Relevance

As defined in the entry relevance  in Epistemological Lifeboat is something (A) relevant to a task (T) if it increases the likelihood of accomplishing the goal (G), which is implied by T. 

Example: Economic scientists try to explain the price of houses in Denmark. Most economists finds that the relevant information is about national income, interest rate and inflation, while others find that the price of building houses is relevant. Whar is relevant information is related to theoretical views.

"Alle andre herhjemme bruger jo bruttonationalindkomsten og renten og inflationen til at forklare huspriserne med og til at argumentere for, at der ikke er nogen prisboble. Men det er forkert efter min mening. Disse størrelser er ikke nødvendigvis relevante i denne sammenhæng. Det, der er relevant, det er fundamentalværdien, altså hvad koster det at bygge en bolig"  (Brøchner Madsen, 2007).

to be edited:
Relevans er dels et alment filosofisk og *semiotisk begreb, dels en af de mest betydningsfulde fagtermer i *informationsvidenskaben. *Viden og *information bygger på to grundlæggende kvalitative egenskaber: sand­heds­værdi og relevans. Prieto & Dascal (1994, p. 795) fremhæver, at mens sandhedsværdien af en given viden afhænger af dens over­ens­stem­melse med virkeligheden og er uafhængig sociohistoriske vilkår, så er rele­vansen af viden knyttet til praksis og dermed fremstår relevans som den sociohistoriske dimension af viden.

Begrebet "relevans" er kommet ind i informationsvidenskaben i forbindelse med forsøgene på at evaluere ydelserne fra *"information retrieval" i 1950'erne. EDB-udskrifter indeholder typisk mange "non-relevante" dokumenter, som det er væsent­ligt at søge at eliminere (d.v.s. søgningen skal have høj *"preci­sion", ligesom det er væsentligt at systemet er i stand til at identificere så mange "relevante" dokumenter som muligt, d.v.s. have høj genfinding, *"recall").
Typologi for nonrelevans i informationssøgning - *False drops - Ordsøgning giver en forkert begrebsbetydning - Det relevante *begreb optræder nok, men dokumentet behandler en konkret under-­ søgelse, der ikke siger noget alment - Dokumentet er på et sprog, brugeren ikke behersker - Forskningsmetoden er problematisk - Teorier, publikationer eller forfattere, brugeren ikke har tillid til - Dokumentet savner perspektiv og horisont (forskning for forskningens egen skyld) - Implikationer for praksis er for vage; forbindelsen til brugerens egen disciplin­/egne arbejdsopgaver kan ikke trækkes - Teserne eller implikationerne er politisk problematiske - Arbejdssituation tillader ikke, at brugeren anvender tid på at fremskaffe og bearbejde naterialet - Personer, hvis gunst brugeren er afhængig af, bryder sig ikke om denne forfatter/teori.


Saracevic (1975) gennemgår relevansopfattelserne indenfor informations­videnskaben histo­risk. Han bemærker, at vanskeligheden ved begrebet relevans ligger i, at be­gre­bet er relativt, at hvad der er relevant for een person i een kontekst ikke er det for en anden eller i en anden kontekst.

I 1950'erne herskede "The systems view of relevance". Relevans blev her især defineret ved sin modsætning: Ikke relevante dokumenter. Ikke-relevante dokumenter var hoved­sageligt de dokumenter, som datamaskinerne fejlagtigt fremfandt som *false drops, d.v.s. som følge af interne mangler i maskinerne eller i deres input. Blandt de problemer, der blev fremhævet med denne relevansopfattelse var, at den ikke var uafhængig af givne systemtyper, at den ikke tog hensyn til et emnes relevans, ikke tog hensyn til at relevans ikke er et simpelt ja/nej spørgsmål samt ikke mindst at relevansen af et givent dokument ændrer sig efterhånden som viden på et område vokser.

I 1960'erne blev "The destination's view" fremherskende. Det bygger især på psykologiske undersøgelser af, hvordan relevansopfattelse (eller -vurdering) påvirkes af forskellige faktorer. Denne synsvinkel har altså sat lighedstegn mellem relevans og relevansvurdering [d.v.s. mellem subjektiv og objektiv relevans]. Saracevic giver ikke nogen teoretisk forklaring på, hvorfor denne opfattelse ikke blev videreført. Han finder den udgør een vigtig synsvinkel, som blev forladt p.gr. af informations­videnskabens pragmatiske karakter. Iøvrigt peger han på, at den kun har strejfet overfladen i problemerne.

