Professional aspects of LIS

Professional aspects of LIS is about professional training, professional identity and different professional roles.

Within the library and information community there are many professional roles and also many designations for identical or different roles. Among them are (including archives and museums):

Lena Olsson discuss in her dissertation (1995, p. 234-237) professional strategies in LIS. Her point of departure is a figure, which corresponds to figure 1 below:

Specialist

Form

Producer of data-files (e.g. cataloguers)

Subject specialist

Content

System designer

Information

Manager

Generalist

Den første dimension er form/indholds-dimensionen, der hovedsageligt udgøres af en skelnen imellem teknisk form og videns- eller emneindhold. Den anden dimension vedrører forsøget på at udvikle en generalistkompetance versus en specialistkompetance.

Historisk set har de professionelle BDI-grupper valgt forskellig strategi i relation til den datatekniske udvikling. Dokumentalisterne [og "forskningsbibliotekarerne"] valgte hovedsageligt en indholdsstrategi i den forstand, at de skaffede, anvendte og udviklede de bibliografiske dokumentationsbaser for på forskellige avancerede måder at genfinde indholdet i tidsskriftsartikler og rapporter. Almenbibliotekarerne valgte derimod en formstrategi ved at forsøge at producere en upåklagelig katalog ved hjælp af datamaskiner.

Lena Olsson skriver videre, at det af figuren fremgår, at bibliotekarer kan udvikle sig til specialister på form og arbejde som katalogisatorer, bibliografiske indeksører eller producenter af datafiler, der udvikles efter en særlig formattering.

Generalister på form er f.eks. de, der kan udvikle og designe nye biblioteks- og informationssystemer. Her finder Lena Olsson, at den tekniske interesse blandt bibliotekarer er for ringe, og at en omdefinering af professionen er nødvendig hvis denne strategi skal være frugtbar.

Såvel bibliotekarer som dokumentalister [og forskningsbibliotekarer] har også stræbt efter en indholdsekspertise. Fordi BDI-faget er et akademisk erhverv, har emnespecialiseringen været anset for en naturlig måde at forsøge at opnå ekspertstatus på. Den lærde bibliotekar forsøgte at være ligeså kvalificeret i et emneområde som den forskerkollega, der besøgte biblioteket. Med videnskabernes stadigt øgede specialisering og den øgede konkurrence blandt forskerne bliver det efter Olsson's opfattelse umuligt for bibliotekaren at holde skridt med forskeren: "En bibliotekarie och dokumentalist kan endast ha en mycket ytlig kunskap inmom ett fåtal ämnesområden. Dette tycks vara en fåfäng strategi med förutbestämd undergång" (p. 236).

Olsson nævner, at en favoriseret professionel strategi består i det, der idag kaldes informationsadministration [IRM: Information Resources Management]. Denne strategi blev efter hendes opfattelse allerede lanceret af Carl Björkman (1953), og er taget op af biblioteksskoler som en progressiv metode til at udvikle bibliotekserhvervet. Som dokumentation henvises til Svenonius & Witthus (1981); Garoogian (1991), til udviklingen på Berkeley Universitet i Californien (Anonym, 1995) og Blaise Cronin (1991).

Olsson's behandling er historiske som modsætning til systematisk. Hun går derfor ikke dybere ned i de problemer, der er knyttet til rollerne som "informationsadministrator", "systemdesigner" og "datafilproducent", ligesom hendes behandling af emnespecialiseringen heller ikke er særligt dybtgående. Eksempelvis findes der mange former for indholdsmæssig generalisering, som hun ikke overvejer. Hendes model er imidlertid meget tankevækkende og inspirerende og jeg vil bruge den som afsæt for en videre analyse af BDI-professionernes udviklingsstrategier.

En diskussion af BDI-professionens udviklingsstrategi bør efter min opfattelse inkludere en beskrivelse af relationerne til andre professioners og videnskabsfags kompetenceområder. Der er uhyre mange forskellige fag, der vedrører information, informationsteknologi, informationsformidling, kommunikation og kultur. I figur 2 har jeg plottet disse ind i Olssons model over dimensionerne generalist/specialist og form/indhold. Fig. 2 skal ikke forestille at være et komplet bud, men blot et bud på, hvordan mange relevante fagområder relaterer sig til BDI-området udfra Olssons analysemodel. Jeg vil kort kommentere den nye models kvartiler.

