Tertiary literature (survey literature)

A category in document typology. Tertiary literature are works that survey, synthesize, condensate or intermediate existing knowledge from primary literature. Examples of kinds of tertiary literature are handbooks, data handbooks, review articles, subject encyclopedias and chronologies.

Bruce (1994) explored the phenomenon of a dissertation literature review by analyzing written responses from 41 neophyte research scholars from various disciplines in an Australian university. The students were asked two questions: 'What do you mean when you use the words ''literature review ''?' and 'What is the meaning of a literature review for your research?' A phenomenographic analysis identified six conceptions, or ways of experiencing, literature reviews: literature review as a list, literature review as a search, literature review as a survey, literature review as a vehicle for learning, literature review as a research facilitator, and literature review as a report. The conceptions represent differing relations between student researchers and the literature. The range of conceptions suggests that the supervisors of postgraduates and other teachers interested in the literature review process need to accept literature reviews as a problem area for students and develop strategies to help them.

Literature:

Alstrup, E. (1988). Faglitteraturens typologi. Definitioner og eksempler. København: Danmarks Biblioteksskole. 51 p.
 

Bruce, C. S. (1994). Research students early experience of the dissertation literature-review. Studies in Higher Education, 19(2), 217-229. 

Committee on scientific and technical communication (SATCOM). (1969). Scientific and technical communication. A pressing national problem and recommendations for its solution. Washington, D. C.: National Academy of Sciences.

Glass, Gene V., Barry McGaw and Mary Lee Smith: Meta-analysis in social research. Beverly Hills, California, 1981.
 

Green, B. F., & Hall, J. A. (1984). Quantitative methods for literature reviews. Annual Review of Psychology, 35, 37–53.
 

Hjørland, B. (1990). Indledende overvejelser over faglitteraturens typologi og udtryksformer. Biblioteksarbejde, #29, Vol. 11, 35-50.

Hoerman, H. L. & Nowicke, C. E. (1995). Secondary and tertiary citing - A study of referencing behavior in the literature of citation analysis deriving from the Ortega hypothesis of Cole and Cole. Library Quarterly, 65(4), 415-434.
 

Light, R. J. & Pillemer, D. B. (1984). Summing up: the science of reviewing research. Cambridge, MA: Harvard University Press.

Rona, G. (1977). Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder. (IN: Danske Opslagsværker (7). Ed. by Axel Andersen. Copenhagen: G. E. C. Gad. (Pp. 193-224).
 

UNISIST. Study Report on the feasibility of a World Science Information System. By the United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization and the International Council of Scientific Unions. Paris, UNESCO, 1971. (UNISIST, 1971).
 

Guidelines for a Literature Survey and an Annotated Bibliography http://www.trinity.utoronto.ca/Library/Theology/survlit.html

See also: Meta analysis; Primary literature; Textbook; Review article; Survey; Tertiary information systems; UNISIST model of information dissemination

Birger Hjørland

Last edited: 10-05-2006

Home

to be edited:

Nogle gange anvendes udtrykket sekundær­litteratur som synonym for oversigtslitteratur (oftest i humaniora), andre gange anvendes betegnelsen tertiærlitteratur, oftest i teknisk­-naturviden­skabelige fag.

Alstrup (1988, side 23): "Oversigtslitteratur er den sammenfattende benævnelse for litteratur, der i udstrakt grad eller fuldstændigt bygger på afhandlings­litteratur; oversigtslitteratur rummer altså kun i begrænset omfang eller overhovedet ikke ny videnskabelig erkendelse.

