Artiklerne fra Biblioteksarbejde nr. 62 ligger i fuldtekst. Illustrationer er ikke medtaget. Sidetal svarende til den trykte udgave af Biblioteksarbejde er markeret i artiklerne i () i højre side af skærmen.
Biblioteksarbejde nr. 62, december 2001
(51)
An Approach Based on Epistemology and Sociology of Knowledge
Dele af optegnelser til afhandlingsideer
Indledning
Denne afhandling bygger på en antagelse om, at organisation og
repræsentation af viden i informationssystemer kan udgøre en forskel, der gør en
forskel. En tro på at vidensorganisation kan bidrage kvalitativt til
erkendelsesmæssige fremskridt i kulturel, social, historisk og videnskabelig
henseende. Dette fremskridt kan med al sandsynlighed ikke aflæses i nogle
håndterbare produkter. Men den måde hvorpå et samfund, en kultur, håndterer sin
videnskapital, hvoraf den nedfældede videnskabelige viden udgør en stor del,
sætter rammer for, hvad der tæller som viden, hvad der kan vides og hvordan
denne viden opnås. Organisation og repræsentation af dokumenter i
informationssystemer er ét led i disse på forhånd etablerede sociale strukturer
og deres indflydelse på erkendemådernes mulighedsbetingelser og begrænsninger.
Skal man derfor på nogen måde argumentere for, at vidensorganisation kan gøre en
forskel må denne argumentation bygge på en forståelse for vidensorganisation som
et erkendelsesmæssigt foretagende og som en del af den sociale
organisation af viden i samfundet.
Det generelle teoretiske
problem for den biblioteks- og informationsvidenskabelige forskning i
vidensorganisation er således, at den skal forsøge at forklare, hvorfor og
hvorledes den kan være en forskel, der gør en forskel. Ved at fokusere på
vidensorganisationens rolle i videnskabelig kommunikation søger denne afhandling
at forklare dette indenfor en grundlæggende erkendelsesteoretisk og
videnssociologisk ramme.
Denne artikel skal skitsere
indholdet af mine afhandlingsideer baseret på ovennævnte betragtninger. Dette
vil blive gjort i to dele. Første del vil redegøre for afhandlingens formål og
idégrundlag. Anden del vil skitsere afhandlingens problemstilling.
Afhandlingens formål
Afhandlingens formål er igennem en teoretisk undersøgelse af vidensorganisationens rolle i videnskabelig kommunikation at vise, hvordan vidensorganisation kan opfattes som et erkendelsesmæssigt foretagende. Videnskabelig kommunikation er i udpræget grad af en tekstuel karakter. Dette gør, at vidensorganisationens rolle heri er orienteret imod de videnskabelige dokumenter. Som en følge heraf er hensigten at redegøre for en teori, der forklarer videnskabelige dokumenters erkendelsesteoretiske og kommunikative arbejdsdeling. Den praktiske konsekvens heraf er en tydeliggørelse af sammenhængen mellem, hvad der skal organiseres (dvs. dokumenter og deres indhold) og dets epistemiske og diskursive natur
(52)
OG form (dvs.
vidensorganisationssystem; f.eks. en katalog, en bibliografi, et søgeindeks
eller et klassifikationssystem).
Idégrundlag
I det følgende skal afhandlingens idégrundlag præsenteres. Der skal redegøres for de forskere indenfor biblioteks- og informationsvidenskab, der har anlagt et erkendelsesmæssigt perspektiv på vidensorganisation. De forskere der i udpræget grad tjener som denne afhandlings idégrundlag er Egan & Shera (1952), Wilson (1968, 1983), Jaenecke (1994) og Hjørland (1992, 1997). Det følgende vil således beskrive, på hvilke måder og i hvilke udstrækninger disse forskere udgør en baggrund og tjener som inspirationskilder for afhandlingen og dens behandling af vidensorganisation. Egan & Shera (1952) har argumenteret for socialepistemologien i forbindelse med at skabe et grundlag for en teori om bibliografi. Socialepistemologi defineres af Egan & Shera (1952, pp. 133-134) som
”...the analysis of the production, distribution and utilization of
intellectual products.”.
