på CD-rom-udgaven):

User groups classified in "Choice"
Users in traditional academic curricula Lower division undergraduates Junior/senior undergraduates Graduate students Researchers Faculty
Users in professional/technical curricula Community college students Preprofessional students Professionals Practitioners

Nogle fag, f.eks. matematik, lader sig opdele ret detaljeret i forud­sætnings­niveauer, f.eks. lærebøger for hvert klassetrin. Sådanne stærkt niveaudelte forudsætnings­niveauer kan kun defineres i fag, der har en stærk deduktiv karak­ter: hvor man udfra nogle veldefinerede forud­sætninger opbygger større og større deduktive systemer af viden, hvis forståelse kræver, at man har tilegnet sig alle de lavere niveauer. I de meget beskrivende fag og i mere usikre eller umodne fag lader et detaljeret forud­sætnings­­niveau sig ikke på samme eksakte måde operatio­nalisere.

Om brugergrupper gælder vel alment, at jo højere fagligt niveau, desto mere selv­stændig informationssøgning foretages. Hvor børn og uddannelsessøgende i høj grad er afhængige og styret af voksne, herunder forældre og pædagoger, da er forskere i sagens natur særde­les selvstyrede i deres informationssøgningsadfærd. En formidling­steori for børn, er derfor i højere grad en pædagogisk teori end en decideret infor­­mations­faglig teori om, hvordan man bedst søger information og hvordan infor­mationen skal være organiseret for at muliggøre optimal genfinding.

Formidlingslitteratur (herunder populærvidenskab og lærebøger) er litteratur, der sammentrækker og formidler *af­handlings­litteraturens resultater overfor mere eller mindre specifik­ke målgrup­per. Der findes mange typer formidlingslitteratur. Lærebøger hen­vender sig især til studeren­de på forskellige studietrin fra første skoleklasse til universi­tetsniveau. Vi har tidligere omtalt, at også antologien (eller "readings") er en vigtig formidlings­type, f.eks. til studerende. Store dele af den popu­lærvi­denskabelige og videnskabs­journalisti­ske litteratur henvender sig til almenheden.
 

 


 

Birger Hjørland

Last edited: 11-05-2006

Home