Scientific Documentation

See: Documentation & Documentation Studies (Epistemological lifeboat)

to be edited:

Den videnskabelige dokumentations historie omfatter (dele af) bogens historie, det første videnskabelige tidsskrift fra 1665, fremkomsten af referatpublikationer, elektroniske databaser med dokumentrepræsen­tation og/eller fuldtekstrepræsentation etc. Disse forhold har bibliotekarer altid beskæftiget sig med på en praktisk måde, uden at man hermed kan tale om videnskab.

Informationsvidenskaben beskæftiger sig med den videnskabelige dokumentation udfra ønsket om at rationalisere, effektivisere og optimere dokumentationspro­cesserne og strukturerne. En informations­videnskabelig interesse kan man først og fremmest spore fra og med begyndelsen af anvendelsen af elektroniske medier til videnskabelig dokumemtation efter 2. verdenskrig.

Det forhold, at informationsvidenskaben først for alvor kan identificeres med den videnskabelige kommunikation i forbindelse med edb-mediet, må imidlertid ikke tages som udtryk for, at informations­videnskaben begrænser sig til en rent teknologisk anvendelse indenfor et bestemt område. Informations­videnskaben beskæftiger sig idag med såvel det primære som det sekundære dokumentationssystem (f.eks. forskernes uformelle kommunikation, redaktørers rolle, videnskabs­evaluering, informations­genfindingens effektivitet etc.). Infor­mationsvidenskaben omfatter foruden naturvidenskabelige-tekniske problemstillinger derfor i stadig større udstrækning sociologiske, psykologiske, lingvistiske o.m.a. humanistiske og samfundsvidenskabe­lige problemstillinger. Teknologiens rolle har derfor også været inspiratorisk samt at stille problemstil­lingerne op på en form, der i højere grad tillader en videnskabelig problematisering.

Paradoksalt nok har videnskabsteoretiske spørgsmål: afklaring af den videnskabelige erkendelses form og natur, endnu kun spillet en sporadisk og usystematisk rolle for udforskningen af den viden­skabelige dokumentation. Implicit har ofte ligget empiristisk og positivistisk tankegods bag informations­videnskabens bestræbelser, og selvom f.eks. Kuhn og Popper er velkendte navne også indenfor informationsviden­skaben, foreligger der ikke (endnu) systematiske og dybtgående forsøg på at drage konsekvenser af forskellige videnskab­steoretiske spørgsmål med hensyn til at optimere den videnskabelige dokumentation i databaser og biblioteker m.v.
 

Literature:

East, H. & Martyn, J. (1969). Scientific documentation. IN: Encyclopedia of Linguistics, Information and Control. Editor in chief: A. R.Meetham. Oxford: Pergamon Press. (Pp. 496-499).

Loosjes, T. P. (1967). On Documentation of Scientific Literature. London: Butterworths.

Birger Hjørland

Last edited: 20-05-2006

Home