Behovet for en
socialepistemologi i relation til vidensorganisation begrunder Egan & Shera
med, at ’traditionel’ erkendelsesteori er koncentreret omkring ”...the intellectual processes of the
individual” (Egan & Shera, 1952, p. 132). Ifølge Egan & Shera
giver ’traditionel’ erkendelsesteori dermed ingen svar på, hvad den sociale
funktion af viden er i samfundet. Den sociale funktion af viden i samfundet skal
netop ses udfra det perspektiv, at man som menneske er afhængig af nedfældet
viden (Egan & Shera, 1952, p. 127):
”...the
personal carrier of today, especially the ”expert” in any field, himself relies
upon graphic records far more than his memory or upon direct observation of his
own limited environment.”
Afhængigheden af nedfældet viden nødvendiggør også en afhængighed af
kommunikation. Derfor belyser Egan & Shera også bibliografiens funktion
udfra et kommunikationsperspektiv for herigennem at vise dens rolle som et kommunikativt redskab. Dette skal ses
i lyset af, at samfundet som helhed kan opfattes som et stort
kommunikationssystem, der er afhængig af nedfældet viden. Dette må igen
nødvendigvis implicere en afhængighed af vidensorganisation. Vidensorganisation
må siges at udgøre et vigtigt instrument i denne form for kommunikation af
viden, fordi vidensorganisation er i sig selv et forsøg på at udvise en
kommunikativ struktur. Egan & Shera (1952, p. 127) er også opmærksom på
dette. De mener, at kommunikation er så centralt et led i den samfundsmæssige
udvikling, at det er,
”...impossible to imagine any form of social order without some
mechanism or technique for the transfer of thought from one individual to
another.”
Vidensorganisation og det bibliografiske system som helhed skal
derfor forstås udfra deres rolle i produktionen, distributionen og brugen af
nedfældet viden.
Patrick
Wilson har i hans to værker, ”Two Kinds of Power: An Essay on Bibliographical
Control” (1968) og “Second-Hand Knowledge: An Inquiry into Cognitive Authority”
(1983) forsøgt at levere et teoretisk forståelsesgrundlag for
vidensorganisation. Disse to værker kan siges at være koncentreret omkring
henholdsvis den smalle biblioteks- og informationsvidenskabelige form for
vidensorganisation og den bredere sociale organisation af viden.
I ”Two Kinds of Power: An
Essay on Bibliographical Control” (1968) fokuserer Wilson på, hvordan ”the best
textual means to an end” kan identificeres eller opnås. Er det tilfældet, at målet med vidensorganisation skal være med til
at sikre ”the best textual means to an end”, og at nogle dokumenter altid vil
være mere betydningsfulde og bevaringsværdige end andre, må der derfor ske en vurdering af dokumenter og viden med
henblik på at sikre synligheden af de mest betydningsfulde og bevaringsværdige
dokumenter. Bibliografisk kontrol er, ifølge Wilson, dét instrument, der må
bidrage til at sikre kvaliteten af
den viden, som dokumenterne og dermed vidensproduktionen bidrager
med.
(53)
Dette medfører, ifølge
Wilson, at organisation af viden er et udtryk for en magtposition. Hvis man
accepterer, at viden er magt, da må magten over viden være en større form for
magt. Bibliografisk kontrol og vidensorganisation bliver derfor ensbetydende med
”power to obtain the knowledge recorded
in written form.” (Wilson, 1968, p. 4).
Tanken er, at man
organiserer viden med en antagelig værdi for eftertiden. Samtidig påpeger Wilson
(1968, p. 1) også, at “not all of our
history is worth remembering”. Hvis eftertiden i nogen udstrækning er et
produkt af fortiden, da må dette ses i en erkendelsesmæssig forstand. Men hvem
afgør, hvad der har værdi for eftertiden? I samfundet eksisterer der altid (og
har altid gjort; f.eks. kirken i Middelalderen), hvad man kan kalde for erkendelsesmæssige autoriteter,
fordi
”En kultur er bl.a. karakteriseret ved, hvad der i den tæller som epistemiske autoriteter”. (Riis Flor, 1995, p. 27).
Det man kalder for “samfundets hukommelsesinstitutioner”
(f.eks. museer, arkiver & biblioteker) er én form for erkendelsesmæssige
autoriteter. Andre eksempler på erkendelsesmæssige autoriteter er
forskningsinstitutioner (herunder højere uddannelsesanstalter),
interesseorganisationer, politikere osv.; dvs. alle sammen elementer i den
sociale arbejdsdeling. Disse erkendelsesmæssige autoriteter er i høj grad med
til at afgøre, hvad der har, eller får, værdi for eftertiden.
