Information source

A source is the beginning (or origin or generator) of something. The sources of the Nile are the Blue Nile, the White Nile and the Arbara.

 

An information source may be defined as an entity from which information is retrieved. For example, a person, a book, an article, a web page, a library or a database. A theoretical clarification of the concept of information is of course necessary for a deeper understanding of information sources. Persons, books, web pages etc. are only potentially informative. Their status as information sources depends on what questions are being asked. What are important information sources from one theoretical perspective need not be so from another perspective. The social recognition of information sources are related to concepts such as canon and cognitive authority.

 

A user may obtain his knowledge from, for example, an encyclopedia, or a textbook. These are the user's information sources in this example. The encyclopedia or textbook may have its information from other books, which may again have their knowledge from journal articles. We thus have a chain, and their is always a possibility for error or distortion of the message. This is why serious and critical users and researchers always try to obtain the primary source.
 

In research in general and in historical research in particular is an emphasis to use primary sources, because a primary source logically is more valid than a secondary source. If one can choose a report from an observation such a report is considered more valid than a new report citing the original report. Many scholarly controversies quote scholarly editions (or "source literature") in order to reduce the possible errors introduced by not referring primary sources. In research are the primary sources mostly journal articles and other forms of primary literature. The basic principle in primary scholarly and scientific literature is its strong demand of quality and testability, for example, by providing opportunities for the reader to repeat an experiment or to check influences through literary sources.

 

Library and Information Science (LIS) is very much about information sources, it is about their optimal organization and utilization as well as their verification and use. The first distinct information science literature type was probably the bibliographic guide, which is a guide to information sources for a specific discipline or topic provided by information professionals.

 

 


Literature:

 

Allen, T. J. & Gerstberger, P. G. (1967). Criteria for selection of an information source. Cambridge, Mass.: MIT, Sloan School of Management (PB 176 899).
 

Freytag, J. (1978). Typology of information-Sources and Means. International Forum on Information and Documentation, 3(1), 3-7.

 

Hertzum, M.; Andersen, H. H. K.; Andersen, V. & Hansen, C. B. (2002). Trust in information sources: seeking information from people, documents, and virtual agents. Interacting with Computers, 14(5), 575-599.

Kolding Nielsen, E. (1978a). Historie og informationsvidenskab. En artikelsamling. København: Danmarks Biblioteksskole, 1978a. (Upublished compendium).
 

Kolding Nielsen, E. (1978b). Samtidshistorie og biblioteksvidenskab. Om informationsstrukturen i samtidshistorie og dens biblioteksmæssige konsekvenser IN: Bag ved bøgernes bjerg, pp. 250-265.

 

Lee, O. (1999). Science knowledge, world views, and information sources in social and cultural contexts: Making sense after a natural disaster. American Educational Research Journal, 36(2), 187-219.

 

Webb, W. H. (1985). Sources of Information in the Social Sciences. A Guide to the Literaure. 3. ed. Chicago: American Library Association.

Wilkinson, M. A. (2001). Information sources used by lawyers in problem-solving: An empirical exploration. Library and Information Science Research, 23(3), 257-276.
 

Wright, L. W.; Naudini, H. K. G.; Aronson, A. R.; Rindflesch, T. C. (1999). Hierarchical concept indexing of full-text documents in the Unified Medical Language System(R) Information Sources Map.  Journal of the American Society for Information Science, 50(6), 514-523.
 


See also: Data; Document

 

 

 

 

 

Birger Hjørland

Last edited: 09-09-2006

Home

 

 

 

 

 

 

 

to be edited:

De kilder, der citerer den primære kilde, er sekundære kilder, og de, der citerer de sekundære kilder er tertiære kilder o.s.v. Sekundære og tertiære kilder m.v. har normalt ikke interesse som andet end en genvej til den primære kilde. Der kan dog i humaniora og samfundsfag være en såkaldt receptions­forskning, der interesserer sig for, hvordan viden spredes.

Informationskilder eller erkendelseskilder kan ses som et erkendelsesteoretisk begreb. I naturvidenskaben udgør naturlige objekter (f.eks. antiloper) de primære erkendel­ses­kilder, mens *dokumenter udgør sekundære erkendelseskilder. Indenfor mange huma­nistiske fag, især historie, udgør *dokumenter primære informations­kilder, og der er udviklet en speciel kildekritisk metodologi og en speciel dokumenttype: kildelitteratur. Foruden naturlige objekter og *dokumenter kan mennesker og menneskelige produkter og menneskelige handlespor udgøre vigtige erkendelses­kilder, f.eks. i psykologi og samfundsvidenskaberne og i det praktiske liv.

Indenfor videnskaben er det den faglige metodologi og den filosofiske erkendelsesteori, der beskæftiger sig med erkendelsens kilder på det dybeste plan. Indenfor retsvidenskab taler man f.eks. om love som de primære retskilder, domstolsafgørelser som sekundære retskilder og litteratur som tertiære retskilder. Indenfor erkendelsesteori prioriterer klassiske paradigmer som empiricisme, rationalisme og historicisme forskellige typer erkendelseskilder. *Informationsvidenskaben beskæftiger sig bl.a. med at undersøge hvilke infor­mationskilder forskere rent faktisk anvender og forsøger at optimere informations­søgningsprocessen (jfr. f.eks. Allen & Gerstberger). Informationsvidenskabens interesse ligger mest på de offentligt tilgængelige kilder som arkiver, biblioteker og databaser, d.v.s. kilder, der er sekundære i forhold til forskningens og filosofiens primære kilder.

Erland Kolding Nielsen er en af de eneste forskere, der har forsøgt at indkorporere kildebegrebet systematisk i informationsvidenskaben. Han skriver (1978a, side 28): "EN IKKE ualmindelig fejlslutning udgør den opfattelse, at kilde og datum er synonyme begreber. Den hænger vel ofte sammen med den positivistiske fejltagelse, Kristian Erslev påpegede som karakteristisk for "den ældre naive kildekritik", nemlig at den opfatter "Beretningerne om en Tildragelse som små Stumper af selve Virkeligheden" (21) Denne opfattelse fører undertiden til, at kilderne antages at kunne tale for sig selv, i hvert fald må de have været underkastet en kritisk prøvelse.

Ved data forstås "beskrivelser af historikernes iagttagelser af kilden". (22) Begrebet "kilde" betegner altså det konkrete objekt, mens begrebet "datum" (kildedatum) betegner bestemte egenskaber eller forhold ved dette objekt, formuleret i observer­bare udsagn. (23) "En kilde kan, set fra udnytterens synspunkt, siges at være et manifest foreliggende system af latente data". (24).

Dette skel imellem kilder og data er væsentligt i relation til informationsvidenskabs­aspektet, idet disse to typer information ofte skal søges forskellige steder, konkret i forskellige typer af hjælpemidler eller dokumenter. (25)

Begrebet "data" er på den anden side heller ikke altid synonymt med begrebet kendsgerning eller "faktum" i positivistisk forstand. Databegrebet må opfattes bredere, idet det ikke blot kan reduceres til kun at omfatte udsagn, som kan gøres eller er gjort til genstand for empirisk prøvelse. Data er erkendelsesgrundlaget for "kendsgerninger", der altså igen er noget, der er erkendt. 
..."
[EKN videreudvikler herefter en datatypologi, der forbindes til en teori om informations­søgning; Bemærk iøvrigt, at den definition af data, der citeres under opslaget *data i dette leksikon, stemmer godt overens med EKNs opfattelse]