National bibliography

National bibliography

A national bibliography is a record of a nation's publishing output. It is a resource for scholarship and information retrieval, and aids libraries and book buyers in the selection, acquisition and cataloguing of publications from that nation.

Literature:

Bell, B. L. (1988). Progress, problems and prospects in current national bibliographies. Implementations of the ICNB recommendations. I: Proceedings of the National Bibliographies Seminar. Brighton, 18 August 1987. Ed. by Winston D. Roberts. London: IFLA Universal Bibliographic Control and International MARC Programme. (Pp. 29-37).

General report of the Conference on the Improvement of Bibliographical Services, UNESCO House, Paris 7-10 November 1950. Paris: UNESCO, 15 December 1950. (UNESCO/CUA/5).

Guidelines for the National Bibliographic Agency and the National Bibliography. Prepared by the IFLA International Office for UBC. Paris: UNESCO, December 1979. (PGI/79/WS/18).

Hesselager, L. (1988). Til guld skal det blive... Nationallitteratur, nationalbibliotek, nationalbibliografi. Biblioteksfaglige afhandlinger 1972-1987. Udg. af Det kongelige Bibliotek. København: Museum Tusculanum.

Legal deposit with special reference to the archiving of electronic materials. Proceedings of a seminar organized by NORDINFO and the British Library (Research and Development Department). Held at the Castle Hotel, Windsor, England, 27-29 October 1994. Esbo: NORDINFO, 1995. (NORDINFO publikation 31).

Jasion, J. T. (1991). The international guide to legal deposit. Aldershot: Ashgate.

Larsen, K. (1959). Bibliografiens opgaver og metoder. IN: Lærebog i biblioteksteknik. Ed. by E. Allerslev Jensen. 4. udg. København: Dansk Bibliografisk Kontor. Bd. II, 293-314.

Madsen, M. (1991). Nationalbibliografi, menu, hovedret eller tag-selv-bord. IN: Erik Allerslev Jensen. Festskrift i anledning af 80 års dagen den 22. maj 1991. Red. af Morten Laursen Vig, Jes Petersen og Morten Hein. København: Statens Bibliotekstjeneste. 67-75.

Madsen, M. (1998). Nationalbibliografi, formål og funktion - med en oversigt over dansk nationalbibliografi. Rev. udg. København: Danmarks Biblioteksskole & Det kongelige Bibliotek. Available at: http://www.kb.dk/kb/dept/nbo/da/nat-bib/nat-bib-reg/mm/index.htm

Seminar on national bibliographies and books in print-catalogues. Strasbourg and Frankfurt/Main 26-30 June 1995. Report, conclusions and background documents. Strasbourg: Council for Cultural Co-operation, 1996.

Wille, N. E. (1993). Informationspolitik - med særligt henblik på biblioteker og dokumentationscentre. København: Statens Bibliotekstjeneste. (Skrifter fra Statens Bibliotekstjeneste; 4).

Bibliographies:

Bell, Barbara L.: An annotated guide to current national bibliographies. Alexandria, VA: Chadwyck-Healey, 1986.

Gorman, G. E. & Mills, J. J.: Guide to national bibliographies in the Third World. 2nd rev. ed. London: Zell, 1987.

Munch-Petersen, E. (Ed.). (1984). Guide to Nordic bibliography. København: NORD. (Supplement 1-2. Ballerup: Dansk BiblioteksCenter, 1988-1992).

Inventaire général des bibliographies nationales retrospectives = Retrospective national bibliographies. An international directory. Ed. by Marcel Beaudiquez. München; New York etc.: Saur, 1986.

---

La Bibliographie nationale française http://bibliographienationale.bnf.fr/

The British National Bibliography: http://www.bl.uk/services/bibliographic/natbib.html

http://www.dbc.dk/top/top_the_nat_bib.html

Birger Hjørland

Last edited: 19-10-2006

Home

to be edited:

Nationalbibliografi betegner dels en *bibliografi over dokumenter, der udgives eller er blevet udgivet i et land, dels det samlede system af bibliografier, der registrerer et lands udgivelser. Det kan omfatte dels retrospektive bibliografier, dels løbende bibliografier over nyudgivne dokumenter.

Et lands nationalbibliografi udgør traditionelt et system af bibliografier - bogfortegnelser, periodicaindekser, fortegnelser over audiovisuelle materialer, fortegnelser over elektroniske dokumenter, etc. - der hver især skal sikre bibliografisk kontrol med en eller flere dokumenttyper, der udgives i landet eller på anden måde har relation til landet. I de fleste lande - herunder Danmark - henregnes også registreringer af exteriorica, d.v.s. udenlandske dokumenter om det pågældende land, værker af landets forfattere udgivet i udlandet samt udenlandske udgivelser på landets sprog, til nationalbibliografien

Det er karakteristisk for nationalbibliografien, at den alt overvejende er "objektiv" i den forstand, at dens mål er en fuldstændig registrering af publicerede dokumenter (inden for visse formelle rammer) uden hensyn til dokumenternes fysiske form, til de emner dokumenterne behandler eller til deres kvalitet.