Som medlemmer af et samfund
og en kultur der i dén grad betoner nytten og værdien af viden, er vi derfor
afhængige af erkendelsesmæssige autoriteter. Denne afhængighed og betydning af
erkendelsesmæssige autoriteter kommer derfor også ind i billedet i forbindelse
med genfinding af de bedst egnede dokumenter til et givet formål; hvad enten det
er informationssøgning i traditionelle bibliografiske databaser eller på
Internettet. Når man leder efter de bedst egnede dokumenter til et givet formål,
er man formodentlig interesseret i, at de fundne dokumenter understøtter eller
bidrager til en løsning af formålet med genfindingen i første omgang. Sagt med
andre ord ikke er man ikke interesseret i at blive misinformeret. Eller
erkendelsesteoretisk formuleret: Man vil gerne være begrundet i at tro på, at de
fundne dokumenter bidrager til formålet eller løsningen af et givet problem. For
at være sikker på at finde det, der har værdi for en, er man således afhængig
af, hvilken erkendelsesmæssig autoritet andre har givet dokumenterne, dvs. det
der gør, at man er begrundet i at tro, at de fundne dokumenter bidrager til
formålet eller løsningen af et givet problem.
I sin udredning af begrebet
om erkendelsesmæssig autoritet i en biblioteks- og informationsvidenskabelig
kontekst argumenterer Wilson i bogen “Second-Hand Knowledge: An Inquiry into
Cognitive Authority” (1983) for, at jo længere væk man i tid og sted er fra en
begivenhed, desto mere afhængig bliver man af ’second-hand knowledge’. Er man
afhængig af ’second-hand knowledge’, er man også afhængig af, at man har en tro
på, at andre på nogenlunde sandfærdigvis kan levere denne. Dette forklarer
Wilson ved, at hvis alt vi ved, er førstehåndsviden, ville vi ikke vide ret
meget og dermed ikke forstå os særlig godt på verden (Wilson, 1983, pp. 9-10).
Man er dermed afhængig af erkendelsesmæssige autoriteter, der ikke udgøres af en
selv.
Med indførelsen af begrebet
om erkendelsesmæssig autoritet i relation til vidensorganisation er der dermed
også indført en væsentlig erkendelsesteoretisk dimension. Som følge af
vidensorganisationens interesse i vidensproduktion kan den heller ikke ignorere
betragtninger omkring vidensbegrebet og erkendelsesteori. Erkendelsesteori
behandler sådanne forhold som, hvordan vi er i stand til at orientere os i og
forstå verden, og hvordan vi skaffer os mere og dybere viden om den (Riis Flor, 1995, p. 13). I forbindelse
med vidensorganisation taler betydningen af erkendelsesteori næsten for sig
selv. Vidensorganisation er netop et instrument til orientere sig i verden med
henblik på forståelse af den. Men for at opnå en forståelse af verden er man
dermed også afhængig af viden om den. Denne viden findes for en stor dels
vedkommende i dokumenter. Man er derfor afhængig af vidensproduktion, idet
dokumenter er resultatet af vidensproduktion.
Eftersom viden materialiseres i dokumenter, bidrager dette til betydningen af en erkendelsesteoretisk dimension i vidensorganisation. Dette
(54)
ses bl.a. ved spørgsmålet
om, hvilke dokumenter og viden man skal tillægge erkendelsesmæssig autoritet i
en given kontekst. Vidensorganisation må i videst mulig udstrækning bidrage til
denne erkendelsesmæssige autoritet i sit studie af vidensproduktion. Er det
tilfældet med vidensorganisation, at den opfatter sig som et foretagende, der
ikke giver udtryk for og bidrager til en erkendelsesmæssig autoritet, kan man få
meget svært ved at argumentere for dens sociale betydning og funktion i de
menneskelige aktiviteter (f.eks. i videnskab, kultur, organisationer)
vidensorganisation skal understøtte, og dermed kan den ikke opfattes som en
forskel, der gør en forskel.
Jaenecke (1994) stiller
spørgsmålet ”To what End Knowledge Organization?”. Jaenecke fremfører den
argumentation, at på grund af den massive vidensproduktion, der finder sted,
bliver der per automatik også produceret en masse pseudoviden. Hvis
vidensorganisation skal være med til at udtrykke erkendelsesmæssig autoritet i
en samfundsmæssig kontekst, er det derfor også nødvendigt, at vidensorganisation
bidrager til udskillelsen af denne pseudoviden. Jaenecke’s argument kan lyde
noget bombastisk. Men hans tanker kredser ikke desto mindre netop om, hvilken
forskel vidensorganisation kan og bør gøre. Hans bidrag er derfor væsentlig for
denne afhandlings vedkommende.
