Subject literature (non-fiction)

Subject literature is a category of literature. It is documents associated with a scientific discipline, a profession, a trade or a sphere in society, such as trade. Also newspapers and media communicating to the general public belong to subject literature in a broader sense. (Sometime special terms are applied to distinguish kinds of non-fiction, in Norwegian, for example, "sagprosa", cf., Børre Johnsen, 1995). There are mixed forms between fiction and non-fiction "faction" is today treated as an independent category. Faction is a neologism used to describe a novel based on real historical figures and actual events, woven together with fictional writing (cf., Hams Larsen, 1990).

The concept "subject literature" is central in Library and Information Science (LIS). Even when the term "information" is used, it often refers to subject literature. Most bibliometric investigations, for example, is made on subject literatures. In spite of this is the study of subject literature a recent phenomenon and still relatively ignored. The study of, for example, the typology and composition of subject is highly relevant for most research questions in LIS.

Literature:

Andersen, J. (2001). The role of subject literature in scholarly communication. An interpretation based on social epistemology. Journal of Documentation, 58(4), 463-481.

Børre Johnsen, E. & Berg  Eriksen, T. (Eds.). (1998). Norsk litteraturhistorie. Sakprosa fra 1750 til 1995. Bind 1: 1750-1920. Bind 2: 1920-1995. Oslo: Universitetsforlaget.

Englund, B. & Ledin, P. (Ed. ). (2003). Teoretiska perspektiv på sakprosa. Lund: Studentlitteratur.

Hjørland, B. (1994). BDI-faget "faglitteratur": Fortid, nutid, fremtid. Biblioteksarbejde, 15 årg., #42, 17-37.

Lund, N. D. (1994). Faglitteraturen - den oversete storebror i bogsystemet. Biblioteksarbejde, 5-16; 15; 42

Stevens, R. E. (1956). Characteristics of Subject Literatures. Chicago, Ill.: Association of College and Reference Libraries.

Ørom, A. (1995). Historiske ændringer i folkebiblioteksinstitutionens prioritering og vurdering af dansk faglitteratur. IN: Faglitteratur: Kvalitet, vurdering og selektion. Grundbog i materialevalg. Ed. by Birger Hjørland. Borås: Valfrid & København: Danmarks Biblioteksskole. http://www.db.dk/bh/Orom1996.pdf

See also: Composition Studies; Document typology

Genre (Epistemological lifeboat); Literature; Written communication

Birger Hjørland

08-02-2007

Home

to be edited:
Faglitteratur, eller "fagencyclopædi" er også et informations­viden­skabeligt fag, der har faglige vidensdomæner og fag­litteratur som gen­stand. Faget kunne måske rettere betegnes *"faginformation", idet det også om­fatter f.eks. uformel faglig kommuni­kation, ikke blot litteratur. For en præsentation af BDI-faget "faglitteratur" henvises til Hjørland, 1994.

Faget faglitteratur omfatter f.eks. videnskabelig og faglig kommuni­kation, fag­littera­turens karakteristika, publiceringspraksis og organisationsformer (bl.a. belyst *bibliometrisk), ud­viklingsmønstre, *dokument­typologi, fagenes systematik, indbyrdes relationer, erkendelses­interesser, informationssystemer, *selektion (f.eks. som f.eks. belyst af Japsen & Hein (1994), "specialbi­bliografi" m.v. Faglitteratur som fag er ikke blot en elementær introduktion i f.eks. de universitære fag, men må bygge på en speciel *BDI-orienteret syns­vinkel, der omfatter en generalisering og er tæt knyttet til en videnskabs­teorisk analyse. På denne måde minder faget faglitteratur om andre fag, der studerer vidensdomæner (jfr. *domænea­nalyse). Et eksempel på en forsker, der forener disse poler i et integreret, unikt perspektiv, er den danske juriust Peter Blume, der f.eks. forsker i den juridiske informations­søgning, i juridiske informationssystemer m.v. (Se *Retsvidenskabelig informatik). Også Aabo (1987) og Heine Andersen (1988) er eksempler på dansk forskning af central værdi for faget.

Et markant indslag i studiet af faglitteratur udgøres af bibliometriske undersøgelser. Bibliometriske undersøgelser (eller informetriske undersøgelser, som nogen nu fore­trækker) kortlægger faglittera­turens struktur, såvel indenfor et fag, som strukturen fagene imellem. Vigtige eksempler er Cawkell (1977); Griffith (1990); Griffith & Small (1983); Griffith; Small; Stonehill & Dey (1974); Small & Griffith (1974) samt Stevens (1956).

Martin (1990) definerer begrebet "non-fiction" og teorier om herom. Non-fiction betragtes som et kontroversielt begreb. Giver en historisk oversigt af faglittera­turens sociale funktion. Analyserer også moderne bestsellere.