Den specialiserede indholdsfunktion svarer til funktionen som fag/emnespecialist. Den varetages af traditionelle forskningsbibliotekarer, dokumentalister og fagreferenter (der også udgøres af bibliotekarer i større folkebiblioteker. Typisk er her f.eks. rollen som musikbibliotekar). Disse mennesker er efter min opfattelse ikke specialister på samme måde som f.eks. universitetsforskere. De har meget mere karakter af domænegeneralister, der har overblik over fagets vidensproduktion, dokumenttyper, databaser, fagsprog, kommunikationskanaler, brugergrupper m.v. Men der er naturligvis her som alle andre steder stor forskel på den individuelle profil.

Den generaliserede indholdsfunktion svarer efter mine begreber til en bredere uddannelse, der for folkebibliotekernes vedkommende typisk er en kulturformidlende generalist, mens det for forskningsbibliotekers vedkommende er en "domæneanalytiker", d.v.s. personer, der anlægger en bred kommunikationsanalytisk, videnskabsteoretisk og -sociologisk synsvinkel på informationsformidlingen.

Standarder Specialist Internetsurfer Fagforsker Fagpraktiker
Branchespecifik systemdesigner Form Datafilproducent Emnespecialist Domænegeneralist, Almenforsker Indhold
Systemdesigner Informations- administrator Domæneanalytiker, Kulturformidler Erhvervsbibliotekar Hum/Sam/Nat/Tek informations specialist
Almen datalog "Systemteori" "Katastrofeteori" Generalist "Document manager" Kommunikationsforsker Videnssociolog Kognitionsforsker Fig 2 Videnskabs- teoretiker

Midtvejs imellem emnespecialisten og den almene domæneanalytiker befinder sig bibliotekarer og informationsspecialister, der ikke er snævert afgrænset til et enkelt fag, men til et overordnet område som f.eks. erhvervslivet, medie-sektoren, sundhedssektoren eller som har en bred specialisering indenfor enten humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab eller teknik - sådan som BDI-uddannelsen f.eks. p.t. er struktureret. Bemærk, at jeg ikke som Olsson betragter IRM som en generaliseret indholdsfunktion, men som en formfunktion.

Den generaliserede formfunktion indeholder kompetencer, der knytter sig til IT [informationsteknologi] uden sigte på et bestemt indhold. Den egentlige ekspertise på dette område er dataloger, dataingeniører, systemplanlæggere m.v. Der findes almen teori, der prioriterer form fremfor indhold, f.eks. "katastrofeteori", systemteori og andre formalistiske teorier. Men på det dybeste, filosofiske plan står de formalistiske teorier overfor de indholdsorienterede filosofier. Der er ingen tvivl om, at de formalistiske teorier har opnået fremragende resultater og at almen datalogisk ekspertise er en højst attråværdig ekspertise. Men man ser øgede tendenser til indenfor dette område at nærme sig de indholdsspecifikke teorier. F.eks. bliver det stadig mere påkrævet for computerbrancen at kunne levere brancespecifikke løsninger. D.v.s. den almene formviden tenderer en specialisering, der hovedsageligt vedrører indholdet. Tilsvarende krav møder man iøvrigt ikke kun i IT-brancen, men også i alle andre brancher, f.eks. meddelte Radioavisen den 10. juni 1996 at danske banker har erkendt, at deres branchekendskab må styrkes, hvis de skal kunne klare deres opgaver. Litteraturen om systemdesign bærer stadig mere præg af indholdsorienterede filosofier. Af samme grund finder jeg, at roller som informationsadministrator bliver meget abstrakt og overfladisk, hvis den ikke inkorporerer indholdsorienterede principper. De almene indhold i de roller, der er beskrevet i litteraturen, f.eks. som "document manager" eller "record manager" består hovedsageligt i færdighed i benyttelse af moderne kontorapparater på brugerniveau. Det er ikke lige meget, om man skal opbygge et journalsystem til et sygehus eller ledelsesværktøj til en erhvervsvirksomhed. Hvis man skal designe systemer, der svarer til brugernes behov, så må man beskæftige sig med domænespecifikke forhold. Problemet er naturligvis at gøre dette på en måde, der ikke fortaber sig i konkrete områder og detaljer, d.v.s. at kunne generalisere domænernes karakteristika og behov.