Birger Hjørland har i flere skrifter argumenteret for en
definition af et dokuments emne(r) som dets erkendelsesmæssige potentialer.
Eksplicit er disse argumenter kommet frem i Hjørland (1992, 1997). Begrundelsen
for dette emnebegreb er bl.a., at dokumenter er historisk udviklede værktøjer
produceret med henblik på til at understøtte givne menneskelige aktiviteter. For
at kunne opfylde en funktion i disse aktiviteter er en synliggørelse af deres
erkendelsesmæssige potentialer derfor nødvendig. Heri ligger erkendelse af, at
nogle dokumenter er bedre til at understøtte nogle aktiviteter frem for andre
dokumenter netop på grund af deres erkendelsesmæssige potentialer. Således er
Hjørland ikke langt fra Wilson’s ”best textual means to an end”, idet de begge
er opmærksom på, med henholdsvis erkendelsesmæssige potentialer og ”best textual
means to an end”, at dokumenter er med til at understøtte en social praksis og
organiseringen af disse dokumenter må være med til at optimere denne praksis’
erkendelsesmæssige grundlag.
To ting kan der slås
fast med Hjørlands begreb om dokumenters erkendelsesmæssige potentialer. For det første, er følgen af Hjørlands
emnebegreb, at en bestemmelse et dokuments emne(r) er ensbetydende med udsige et
erkendelsesmæssigt udsagn om dokumentet. At udsige et erkendelsesmæssigt udsagn
om et dokument er bl.a. at sige noget om, hvilken slags viden dokumentet
udtrykker igennem de emner det behandler.
For det andet medfører
Hjørlands emnebegreb, at selve emneanalysen også indeholder en
kvalitetsproblematik. Hvis brugere fra vidensorganisation skal forvente hjælp
til at kunne identificere relevante fra ikke-relevante dokumenter (dvs. ”best
textual means to an end”), da bliver dét at synliggøre dette en del af
emneanalysen, og dermed bliver ”…the distinction between analysis of subject
matter and analysis of quality…blurred.” (Hjørland, 1997, p. 49).
Sammenfattende kan man om
ovennævnte forfattere sige, at de på hver deres måde betoner
vidensorganisationens erkendelsesmæssige og sociale karakter. Dette kommer bl.a.
til udtryk i en tro på, at vidensorganisation kan udgøre en kvalitativ støtte
til den nedfældede vidensproduktion og forskning i vidensorganisation må forstås
i forhold hertil. Denne støtte skal søges i en kompleks forståelse af samspillet
mellem den viden, der materialiseres i dokumenter, og den viden man vælger at
lade disse dokumenter fremtræde med i organiseringen og repræsentationen af
dem.
Problemstilling
I forlængelse af ovennævnte idégrundlag skal afhandlingens
problemstilling nu blive skitseret. Dette vil tage form af en opbyggelig
problemstilling. Dette skal forstås således, at i det følgende vil der først
blive redegjort for grundlaget, hvorpå problemstillingen hviler, for herigennem
at nå frem til hovedproblemstillingen for afhandlingen.
Indenfor biblioteks- og informationsvidenskab (LIS)(1) dækker forskningen i vidensorganisation
(55)
over problemer tilknyttet organisering og repræsentation af
dokumenter i informationssystemer (f.eks. et bibliotek, et
klassifikationssystem, en bibliografi, en katalog elektroniske databaser eller
Internettet). Disse problemer bliver typisk analyseret i form af
klassifikationsteori, indekseringsteori, katalogiseringsteori og andre teorier
om dokumentrepræsentation (f.eks. citationsindeksering eller
hypertekstteori).
Megen af vores
viden, og dermed også kulturelle arv, er materialiseret I dokumenter. Dette
viser, at vidensorganisation i en LIS sammenhæng er et studie af nedfældet
viden; dvs. på engang et studie af viden og dokumenter.
Vidensorganisation
er et studie af viden i betydningen at selve idéen om at organisere viden må i
sig selv udtrykke (eksplicit eller implicit) en stillingtagen til den viden, der
er genstand for vidensorganisation.
Studiet af
dokumenter kommer ind i billedet, når man betragter dem som betydningsdannende
objekter og informationskilder formet af teknologiske innovationer,
kulturelle, sociale, historiske og/eller videnskabelige normer, såvel som
domænespecifikke behov. Dette må tages i betragtning i vidensorganisation, men
det kræver et en forståelse for produktionen, distributionen, og brugen af
dokumenter i forskellige sociale kontekster; dvs. ’the social life of documents’ som beskrevet af Brown & Dugid
(1996).