Aabo, Carsten; Lone Hass & Heine Andersen: Udvikling, organisering og publi­ceringspraksis i danske samfundsvidenskaber. København: Handelshøjskolen, Center for Ud­dannelsesforskning, 1987. (Rapport 87-1).
 

Alstrup, Erik: Mål og med ved Danmarks Biblioteksskole. Faglitteraturen i BDI-uddannelsen 1985-1988. IN: Bøger, biblioteker, mennesker. Et nordisk festskrift tilegnet Torben Nielsen, Universitetsbiblioteket i København. København: Det kongelige Bibliotek i samarbejde med Det danske Sprog- og Litteraturselskab, 30.11.1988, 341-365.
 

Andersen, A. & Sandvej, K. (Eds.). (1971). Fagbøgernes Hvor-står-det. Bind 1-2. København: Politikens Forlag.
 

Andersen, A. (Ed.). (1972). Faglitteratur. Systematisk bibliografi. København: Gyldendal. u. p.

Andersen, H. (1988). Publiceringspraksis og organisationsformer i danske samfundsviden­skaber. Politica, 20(2), 185-201.
 

Børre Johnsen, Egil: Den andre litteraturen. Hva sakprosa er. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag A.S., 1995.
 

Cawkell, A. E.: Understanding science by analysing its literature. (i: Garfield, E. (ed.): Essays of an information scientists (vol. 2). Philadelphia: ISI Press, 1977.
 

Griffith, B. C. (1990). Understanding Science: Studies of Communication and Information. Pp. 31-45 IN: Scholary Communication and Bibliometrics. Ed. by Christine L. Borgman. London: Sage Publications.

Griffith, B. C. & H.G. Small: The Structure of the Social and Behavioral Sciences Literature. Stockholm: Royal Institute of Technology Library, 1983. (Stockholm papers in library and information science, TRITA-LIB-6021)
 

Griffith, B. C.; H.G. Small; J.A.Stonehill & S.Dey: The Structure of Scientific Litera­ture, II: Toward a Macro-structure for Science. Science Studies, 1974, 4, 339-365.
Hams Larsen, Peter: Faktion som udtryksmiddel. Forlaget Amanda, ca. 1990. 236 sider.
 

Harbo, Ole: Fra bogkundskab til fagencyclopædi. (i: Danmarks Biblioteksskole. Beret­ning fra undervisningsåret 1973-74. København, 1975, side 20-38).
 

Hjortgaard Christensen, F. et al. (1985). Referencematerialer inden for naturvidenskab og medicin. 2.udg. Kbh.: Danmarks Biblioteksskole.
 

Hjørland, Birger: BDI-faget "faglitteratur": fortid, nutid og fremtid. Biblioteksarbejde, 1994, 15.årg, Nr. 42, side 17-37.

Japsen, Anne Lise & Morten Hein: Biblioteket og faglitteraturen. Folkebibliotekernes an­skaffelser af et års faglitteratur. København: Statens Bibliotekstjeneste/Gyldendal, 1994. 188 sider.
 

Koggersbøl Hansen, I. (1991). Kemi for informationssøgere. Kbh.: Danmarks Biblioteksskole. (Upubliceret kompendium).

Kolding Nielsen, E. (1983). Det rette værk til den rette låner. Formidling af faglitteratur. IN: Biblioteket. Festskrift til Preben Kirkegaard. København: Danmarks Biblioteksskole, pp. 104-123.
 

Kolding Nielsen, E. (1985). Informations- og litteratursøgning i Humaniora og Samfundsfag. Diagrammer, oversigter og begrebsleksikon til metode, systematik og terminologi. København: Danmarks Biblioteksskole (Internt, mimeograferet kompendium).
 

Martin, B. (1990). Subjektiv und authentisch: was Leser heute vom Sachbuch erwarten. Bibliothek: Forschung und Praxis, 14(1), 31-36.
 

Nordisk Håndbog i Bibliotekskundskab. Bind I-III. Udgivet af Nordisk Viden­skabeligt Bi­blio­tekar­for­bund under redaktion af Svend Dahl. København: Alfred G. Hassing A-S, 1957-1960.
 

Petersen, C. S. & Andersen, V. (1916-1934). Illustreret dansk litteraturhistorie. Bind I-IV. Køben­havn: Gyldendansle boghandel, Nordisk Forlag.

Saracevic, T. (1975). Relevance: A review of and a framework for the thinking on the notion in information science. Journal of the American Society for Information Science, 26, 321-343.
 

Small, H. G. & Griffith, B. C. (1974). The Structure of Scientific Literature I: Identifying and graphing specialities. Science Studies, 4, 17-40.
 

Walker, Alvin Jr. & Sarah N. Mulholland: The Thesaurus of Psychological Index Terms: A Historical Review. Behavioral & Social Sciences Librarian, Vol. 11(2), 1992, side 39-57.

Se også *Dokumenter; *Domæneanalyse; *Faginformation; *Litteratur.