I 1970'erne (Hvor Saracevics historiske gennemgang slutter) gør der sig forskel­lige tendenser gældende:

En væsentlig inspirationen kom fra bibliometriske undersøgelser over strukturen i et emneområdes litteratur, der nu gør sig kraftigt gældende (selvom Bradford og andre faktisk havde arbejdet med disse synspunkter siden 1930'erne).

"The subject literature view". Saracevic betegner denne synsvinkel som væsentlig, men hans bestemmelse af den er løs. Han mener, at der bag et fagområdes vækst ligger nogle overordnede relevansfaktorer, måske en form for Darwinistisk mekanisme og at de to tidligere tilgange ("systems view" og "destinations view") må ses i lyset af denne over­ordnede "subject literature view".

"The Subject knowledge view" betragtes af Saracevic som det helt grundlæggende relevansbegreb. Dette synspunkt lægger vægt på den faglige videns natur, struktur og omfang. Synsvinklen er meget beslægtet med "subject litterature view", men der er forskel fordi et fags litteratur udgør ikke er identisk med dets viden [jfr. *vidensrepræsentation]. Saracevic bemærker, at der ikke er foretaget forskning i informations­videnskab, der direkte relaterer strukturen, egenskaberne og dynamikken i et vidensområde med relevansbegrebet, men at dette har været forsøgt i filosofien. Enkelte arbejder i informationsvidenskaben kommer indirekte ind på denne sammenhæng.

"The Destinations knowledge view" / "the pertinence view". Erfaringen har tydeligt vist, at et *spørgsmål fra en *bruger ikke behøver være et adequat udtryk for denne brugers egentlige *informations­behov. Der har været en del psykologisk præget interesse for, hvordan formuleringen af spørgsmål og bevidstgørelsen opstår og udvikles hos den individuelle bruger. Begrebet *infor­mationsbehov medførte, at der i informationsvidenskaben blev foretaget en skelnem mellem begrebet "relevance" og "pertinence" således, at relevansen er udtryk for en forbindelse mellem *dokumenter (eller rettere *dokumentrepræsen­tationer i et ir-system) og et brugerspørgsmål, mens "pertinence" udtrykke forbindelsen mellem dokumenterne og *informationsbehovet. Foskett citeres for den opfattelse, at "relevance means being part of a paradigm, or public knowledge, or concensus in a field; pertinence means related to the specific pattern or thought in a specific reader's mind".

"The pragmatic view". Saracevic siger direkte, at den pragmatiske opfattelse af relevansbegrebet i informationsvidenskaben ikke stammer fra logik og filosofi. Det stammer nærmere over frustrationerne med det ikke-operationerbare relevansbegreb: "relevance is no good" i den meget pragmatiske og tek­no­logi­­orienterede infor­mationsvidenskab. Når forsøgene på at præcisere relevans på en buttom-up facon gav problemer, da forsøgte man i den pragmatiske atmosfære at erstatte relevansbegrebet med et begreb som "utility". Utility - og den pragmatiske opfattelse - ser på en helhed af faktorer: "a catch-all concept involving not only topic-relatedness but also quality, novelty, importance, credibility and many other things". Cooper citeres for udsagnet: "the purpose of retrieval systems is (or at least should be) to retrieve documents that are usefull, not merely relevant" og "The success of a retrieval system must ultimately be judged on the basis of a comparison of some kind involving costs and benefits". Relevansbegrebet flyttes over til at blive betragtet fra en anden synsvinkel og et andet led i kommunika­tionsprocessen: informations­systemets egen nytte og relevans, den mere umiddelbare anvendelse eller det forhånden­værende problem.

