Subject words / subject terms
Begrebet "emneord" anvendes om verbale *emnedata, som bevidst er valgt for at
repræsentere et *emne, der behandles i et givet *dokument. (I modsætning til
f.eks. titelinformation, eller andre dataelementer, som kan være
emnekarakteriserende). Et emneord behøver ikke være begrænset til eet ord, men
kan udgøre en sekvens, tekststreng eller frase. Dette fremgår også af
Informationsordbogens og eksempler: "fotografiske processer; Niels Peter
Hansen, f. 1913".
"Emnedata i forskningsbiblioteker" skriver bl.a.:
"Emneord bruges som overbegreb til kontrollerede emneord og ukontrollerede
emneord, og ikke kun for det første, selvom dette er en udbredt sprogbrug.
Ved kontrollerede emneord forstås emneord, som følger på forhånd fastlagte
konventioner om disses betydning og form. Derved søges det sikret, at
forskellige indeksører anvender samme ord om "samme emne", ligesom brugerne
derved i princippet har mulighed for at vælge søgetermer svarende til det
ønskede emne. En fortegnelse over et systems kontrollerede emneord vil udvikles
dynamisk, men tilvæksten må ske på kontrolleret måde.
Ukontrollerede emneord tildeles derimod frit, uden normativ kontrol. Disse kan
være hentet fra publikationen selv, eller valgt af indeksøren udfra kendskab til
områdets sprogbrug eller til de ord, typiske brugere kan forventes at anvende.
Mellem begreberne kontrolleret emneord og *tesaurus er der en tæt
sammenknytning. Ved en tesaurus forstår arbejdsgruppen en fortegnelse over
kontrollerede emneord, hvori der tillige findes henvisninger fra "synonymer"
(alternative formuleringer) til den i fortegnelsen foretrukne form
("psykolingvistik --> sprogpsykologi). Betydningsmæssige sammenhænge søges
udtrykt ved angivelse af overbegreber, underbegreber og betydningsmæssigt
beslægtede udtryk, således BT: engelsk Broader Term, NT: engelsk Narrower Term
og RT: engelsk Related Term. En tesaurus kan stræbe efter at være universelt
dækkende, eller begrænse sig til en enkelt fagområde eller en gruppe beslægtede
fag. En tesaurus kan udvides med nye emnebetegnelser efter vedtagne procedurer.
Begrebet *deskriptor er knyttet til en tesaurus. Sædvanligvis er deskriptor
ensbetydende med kontrolleret emneord, og arbejdsgruppen har valgt kun at
benytte denne sidste term. Ved non-deskriptorer, forstås ord, der findes i
tesaurussen, men med henvisning til en foretrukken betegnelse".
"Informationsordbogen bruger emneord som generel term for verbale emnedata.
Emneord har her 2 definitioner, svarende til 1) engelsk keyword og 2) engelsk
subject heading:
Arbejdsgruppen finder det vigtigt at skelne mellem "subject headings" og andre
former for emneangivelser, hvorfor der i rapporten anvendes den danske
oversættelse *emneoverskrifter som betegnelse for sådanne emneord eller
emneordsstrenge, der er ordnet i et system af grupper/klasser".
Litteratur: Emnedata i forskningsbiblioteker. Rapport fra en arbejdsgruppe
nedsat af Statens Bibliotekstjeneste. København: Statens Bibliotekstjeneste,
1993. 66 sider. (Skrifter fra Statens Bibliotekstjeneste 5)
Informationsordbogen. Ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek. 2.
udg. Udarbejdet af J.B.Friis-Hansen, Torben Høst, Poul Steen Larsen & Henning
Spang-Hanssen. [Hellerup]: Dansk Stardiseringsråd, 1991. (DS/INF 27). 149 sider.
Se også *Deskriptorer; *Emnedata; *Emneoverskrift; *Identifiers;
*Indekseringsfrase; *Søgeord;