Theory of science
Videnskabsteori
Schmidt (1991, side 11-12) karakteriserer under overskriften "Videnskabsteori
som reflektionsfelt" bl.a. videnskabsteorien på følgende måde:
Den videnskabsteoretiske beskæftigelse består i at gøre det videnskabelige
arbejde til genstand for reflektion og bestemme dets funktionsmåde og
produktionsbetingelser....Hvad enten en videnskab griber videnskaben
videnskabeligt an, eller en videnskab spørger til sin videnskabelighed, så er
der involveret en selvreflektion, og denne selvreflektion er uomgængelig i det
videnskabelige perspektiv.
Selvreflektionen kræver imidlertid nogle greb og teknikker af forskellig art.
Hvad enten der er tale om reflektion eller selvreflektion, er der tale om en
teoretisk erfaringsdannelse, som teknisk er blevet samlet under betegnelsen
videnskabsteori. Videnskabsteori er ikke teorien eller videnskaben om
videnskaben, thi videnskaben er ikke nogen simpel og entydig størrelse, der
foreligger og forefindes som en identificerbar genstand. Man kan lige så lidt
bedrive teori om videnskab slet og ret som bedrive naturvidenskab slet og ret.
Den videnskabsteoretiske aktivitet er en fagkritisk reflektionsform og ikke
først og fremmest en "Wissenschaftswissenschaft", der ønsker at undersøge
enheden af økonomiske, sociologiske, socialpsykologiske og psykologiske faktorer
ved videnskaben som institution. Videnskabsteori er heller ikke metodelære, der
diskuterer, hvorledes man forsker og hvorledes man afprøver sine teorier i
bestemte videnskabs-discipliner. Videnskabsteori må heller ikke forveksles med
den videnskabsfilosofi, der undersøger gyldigheden af udsagn, eller med den
videnskabshistorie, der undersøger hvad der har kunnet gøre sig gældende som
videnskab. Videnskabsteorien vedrører hele dette feltfra selve genstandsgørelsen
over aktivitetsbeskrivelsen og filosofien til historien.
Litteratur: Collin, Finn: Videnskabsfilosofi. Enhed og mangfoldighed i
videnskaberne. København: Museum Tusculanums forlag, 1990. 161 sider.
Schmidt, Lars-Henrik (red): Det videnskabelige perspektiv. Videnskabsteoretiske
tekster. København: Akademisk Forlag, 1991. 490 sider.
Se også "Informationsvidenskabens metodologi"
See also: Information science,
related fields