Saracevics historiske gennemgang er nyttig, men bringer os ikke en brugbar løsning. Een af grundene til dette kan søges i, at de fleste definitioner har fokuseret meget på at være operationalistiske. En typisk definition lyder således: "Relevance is the degree of matching existing between a docu­ment representation and a question representation as judged by an inter­me­diary". En sådan definition er operationel (så det er let at lave under­søgelser på baggrund af den), men den rummer en stor grad af vilkårlighed: hvor rimeligt er det, at netop f.eks. den intermediære opkastes til overdommer over hvad der er relevant? Hele definitio­nen af relevansbegrebet forudsætter, at man har viden om, hvordan erkendelses­processen forløber, f.eks. i hvilken udstrækning forskellige forskere er enige om hvad der er relevant. Spørgsmålet om, hvorvidt der er enighed mellem forskere (og dermed også intermediære o.a.) beskæftiger videnskabsteorien og den videnskabelige metodologi sig med. F.eks. mener tilhængere af kvantitativ metodologi at kvantitative data er mere relevante end kvalitative data, tilhængere af metodologisk individualisme mener, at viden om enkeltpersoner er mere relevant end viden om kollektive tendenser etc.

Saracevic nævner selv, at nøglen til relevansbegrebet skal søges i "the subject knowledge view", men han har svært ved at konkretisere dette. Dette hænger måske sammen med, at han ikke har kendskab til den videnskabsteoretiske debat, der fra 1970'erne har gjort sig stærkt gældende især i Europa (hvorimod den ikke har haft samme gennem­slagskraft i U.S.A.). Det, Saracevic efterlyser kan man mere klart karakteri­seres som den videnskabs­te­o­re­tiske synsvinkel på relevansbe­grebet. Diskus­sionen om f.eks. den positivistiske videnskabsteori har vist, at nogle viden­skabs­teoretiske tankeformer har tendens til at producere store mængder af trivielle (og dermed non-relevante) data, fordi de i deres fokusering på mere håndgribelige "fakta" negligerer en teoretisk referenceramme, som disse "fakta" skal ses udfra. På denne måde kan videnskabsteorien give grundlag for over­ordnede teorier om relevans, der udgør en bagrund for de individualiserende/p­sykologiserende teorier og definitioner om relevansbegrebet, der i udpræget grad har præget informations­videnskaben.

Schamber, Eisenberg & Nilan (1990) er et eksempel på en nyere opfattelse af relevansbegrebet, der viser, at filosofiske og videnskabsteoretiske analyser så småt er begyndt at gøre sig gældende. De nævner bl.a. følgende termer, der i litteraturen har været benyttet for relevans:

Conceptual relatedness; Interests; Pertinence; Satisfaction; Topicality; U­s­e­f­ul­n­ess; Utility.

En nærmere analyse af disse termer antyder, at relevansbegreber kan opdeles efter samme erkendelse­steoretiske positioner som Hjørland (1992) anvender til analysen af begrebet emne: Begreberne usefulness/utility er således tydeligt pragmatiske, mens interests/satisfa­ction er tydeligt subjektivistiske. Selvom det altid er den enkelte brugers subjektive opfattelse, der gør sig gældende ved relevansvurdering, må idealet være en så objektiv definition som mulig. I fagenes grundlag, i filosofien og videnskabsteorien beskæftiger man sig på det overordnede plan med de spørgs­mål, der har betydning for givne informationers forskningsmæssige relevans. Det er den højeste grad af objektivitet, man kan nå frem til. Den enkelte forskers subjektive relevansopfattelse må bl.a. vurderes udfra hans kendskab til sådanne grundlags­problemer. I det omfang forskeren har stor indsigt i teoretiske grundlagsproblemer har han stor mulighed for et bevidst valg af informationer, hvorved hans relevan­s­vurdering vil være mindre subjektiv: mindre præget af hans egne fordomme og af mere eller mindre tilfældige viden.

Indenfor forskningspolitikken beskæftiger man sig også med forskningens værdi og relevans (Jfr. f.eks. Alestalo, 1991). En sådan opfattelse af relevans kan vi karakterisere som en debat vedr. relevans i et makroperspektiv, i modsætning til forskerens relevansvurdering af en litteraturliste, der kan karakteriseres som et mikroperspektiv. Der savnes nærmere analyser af sammenhængen mellem relevans i makro- og mikroperspektiv.

Dybest set er relevansbegrebet derfor forbundet med den videnskabelige metodologi. Hem (1980, side 166) skriver under punktet "foreløbig opsummering af metodiske principper": "Grundlaget for relevansbedømmelsen af alle typer informationer er for det første forskerens hidtidige forståelse af de begivenheder og fænomener, som han indhenter informationer om. For det andet, og i tilknytning til dette, må det formål af erkendelses­mæssig eller praktisk art, som der søges empiriske argumenter til afgørelse af, gøres eksplicit. Der må foreligge spørgsmål af teoretisk eller praktisk art, som informationerne kan bidrage til besvarelsen af".