Den specialiserede formfunktion beskæftiger sig med f.eks. standardiseringsarbejde, regler for dokumentbeskrivelse, formattering o.s.v. Det gælder her som i den generaliserede formfunktion, at der findes generelle standarder og procedurer, der er vigtige at kende og udvikle, men at teorien om en ren form hurtigt støder på grænser. Forskellige fag har forskellige dokumenttyper, der kræver forskellige beskrivelsesmåder. Standardisering bør ikke være en tvang, man lægger ned over et indhold, men en almengjort erfaring (jfr. Hjørland, 1990).
De jobfunktioner, vi typisk forbinder med kernen i bibliotekarers, dokumentalisters og informationsspecialisters kompetence, vedrører informationssøgning i databaser, på Internettet, i biblioteker o.s.v. Herunder også søgning i forskellige former for vidensorganisering, såsom enumerative klassifikationssystemer, facetterede klassifikationssystemer, fritekst-systemer etc. Som det fremgår af fig. 2 (rollen som Internetsurfer) betragter jeg denne kerne som liggende imellem det indholdsorienterede og det teknisk-formelle.

Nedenfor, I fig. 3, er søgt nogle af undervisningsfagene indenfor BDI-området analyseret udfra samme dimensioner. Det skal bemærkes, at de centrale fag efter min mening har et ben i hver lejr. Bibliografi er således mest form i nationalbibliografi, men mest indhold i en teori om fagbibliografi. Klassifikation er mest form i beskrivelse af de store systemer, i software til vidensorganisation og i (formelle) typer af vidensorganisation, men mest indhold i fagstrukturer, fagrelationer, informationsstrukturer i fag, tværfaglige strukturer etc. Referencearbejde er generelt mere indholdsorienteret end bibliografi. O.s.v.
Specialist
Form Nationalbibliografi Katalogisering Bibliotekssystemer Bibliometri Musik, Litteratur Kemi Fagbibliografi Fagreference Fagsystematik Indhold
Statistik IT Management Dele af kognitionsforskning Kulturformidling Faglitteratur Videnskabsteori Kommunikationsteori Domæneteori
Generalist
Fig 3
Nogle BDI-fag indplaceret i Olssons model

Der er også debat om såvel eksisterende som om ikke-eksisterende roller. Winkel Schwarz (1994) foreslår bl.a. følgende nye roller: "Information manager", med ansvar for løbende analyse af aftagernes informationsbehov og design af systemer, der kan bidrage til at imødekomme disse behov. "Informationsrådgiveren" eller "personal information manager", tilknyttet forskningsgrupper med ansvar for at tilvejebringe skræddersyet information. "Netværksguruen" der assisterer med sin viden om netværksbaserede ressourcer og værktøjer. "Underviseren", der instruerer forskere og studerende i brugen af ovennævnte ressourcer. "Informationsspecialisten", med ansvar for løbende overvågning af alternative informationsressourcer og -kilder. "Konsulenten", der evaluerer generelle og specifikke servicetilbud og disses kvalitet og bringer forslag til udvikling og forbedring.

De forskellige erhvervsroller kan opdeles i forskellige hoveddimensioner:
Faglige opdelinger (f.eks. dokumentalister, der har traditionelt har udgangspunkt i naturvidenskab/teknik versus "bibliotekarer", der historisk har været mere humanistisk orienteret (men ikke aktuelt er dette).

Indholdsmæssig opdelinger i f.eks. forskningsbibliotekarer/dokumentalister, hvor hovedvægten ligger i en uddannelse i et bestemt fag, med en efterfølgende BDI-mæssig "overbygningsuddannelse" versus "Bibliotekarer" og "informationsspecialister" med en hoveduddannelse i de BDI-mæssige forhold, herunder større eller mindre grad af "fagfaglige" elementer og specialiseringsmuligheder i grund- eller efteruddannelse. Betegnelsen "fagreferent" anvendes såvel i folke- som (især) i forskningsbiblioteker om en person, der varetager pasningen af eet eller flere fagområder med henblik på *selektion, *klassifikation og brugervejledning indenfor faget/fagene (Jfr. *Fagreference).

Niveaumæssige opdelinger i f.eks. kortere kurser og grunduddannelser med et hovedsageligt praktisk indhold og overbygningsuddannelser i f.eks. informationsvidenskab med hovedvægten på teoretisk viden.

Fra skandinavisk side har BDI-profession bl.a. været kritisk analyseret af Olaisen (1988) og Olsson (1991). Fra Danmarks Biblioteksskoles side satser man kraftigt på en udbygning af den forskningsbaserede teori, hvilket bl.a. dette leksikon er et udtryk for.

Anonym: Proposal for s School of Information Management and Systems. Utrykt materiale (1993). [Kilde: Olsson, 1995, side 244]

Björkbom, Carl: Sambibliotek-världsbibliotek. Svensk Tidsskrift, 1953, 40, 320-327.
Cronin, Blaise: Library Orthodoxies: A Decade of Change. Los Angeles: Taylor Graham, 1991. (side 188-193).