I kraft af, at forfatterne til oversigtslitteratur er bundet til hvert deres miljø med dets tidsbestemte særlige politiske, økonomiske, sociale og kulturelle kendetegn, under­streges i nogle oversigtsværker hyppigt data, som i ældre eller yngre værker modsætningsvis er neddæmpet eller ganske udeladt. I denne forstand kan der i oversigtslitteratur siges at forekomme nye kombinationer af tidligere indvundet videnskabelig erkendelse, således som det også kendes i *afhandlings­litteraturen. Skillelinien mellem oversigtslitteratur og afhandlingslitteratur er her flydende. Afgørende for, om et givent værk skal typologiseres som tilhørende den ene eller den anden hovedgruppe, er derfor nok så meget, hvorvidt det er formålet enten at viderebringe ny erkendelse eller at skabe sammenhæng i og overblik over et større eller mindre stofområde på grundlag af publicerede forskningsresultater. Er det første tilfældet, amvendes benævnelsen afhandlingslitteratur; er det sidstnævnte tilfældet, tales om oversigtslitteratur...."

En god afhandling kan i sig selv opsummere tidligere forskning og således udgøre den bedste oversigt over et område. (Når afhandlingslitteraturen i de fleste tilfælde ikke udgør en sådan oversigt, hænger dette bl.a. sammen med, at der primært stilles andre krav til afhandlings­litteraturen, herunder en grundig redegørelse for metoder, hvorved afhandlingen bliver "tung", d.v.s. det modsatte af oversigtspræget).

Omvendt kan bestræbelserne for at konstru­ere et overblik afdække sådanne mangler i den eksisterende viden, at egentlig primær forskning må foretages. Som eksempel på dette sidste kan man tage "Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder", hvor redak­tø­rer­ne har beskrevet, hvordan de har fundet det nødvendigt i forbindelse med udarbejdelsen af dette leksikon at foretage forskning, der egentligt ikke hører til en leksikonforfatters og -redak­tions arbejde, men hører til primærlitteraturen (Jfr. Rona, 1977, side 208). Ligesom vi ovenfor beskrev en udpræget dialek­tisk relation mellem af­handlingslitteratur og kildelittera­tur, så eksisterer der tilsvarende en udpræget dialektisk relation mellem af­handlings­litteratur og oversigtslitteratur.

I Hjørland (1990) er refereret en undersøgelse fra Mikhailov & Giljarevskij, der viser, hvordan der under optimale forhold kan være en vis indbygget lovmæssighed i litteraturen, således at der, når den primære litteratur bliver for uoverskuelig, d.v.s. større end 30-40 artikler, da er nogen, der laver en oversigtsar­tikel, der opsummerer indholdet af disse 30-40 artikler, således at den efter­følgende forskning kan tage udgangspunkt i denne oversigt og ikke behøver at tage hver enkelt af de foregående artikler i øjesyn.

Monografilitteraturen kan også være oversigtslitteratur. Hvis man skal adskille en monografi som henholdsvis afhandlings- og oversigtslitteratur, så vil især en monografi, der f.eks. har en historisk orientering og grundigt redegør for tidligere forskning og sætter pro­blemet ind i sammenhænge og perspektiver være oversigtslit­teratur, mens monografier, der koncentererer sig om et snævert problem, f.eks. empirisk belyst, vil være afhand­lingslitteratur.

Hvordan forholdet er mellem afhandlingslitteratur og over­sigts­litteratur har også noget at gøre med i hvor høj grad der foregår en kumulativ vækst på det pågældende vidensområde. I naturviden­skab foregår der typisk en mere kumulativ vækst end i humaniora og samfundsvi­denskab. Kumulativ vækst betyder, at nyere forsk­nings­resultater indbefatter og overfløddiggør ældre forskningsre­sulta­ter. Dette betyder at oversigter i naturvidenskab bedre kan er­stat­te primærlit­teraturen end de kan i humanistiske og sam­funds­­­viden­skabelige områder, fordi de sidstnævnte ofte rummer et for stærkt subjektivt moment i fortolkningen af primær­dokumen­terne, hvorfor efterfølgende forskere ikke i så vid udstræk­­ning kan stole på andres læsning, fortolkning og opsumme­ring, men selv i højere grad må checke de originale kilder. Af disse forhold kan vi også udlede, at karakteren af et fags oversigtslitteratur må varierer betydeligt efter fagets særlige forhold.

"Kvantitative reviews" udgør en type af ­forskningsoversig­ter, hvori der udføres beregninger på de i *afhandlings­litteraturen (den primære litteratur) indeholdte numeriske data.