Skal dit bibliotek lukkes? – åbnes? – ændres?
Mikael Lindholm og Isabella Miehe-Renard byder op til debat på Korporalskroen i Karlslunde søndag den 5. februar.
Der sker meget på landets biblioteker i disse år. Mange afdelinger er lukket, og andre er blevet mere eller mindre personaleløse. Nye funktioner tages op: borgerservice, posthus, turistkontor. Landsdækkende samarbejder breder sig. Kan vi i fremtiden opretholde de selvstændige kommunale bibliotekssystemer – og hvad skal de indeholde?
Gæsterne bydes velkommen med kaffe/te og et overdådigt kagebord.
Mikael R. Lindholm, som har beklædt mange højtprofilerede lederposter i mediebranchen og siden 2008 har drevet udviklingshuset Innovation Inside, lægger ud med et oplæg om hvordan alle brancher må forny sig – eller dø.
Isabella Miehe-Renard, kendt bl.a. fra tv-programmer om litteratur, fortæller om sit forhold til biblioteker – og derefter cirkler de to rundt blandt gæsterne med en åben mikrofon, så alle kan bidrage i debatten.
Der er plads til omkring 70 deltagere til debatarrangementet.
Gennem tilskud bl.a. fra Danmarks Biblioteksforening holdes billetprisen incl. kaffe/te og kage ad libitum på kun 40 kr. pr. deltager, så det anbefales at sikre sig billetten hurtigt ved henvendelse på et af de to biblioteker bag arrangementet.
Vartov
Farvergade 27D, 2. sal
1463 København K
Find os på kort
Telefontid: man-fre 10-15
Telefon +45 3325 0935
Fax +45 3325 7900
db@db.dk
SE/CVR: 5561 8410
Bankkonto: 2217 3065 674 830
Swift: NDEADKKK
webmaster@db.dk