Der er en lang tradition for forskning i vidensorganisation
indenfor LIS. Denne tradition er til en vis grad karakteriseret ved udarbejdning
af standarder, teknikker og regler for vidensorganisation, frem for at være
kommet frem til en grundlæggende forståelse af vidensorganisationens rolle i
samfundets produktion og kommunikation af viden. Ved at give opmærksomhed til
udvikling af standarder, teknikker og regler har medført en adskillelse af
systemerne til vidensorganisation (formaspektet) fra dokumenters
erkendelsesmæssige og diskursive rødder (indholdsaspekt). Dette betyder bl.a.,
at vidensorganisations-foretagendet ikke er fuldt ud forklaret, hvad angår denne
mangel på anerkendelse af dokumenters erkendelsesmæssige og diskursive
rødder.
Ved at fokusere på hvordan dokumenter influerer på og former
måderne at kommunikere på, skal der argumenteres for, at vidensorganisation mere
end hidtil bør forbindes til en dokumentteori (2). I denne forbindelse menes der
med et studie af dokumenter, at studere dem på samme måde som
litteraturvidenskaben har skønlitteraturen som sin genstand. De videnskabelige
discipliner er eksempler på vidensdomæner, der bevidst bruger dokumenter i
vidensproduktion.
Afhandlingen er således en
teoretisk analyse af vidensorganisationens rolle i videnskabelig kommunikation.
Videnskabelig kommunikation er karakteriseret ved at være centreret omkring
faglitteraturen og dens forskellige dokumenttyper (primære, sekundære, tertiære
dokumenter).
Faglitteratur bliver i denne afhandling brugt i betydningen
litteratur produceret af et givet vidensdomæne omhandlende et emne eller emner
udtrykt i forskellige diskurser ved hjælp af forskellige genrer. På denne måde
er afhandlingen en undersøgelse af forholdet mellem fagvidenskabelig litteratur
og LIS-vidensorganisation; dvs. en sammentænkning af LIS-vidensorganisation og
den sociale organisation af viden, som den kommer til udtryk igennem
videnskabelig kommunikation og organiseringen af fagvidenskabelige litteratur
her indenfor.
Undersøgelsen vil blive foretaget igennem en generel ramme
baseret på erkendelsesteori og videnssociologi. Erkendelsesteori bliver her
brugt i betydningen, hvad der tæller som erkendelseskilder og validiteten af
disse i videnserhvervelse. Videnssociologi bliver brugt i betydningen, hvordan
viden bliver produceret, distribueret og brugt og hvordan sociale aktiviteter
influerer på disse processer.
Hensigten er ikke en erkendelsesteoretisk og
videnssociologisk afhandling, men en afhandling der forsøger at vise det
erkendelsesteoretiske og videnssociologiske ved vidensorganisations rolle
i videnskabelig kommunikation.
Afhandlingen vil fremsætte en opfattelse af vidensorganisation i en LIS-sammenhæng som et
(56)
erkendelsesmæssigt (epistemisk) foretagende. Med dette menes
vidensorganisation som et middel til at maksimere, over tid, udnyttelsen af
nedfældet videnskabelig viden og til at minimere eventuelle fejlkilder i denne
proces. Dette bliver set som værende i overensstemmelse med Wilsons (1968), “the best textual means to an end” og
Hjørlands (1992, 1997) emnebegreb som værende et dokuments erkendelsesmæssige
potentialer. Ved at belyse vidensorganisation udfra erkendelsesteoretiske og
videnssociologiske elementer, er målet at demonstrere, hvordan
vidensorganisation som et erkendelsesmæssigt foretagende kan forstås fra LIS
synspunkt.
Produktionen af videnskabelig viden er underlagt strenge
krav om offentlighed. Videnskabelig viden har ikke status af at være et bidrag
til det videnskabelige samfunds videnskapital, før videnspåstandene er
materialiseret i en eller anden form for dokument. På denne led tjener et
vidensbidrag en kommunikativ og dokumenterende funktion. Denne funktion gør på
samme tid vidensbidraget åben overfor kritik eller afvisning fra andre forskere
i det videnskabelige samfund. Synligheden, accepten og spredningen af ny
videnskabelig viden er således afhængig af skriftlig kommunikation. Én aktør der
støtter denne kommunikative og dokumenterende funktion af vidensproduktion er
vidensorganisation.