I forbindelse med psykologiske og lingvistiske forsøg, har man påvist, at den menneskelige hukommelse i vidt omfang lagrer sine informationer udfra "relevans­struktur og væsentligheds­kriterier" (se f.eks. Hermann & Gregersen (1978, side 104ff).

Relevansproblematikken er beslægtet med problematikken om væsentlighed. I forbindelse med informationssøgning er det et almindeligt problem, at man identificerer for meget litteratur, der nok anvender de ord og begreber, man er interesseret i at få belyst, men uden at disse begreber belyses væsentligt: man får f.eks. en masse henvisninger til empiriske undersøgelser, der ikke kan ge­neraliseres, og som derfor ikke bidrager med noget væsentligt. Problemet omkring væsentlighed er igen forbundet med problemet omkring almenhed: man søger en almen viden, men finder ofte kun en mængde partikulær viden. Også dette problem har tydelig viden­skabs­teoretisk baggrund: den positivistiske tradition har f.eks. bestræbt sig på at verificere og operationalisere vore begreber, men er derved ofte kommet i den situation, at de almene begreber er gået i opløsning, hvilket direkte giver relevans­problemer i informationssøgning.

Også analyser af faglitteraturens kvalitet har direkte konsekvenser for relevansbe­grebet. (Jfr. *Dokumenter, kvalitet).

White (1992, p. 146) omtaler henholdsvis "Ministerial relevance" og "Magisterial relevance". "Ministerial relevance" er et udtryk for det forhold, at en bibliotekar (eller en præst fra en anden religion) finder noget relevant, som man ikke selv finder relevant. "Magisterial relevance" udtrykker det forhold, at nogle personer har magt til at bestemme over andres læsning, enten direkte (som skolelærere) eller som eksempel.
 

Literature:

Alestalo, M. (1991). Science and the politico-economic system. Social change, transfor­mation of political structures, and the social value of science. Helsinki: VAPK-Publishing. (Dissertation).
 

Brøchner Madsen, Jakob (2007-07-15). !Alle vil jo gerne bo i dronningens palads, men det har de ikke råd til". Interview med økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen. Politiken, p. 11.

Cooper, W. S. (1972). A Definition of Relevance for Information Retrieval. Information Storage and Retrieval, 7, 19-37.
 

Hem, L. (1980). Empiriproblemet I-II. København: Rohdos.
 

Hermann, J. & Gregersen, F. (1978). Gennem sproget. Om undersøgelse af sprogbrug i samfundet. København: Gyldendal.
 

Hjørland, B. (1972). The Concept of "Subject" in Information Science. Journal of Documentation, 172-200.

Kekäläinen, J. (2005). Binary and graded relevance in IR evaluations – Comparison of the effects on ranking of IR systems. Information Processing & Management, 41, 1019-1033.

Kent, A.; Belzer, J.; Kurfeerst, M.; Dym, E. D.; Shirey, D. L. & Bose, A. (1967). Relevance Predictability in Information Retrieval Systems. Methods of Information in Medicine, 6(2), 45- 51.
 

Prieto, L. J. & Dascal, M. (1994). Relevance. Pp. 794-797 IN: Sebeok, Thomas A.: Encyclopedic Dictionary of Semiotics. 2.ed. Tome 1-3. Berlin & New York: Mouton de Gruyter. (Approaches to Semiotics 73).
 

Saracevic, T. (1975). Relevance: A review of and a framework for the thinking on the notion in information science. Journal of the American Society for Information Science, 26, 321-343.
 

Schamber, L.; Eisenberg, M. B. & Nilan, M. S. (1990). A Re-examination of Relevance: Toward a Dynamic, Situational Definition. Information Processing & Management, 26(6), 755-766.

Sperber, D. & Wilson, D. (1986). Relevance: Communication and Cognition. Oxford: Blackwell.
 

Wilson, P. (1973). Situational Relevance. Information Storage and Retrieval, 9, 457-471.
 

See also: Information retrieval evaluation.

Birger Hjørland

Last edited: 15-07-2007

Home