User friendly information system

Belkin, Dillon & Marchionini (2003) found that designing information systems with the user in mind, generally referred to as 'user-centered design' has become an established goal of much of the work in information science. According to this approach, activities such as user studies, usability evaluations, and user analyses (amongst others) must be performed if we are to either advance our field or design better systems. However, despite the rhetoric, usercentered design methods are not uniform in nature, and the variability in application of the user-centered approach, it is claimed, is leading some researchers to question its value. Negroponte (1996) argues that good design will attract its own users, while Heninbokel et al (1996) found that adopting user-centered approaches actually led to more problems in many designs.

to be edited

Informationssystemer skal naturligvis være brugervenlige. At hævde det modsatte ville være en barok selvmodsigelse. Manglende brugervenlighed kan være det samme som manglende funktionalitet og ydelse, manglende service-mindedness, det kan være manglende dokumen­­­tation, vanskelig tilgængelighed fysisk som intellektuelt, fejlagtige opfat­telser af brugere og deres behov etc. etc.

Graden af brugervenlighed vil ofte indebære en afvejning med hensyn til omkostninger versus ydelser (jfr. "Informationssystemer evaluering).

Brugervenlighed kan imidlertid også være et udtryk for et ægte dilemma imellem forskellige alternativer, der hver for sig er ønskværdige. Der hersker en udpræget ideologi om, at informationssystemer skal være så lette at betjene, at man ikke behøver investere ret lang tid i at sætte sig ind i dem. Dette kan ofte ske på bekostning af virkeligt langsigtede og effektive løsninger.

Ole Grünbaum skriver i Politiken 3.2.1993, 3.sektion side 4 under overskriften
"Bitter pille" et eksempel på et virkeligt velfungerende program "Agenda", der hører til kategorien PIM: Personal Information Managers. Dette program er Grünbaums yndlingsprogram og er specielt tilrettet, så det passer til hans job som journalist. Det er af tidsskriftet PC Magazine erklæret som verdens bedste af sin art og det blev vurderet, at der sandsynligvis aldrig vil blive lavet et bedre program. Alligevel standses programmet. Hvorfor? Fordi det kan så meget og brugeren skal bruge en del tid på at lære det at kende.

"Sagen er, at der er alt for meget salgsgas gående på, at man lærer det hele på utrolig kort tid - hvad enten det er IBMs fem minutter eller Apples ene time. Når man skal bruge et program timer hver eneste dag, så løber ens tid med det op i hundreder timer om året, hvis ikke mere. Og så burde man kunne spendere et par uger på at lære at bruge et program. Det betaler sig.

Men edb-firmaernes propaganda-maskiner fortæller folk, at man lærer det hele på få minutter..."

Vi ser altså, at "brugervenlighed" også kan være en ideologi, en bestræbelse bort fra fordybelse og dybde, hen imod det lette, det uproblematiske og overfladiske, køb og smid væk. Een ting er, hvis denne ideologi rammer det forholdsvis uskyldige som edb-bruger­grænseflader. Men når ideologien rammer selve vidensrepræsentationen, emne­data­pro­blematikkerne, selektion af information og dennes kvalitetsbegreb o.s.v. er der tale om reel fare.

Literature:

Belkin N.; Dillon A. & Marchionini G. (2003). User-centered design: Science or window dressing? ASIST 2003: PROCEEDINGS OF THE 66TH ASIST ANNUAL MEETING, VOL 40, p. 441. 
 

Soergel, D. (1976). Is User Satisfaction a Hobgoblin? Journal of the American Society for Information Science, 256-259. Available at:  http://www.dsoergel.com/cv/B17.pdf

Birger Hjørland

Last edited: 17-08-2007

Home