For at kunne analysere vidensorganisationens rolle i
videnskabelig kommunikation, må man forholde sig til de problemer,
vidensproduktion og videnskabelig kommunikation er konfronteret med.
To faktorer der bidrager væsentligt til problemer i
vidensproduktion og videnskabelig kommunikation er information overload og
kvaliteten af den viden, der producers. Disse to faktorer har således en
væsentlig andel i, at det videnskabelige kommunikationssystem ikke fungerer
optimalt. De har bl.a. medført en yderligere fragmentering og specialisering i
vidensproduktion (jvf. Bush, 1945; Solla Price, 1963; Jaenecke, 1994). Som en
aktør i skriftlig kommunikation burde vidensorganisation således være et
instrument, der bidrager til at optimere videnskabelig kommunikation og adgangen
til videnskabelig viden.
Vidensorganisation kan imidlertid ikke i første
omgang stille spørgsmålstegn ved den epistemiske validitet af videnskabelig
viden. Men den kan udpege dokumenters erkendelsesmæssige potentialer, når
dokumenter organiseres og repræsenteres i informationssystemer (jvf. Hjørland,
1992, 1997). På denne led kan vidensorganisation påvirke, om end meget
indirekte, produktionen, distributionen og brugen af videnskabelig viden, og
igennem dette bidrage til at det videnskabelige kommunikationssystem fungerer
optimalt, netop fordi valget af erkendelsesmæssige potentialer har betydning
for, hvordan dokumenter bliver genfundet og dermed brugt i produktion,
distribution og brug af viden.
Således bliver vidensorganisation igennem det videnskabelige
kommunikationssystem forbundet med vidensproduktion. Men en utilstrækkelig,
usystematisk eller ureflekteret organisation af viden medfører, at den ikke kan
hjælpe til at støtte vidensproduktion og derved få vidensproduktionen til at
fungere på en tilfredsstillende og fremadskridende måde. Hvis vidensorganisation
ikke kan tjene denne funktion, kan det være meget svært at argumentere for, at
den gør nogen forskel overhovedet. Derved bliver vidensorganisationens rolle i
videnskabelig kommunikation forsvindende lille og en smule overfladisk.
Det er derfor et spørgsmål om, at vidensorganisation bør ses
som et middel til at påvirke information overload i en positiv retning og
herigennem være med til at styrke kvaliteten af den viden, der producers.
Vidensorganisation bør således foregå på en sådan måde, at forskere skal kunne
forvente hjælp fra vidensorganisation, når de søger efter og vurderer de
fremfundne dokumenter. Dette kan forskere, hvis de får mulighed for at få
synliggjort dokumenters erkendelsesmæssige potentialer.
Hvis dette er vidensorganisationens rolle, er optimering af adgang til videnskabelig litteratur i første omgang IKKE et spørgsmål om teknologiske forbedringer. For at optimere adgangen kræves primært en forståelse for de problemer, vidensproduktion er konfronteret med. På denne led bliver information overload og videnskvalitet dermed også problemer, vidensorganisation skal forholde sig til.
(57)
For at kunne håndtere disse problemer er vidensproduktion
afhængig af vidensorganisation, der prøver at bidrage til kognitiv autoritet.
Således kan vidensorganisation opfattes som et erkendelsesmæssigt (epistemisk)
instrument, der støtter produktionen af videnskabelig viden.
Ovennævnte kalder derfor på en analyse af
vidensorganisationens rolle i videnskabelig kommunikation. Hovedspørgsmålet for
afhandlingen bliver derfor: Under forudsætning af at vidensorganisation, som
et erkendelsesmæssigt instrument i kontrollen af dokumentproduktion, skal hjælpe
videnskabelig kommunikation til at fungere optimalt, hvordan og i hvilken
udstrækning kan det bidrage til at tilskrive dokumenter kognitiv autoritet?
Dette kan betragtes som et spørgsmål om dokumenter som erkendelseskilder og
dokumenters rolle i videnskabelig kommunikation, og udgør således de
erkendelsesteoretiske og videnssociologiske dimensioner af og ved
vidensorganisation.
Ved at analysere udvalgt primærlitteratur fra Library and
Information Science Abstracts (LISA) og Information Science Abstracts (ISA), men
også fra ERIC basen og INSPEC basen, fordi de også dækker LIS-litteratur, skal
spørgsmålet eksemplificeres ved hjælp af en case study.