Nationalbibliografier blev tidligere udgivet som trykte bibliografier eller - i enkelte tilfælde - som trykte kort. I vore dage består mange landes nationalbibliografier af elektronisk lagrede poster på grundlag af hvilke, der produceres dels trykte bibliografier, dels elektroniske bibliografier i form af online tilgængelige databaser og/eller CD-ROM.

Nationalbibliografien defineret som et bibliografisk system eller en nationalbibliografisk tjeneste er forholdsvis ny. Udtrykket "nationalbibliografi" dukker op i litteraturen omkring midten af forrige århundrede, primært som en betegnelse for nationale bogfortegnelser. Det er først i anden halvdel af dette århundrede, den nuværende brede definition fastlægges. En væsentlig forudsætning herfor er to store internationale konferencer arrangeret henholdsvis af Unesco i 1950 og af Unesco i samarbejde med *IFLA, International Federation of Library Associations and Institutions, i 1977. Resultaterne af de to konferencer er en række anbefalinger (rekommandationer), der har haft stor indflydelse på opbygningen af nationalbibliografiske tjenester rundt omkring i verden. Disse tjenester udgør fundamentet for idéerne i IFLA’s program for Universal Bibliographic Control (UBC).

UBC-programmet satser på, at man genem et netværk af nationalbibliografier får sikret en grundlæggende, standardiseret registrering - og dermed mulighed for genfinding af - de dokumenter, der udgives i hele verden. De eksisterende anbefalinger for nationalbibliografien bærer dog nu præg af deres alder, og der er et stort behov for en revision. Den teknologiske udvikling, herunder de nye former for elektronisk publicering af information, gør det nødvendigt at revurdere kravene til nationalbibliografien. En ny konference, hvis mål er at revurdere og ajourføre rekommandationerne fra 1977, er planlagt til at blive afholdt i København i 1998.

Den nationalbibliografiske registrering er nøje knyttet sammen med den nationale "opbevaring" af de dokumenter, der publiceres i landet, d.v.s. med nationalbiblioteksfunktionen. Nationalbibliografien udarbejdes da også i de fleste lande af nationalbiblioteket eller af en nationalbibliografisk institution på grundlag af en eller anden form for pligtaflevering.

Pligtaflevering er en forpligtelse, der er fastlagt enten ved lov eller ved en eller anden forordning. Denne forpligtelse pålægger bogtrykkere, producenter eller forlæggere at aflevere et eller flere frieksemplarer af de dokumenter (bøger, periodica, av-materialer etc.), de producerer eller udgiver, til det offentlige, hvilket i de fleste lande vil sige til nationalbiblioteket og eventuelt til et eller flere andre såkaldte "pligafleveringsbiblioteker". Formålet med pligtafleveringen er i de fleste lande at sikre, at dokumenterne bevares for eftertiden. Kun i enkelte lande (f.eks. USA) er formålet med pligtafleveringen, primært, at sikre forfatterne og de øvrige ophav "copyright", d.v.s. ophavsret til deres værker.

Pligtafleveringslovene (eller forordningerne) er udformet forskelligt i de forskellige lande. Afleveringspligten kan være pålagt enten bogtrykkere (producenter) eller forlag (udgivere), eller den kan være pålagt begge parter. Det antalt frieksemplarer, der skal afleveres kan variere fra 1 til 12 eksemplarer . Tidsfristen for, hvornår pligtafleveringen skal ske i forhold til publiceringen, er ligeledes meget forskellig, varierende fra 48 timer før publicering (Frankrig) over 1 måned (Storbritannien) til et ½ år (Danmark) efter.

Pligtafleveringen kan være kombineret med "frivillig aflevering", d.v.s. frivillige aftaler mellem forlæggerne og den nationalbibliografiske institution om aflevering af frieksemplarer. I en del lande (Storbritannien, Tyskland m.fl.) omfatter den frivillige aflevering også såkaldt CIP-materiale. CIP står for "Cataloguing in Publication", og ordningen betyder, at forlagene indsender deres udgivelser, inden de er helt færdige, f.eks. i form af sidste korrektur. På grundlag heraf foretages en foreløbig registrering, som eventuelt justeres, når den færdige publikation udkommer. Formålet med CIP-ordningerne er at gøre den nationalbibliografiske registrering så aktuel som mulig.

I Danmark er den økonomiske og faglige styring af nationalbibliografien placeret i Kulturministeriet. I praksis er ansvaret uddelegeret til Statens Bibliotekstjeneste der fastlægger optagelseskriterier, registreringsniveau, registrerings- og udgivelsesfrister etc. Selve udarbejdelsen af de enkelte dele af nationalbibliografien varetages af Dansk BiblioteksCenter (DBC) og Det kongelige Bibliotek. Registreringen sker dels på grundlag af frivillig aflevering til DBC, dels på grundlag af pligtafleveingen til Det kongelige Bibliotek (og Statsbiblioteket).