Fletcher, P. D. & Foy, D. O. (1994). Managing information systems in state and local government. Annual Review of Information Science and Technology, 29, 243-275.

Garoogian, Rhoda: Education for Library Education: Back to Basics (i: N.M.Nelson (ed.): Library Technology 1970-1990. Shaping the Library of the Future. Research Contributions from the 1990 Computers in Libraries Conference, Westport, Conn.: Meckler, 1991).

Harbo, Ole: Signalement af en overbibliotekar. Side 367-374 i: Bøger - Biblioteker - Mennesker: Et nordisk festskrift tilegnet Torben Nielsen. København: 1988.

Hjerppe, R. (1993). Libraries of the future: Real and Virtual. INi: A. H. Helal & J. W. Weiss (eds.): Opportunity 2000: Understanding and Serving Users in an Electronic Library. Essen: Universitätsbibliotek Essen.

Hjørland, B. (1990). Indledende overvejelser over faglitteraturens typologi og udtryksformer. Biblioteksarbejde, nr. 29, 11. årgang, 35-50.

Hjørland, B. (1993). Informationsspecialistens rolle. Pp. 169-171 IN: Emnerepræsentation og informationssøgning. Bidrag til en teori på kundskabsteoretisk grundlag. Göteborg: Valfrid. Publiceringsföreningen för inst Bibliotekshögskolan vid Högskolan i Borås och Centrum för biblioteks- och informationsvetenskap vid Göteborgs universitet. (Disputats).

Hjørland, B. (1994). BDI-faget "faglitteratur": fortid, nutid og fremtid. Biblioteksarbejde, nr. 42, 17-37.

Hjørland, B. (1996a): Overload, Quality and Changing Conceptual Frameworks (Pp. 35-67 in: Olaisen, Johan; Erland Munch-Petersen and Patrick Wilson (eds.): Information Science. From the Development of the Discipline to Social Interaction. Oslo: Scandinavian University Press, 1996. 325 sider. [This book represents partly a "Proceedings" from a Nordic Conference 27-28. April 1993 at the University of Borås, Sweden].

Hjørland, B. (1996b): Faglitteratur: Kvalitet, vurdering og selektion. Grundbog i materialevalg. Udarbejdet af Birger Hjørland under medvirken af et redaktionsudvalg bestående af Erik Alstrup, Jan Graulund og Michael Kristiansson. Af Birger Hjørland, med bidrag fra Carl Gustav Johannesen; Leif Kajberg; Michael Kristiansson & Anders Ørom. Göteborg: VALFRID & København: Danmarks Biblioteksskole.

Hjørland, B. & Albrechtsen, H. (1995). Toward A New Horizon in Information Science: Domain Analysis. Journal of the American Society for Information Science, 46(6), 400-425.

Houser, L. & Schrader, A. M. (1978). The Search for a Scientific Profession: Library Science Education in the U.S. and Canada. Metuchen, N. J.: Scarecrow Press.

Logan, E. & Hsieh-Yee, I. (2001). Library and information science education in the nineties. Annual Review of Information Science and Technology, 35, 425-477.

Morris, A. & Moll, M. O. (1988). Information Professionals: Roles in Design and Development of Expert Systems. Information Processing and Management, 24, 173-181.

Olsson, L. (1992): Bibliotekarieyrkets framtida status. Eet teoretiskt perspektiv på yrkets förutsättningar i informationssamhället IN: Lars Seldén (Ed.): Biblioteken och framtiden. Bok 2. Nordisk idé debatt, konferens i Borås 11-13 november 1991. Göteborg: Centrum för biblioteksforskning.

Olsson, L. (1995). Det datoriserade Biblioteket: Maskindrömmar på 70-talet. Linköping: Linköping Universitet, Tema Teknik och social förändring. (Dissertation).

Poulter, A.; Morris, A. & Dow, J. (1994). LIS professionals as knowledge engineers. Annual Review of Information Science and Technology, 29, 305-350.

Smith, M. M. (1997). Information ethics. Annual Review of Information Science and Technology, 32, 339-366.

Svenonius, E. & Witthus, R. (1981). Information Science as a Profession. Annual Review of Information Science and Technology, 16, p. 291-316.

Winkel Schwarz, A. (1994). Hvorledes udvikler vi fremtidens informationsspecialister? DF-Revy, 17(6), 155-156 + 162.

Wormell, I. & Christensen, B. (Eds.). (1996). Den moderne bibliotekar. En brugsbog om faget, jobprofiler og uddannelserne. København: Danmarks Biblioteksskole.

Journals: Annual Review of Information Science and Technology provides currently review articles about professional aspects of information science and technology.