Analysen vil tage udgangspunkt i en litterær metode udviklet
af Bazerman (1988) til at analysere faglitteratur som litteratur. Bazerman har
analyseret 3 artikler fra hvert af de store videnskabsdomæner, naturvidenskab,
samfundsvidenskab og humaniora med henblik på, 1) hvordan de respektive
artiklers forskningsgenstand bliver omtalt eller refereret til, 2) hvordan
fagets/disciplinens litteratur blev brugt, omtalt eller refereret til, 3)
hvordan artiklens tilsigtede publikum bliver omtalt eller refereret til, samt 4)
hvor forfatteren selv er i teksten, dvs. på hvilken måde forfatteren er
tilstede. På denne led mener Bazerman, man opnår en kompleks forståelse af, hvad
vidensproduktion igennem tekster er og hvad videnskabelig viden
erkendelsesteoretisk set er for en størrelse.
Ved at sammenholde indekseringen af de udvalgte dokumenter,
sådan som den er foretaget i de respektive databaser, med denne litterære
analyse er hensigten, at belyse forholdet mellem den viden, primærlitteraturen
påstår at producere og bidrage med OG hvordan den på tilsvarende vis er
indekseret. På denne led kan det belyses, hvordan dokumenter er indekseret med
hensyn til deres erkendelsesteoretiske og kommunikative formål og hvordan dette
bidrager til kognitiv autoritet.
Som en konsekvens af ovennævnte skal der herefter redegøres
for en teori, der forklarer den erkendelsesteoretiske og kommunikative
arbejdsdeling de forskellige dokumenttyper (primære, sekundære og tertiære)
imellem. Ved at redegøre for en teori om fagvidenskabelig litteratur har
afhandlingen således leveret et bidrag til en teori om dokumenter, som Hjørland
(1998) hævder ikke eksisterer indenfor LIS.
En teori om
fagvidenskabelig litteratur vil i denne sammenhæng kunne belyse to lag i
vidensorganisation. Der er en bred social organisation af viden således som den
kommer til udtryk igennem, hvordan de videnskabelige fag har organiseret sin
viden igennem fagdatabaser, fagsprog, fagtidsskrifter og lign.
kommunikationssystemer (dvs. hvordan den skriftlige kommunikation er
organiseret) med henblik på at kunne dele og dermed kommunikere den
videnskabelige viden videre. Respektivt er primærlitteratur, sekundærlitteratur
og tertiærlitteratur således på engang et udtryk for vidensproduktion og
en model af vidensorganisation indenfor vidensproduktion. Igennem denne opdeling
bør arbejdsdelingen dokumenttyperne imellem ideelt set opfattes som en
erkendelsesmæssig og kommunikativ arbejdsdeling.
Organisation og repræsentation af dokumenter i informationssystemer kan derfor i forlængelse af ovenstående sociale organisation af viden opfattes som en afledt form for vidensorganisation. En form for vidensorganisation der afspejler dens status som en erkendelsesmæssig aktør i organiseringen af kommunikation indenfor vidensproduktion. Derfor gælder det, at i det omfang vidensorganisation er en erkendelsesmæssig aktør i videnskabelig kommunikation, der bidrager til optimeringen af denne kommunikation, følger også at den i videst mulig omfang bør bidrage til at tilskrive dokumenter kognitiv autoritet. Ved at være en erkendelsesmæssig aktør betones således, hvorfor
(58)
de praktiske implikationer
af vidensorganisation altid bør være at bidrage til at identificere ” the best textual means to an
end”.
Noter
1. Som forkortelse for biblioteks- og informationsvidenskab vil der
fremover blive bruge den engelske forkortelse LIS – Library and Information
Science.
2. Hertil kan nævnes, at
White & McCain (1998, p. 354) faktisk har fremsat en tese om, at LIS måske
burde kaldes ’literature science’
Litteratur
Titler anført på
nedenstående litteraturliste er dem, som afhandlingen i det store og hele bygger
på. De er således ikke alle nævnt i nærværende artikel.
Bazerman, C. (1988). Shaping Written Knowledge. The Genre and
Activity of the Experimental Article in Science. The University of Wisconsin
Press
Bazerman, C. & Paradis, J.
(1991). Textual Dynamics of the
Professions. Historical and Contemporary Studies of Writing in Professional
Communities. The University of Wisconsin Press.
Berger, P. L. & Luckmann,
T. The Social Construction of Reality. A
Treatise in the Sociology of Knowledge. New York:
Doubleday.
Bliss, H. E. (1929). The
Organization of Knowledge and the System of the Sciences. New York: Henry
Holt and Co.
Bloor, D. (1991). Knowledge
and Social Imagery. University of Chicago Press
Brier, S. et al. (1997). Faglitteraturens Dokumenttyper i
Kommunikations- og Videnskabsteoretisk Belysning. Danmarks Biblioteksskole.
6. Foreløbige udgave
Brown, John S. & Dugid,
Paul (1996). The Social Life of Documents. First Monday, vol. 1, nr. 1 (http://www.firstmonday.dk/issues/issue1/documents/index.html)
Buckland, M. K. (1999): The
Landscape of Information Science: The American Society for Information Science
at 62. Journal of the American Society
for Information Science, 50(11), pp. 970-974
Bush, Vannevar (1945). 'As we may think'. In: Nyce, James M.
& Kahn, Paul (eds.) (1991). From
Memex to hypertext : Vannevar Bush and the Mind's Machine. Boston: Academic
Press. pp. 85-110. Note: Originally published in The Atlantic Monthly,
July 1945 issue, pp. 101-108.Available online: http://www.theatlantic.com/unbound/flashbks/computer/bushf.htm
Egan, M. & Shera, J. H. (1952). Foundations of a Theory of
Bibliography. Library Quarterly. Vol.
22, no. 2, pp. 125-137
Eisenstein, E. L. (1979). The Printing Press
as an Agent of Change. Communications and Cultural Transformations
in Early-Modern Europe.
Vol. 1-2. Cambridge University Press
Eisenstein, E. L. (1983).
The Printing Revolution in Early
Modern Europe.
Cambridge University Press
Fuller, S. (1991). Social Epistemology. Indiana University
Press
Goldman, A. I. (1999). Knowledge in a Social World. Oxford
Press.
Goody, J.
(Ed.) (1968). Literacy in Traditional
Societies. Cambridge University Press
Goody, J. (1977). The Domestication of the Savage Mind.
Cambridge University Press
Goody, J. (1986). The Logic of Writing and the Organization of
Society. Cambridge University Press
(59)
Goody, J. (1987). The Interface Between the Written and the
Oral. Cambridge University Press
Goody, J. (2000). The Power of the Written Tradition.
Smithsonian Institution Press
Gracia, J. J. E. (1995). A Theory of Textuality. The Logic and
Epistemology. State University of New York Press
Habermas, J. (1996). Structural Transformation of the Public
Sphere: An Inquiry into a Category of Bourgeois Society. Translated by Thomas
Burger with assistance of Frederick Lawrence
Hjørland, B. (1992). The
Concept of “Subject” in Information Science. Journal of Documentation.
48(2), pp. 172-200.
Hjørland, B. (1997). Information Seeking
and Subject Representation: An Activity-Theoretical Approach to Information
Science. Greenwood
Press.
Jaenecke, P. (1994). To what
end knowledge organization? Knowledge
Organization, 21, nr. 1, pp. 3-11
Meyrowitz, Joshua (1994).
Medium Theory. pp. 50-77. In: Communication Theory Today. Ed. David
Crowley & David Mitchell. Polity Press
Ong, W. J. (1982). Orality and Literacy. The Technologizing of
the Word. Routledge
Riis Flor, J. (1995).
Erkendelsesteori. En indføring. Museum
Tusculanum. 2. Udgave København: Museum Tusculanums Forlag. Folkeuniversitetet.
(Introduktion til filosofi 5)
Schmitt, F.
F. (1994). Socializing
Epistemology. The
Social Dimensions of Knowledge. Rowman & Littlefield
Publishers
Swales, J. M. (1990). Genre Analysis. English in Academic and
Research Settings. Cambridge University Press. Cambridge applied linguistics
series.
White, H. D. & McCain, K. W. (1998). Visualizing a
Discipline: An Author Co-Citation Analysis of Information Science, 1972-1995.
Journal of the American Society for Information Society, 49(4), pp.
327-355
Wilson, P.
(1968). Two Kinds of Power. An Essay on Bibliographical Control. University of
California Press.
Wilson, P. (1977). Public Knowledge, Private Ignorance. Toward
a Library and Information Policy. Greenwood Press
Wilson, P. (1983). Second-Hand Knowledge. An Inquiry Into
Cognitive Authority. Greenwood Press
Wittgenstein, L. (1969). On Certainty. New York: Harper and Row