Link til Danmarks Biblioteksskole          Kvikguide - Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek

[Hjem] [Katalog] [Hjælp] [Kontakt] [In English]


KVIKGUIDE


Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek for begyndere, Sådan gør du:
 

Hvis du har en reference:

Læs referencen og sørg for, at den er korrekt. Derefter er der en række spørgsmål, du bør tage stilling til.

Hvis du leder efter vore egne (papir) bøger:
Gå til vores del af  Katalogen i Rex
Du kan se, om bøgerne er hjemme, og så kan du hente dem på hylden.
Hvis de ikke er hjemme, og du vil reservere dem, så skal du bruge dit lånenummer hos det Kongelige Bibliotek for at reservere dem. Vælg studerende på Danmarks Biblioteksskole. På blanketten skal du undlade at udfylde feltet fakultet.

Hvis du leder efter elektroniske bøger, tidsskrifter og databaser:
Du kan ikke bruge Rex til at finde elektroniske bøger, tidsskrifter eller databaser. Hvis du finder sådanne links m.v. i Rex og klikker, vil du blive afvist, da Rex forvansker vores IP-numre. Du vil derfor blive afvist uanset, om vi har adgang eller ej.
Din strategi til at finde elektroniske bøger, tidsskrifter eller databaser, hvis du er her på skolen, er at gå ind via DEFNet og finde materialet. Adgangen er i mange tilfælde åben for skolens maskiner, og du behøver sjældent at bekymre dig om login. Læs omhyggeligt alt det, der står på skærmen. I nogle tilfælde skal du logge ind til databasen eller tidsskriftet, og så kan du som regel finde oplysningerne her. Tidsskrifter og databaser kan søges på titel, elektroniske bøger findes ved at gå gennem DEFNet til Ebrary. Du kan læse om databaserne, inden du finder dem i DEFFNet.
Er du ikke her på skolen, skal du logge ind til DEFNet med den kode, du har fået tilsendt til din skolemail. Dit id-nummer er det nummer, der står på dit studiekort. Er du i tvivl om dette login, kontakt da biblioteket. Ansatte skal henvende sig i  for at få en kode.

Husk at biblioteket har en række tidsskrifter i papir, som du kan kopiere gratis på biblioteket. Ikke alt er elektronisk. Papirudgaven af tidsskrifterne kan søges i vores del af  Katalogen i Rex. De nyeste og mest centrale tidsskrifter står i biblioteket, men der findes også ældre tidsskrifter i B-kælderen eller i en af specialsamlingerne. Hvis du er studerende i Aalborg, kan du sende en mail til os for at bede om en kopi, hvis artiklen ikke findes elektronisk.

Hvis du ikke kan finde materialet i vores del af katalogen:
Start med at lede i hele Det Kongelige Biblioteks katalog - Rex. Finder du dem her, kan du bestille dem til afhentning her på skolen. Du skal bruge dit lånenummer hos det Kongelige Bibliotek for at bestille dem. Du vil få en email om det, når du kan hente den. Husk at opdatere dine oplysninger i Rex, så der er en gyldig mailadresse.
Du kan ikke bruge Primo-grænsefladen til at at finde vores ting; de er der ikke.

 

Hvis du ikke har en reference, men kun et emne:

Tænk grundigt over dit emne. I nogle tilfælde ligger løsningen slet ikke på Biblioteksskolen. Hvis dit emne har en faglig vinkel, der ligger bedre for et andet forskningsbibliotek, kan du med fordel opsøge det. Alle danske forskningsbiblioteker betaler hver for sin adgang til relevante databaser og elektroniske bøger og tidsskrifter. Derfor kan du ikke regne med, at vi har eller kan skaffe dig litteratur, der ligger udenfor BDI-området. Du er bedre tjent med at opsøge dem, der har den naturlige faglige dækning.

Der er en række beslutninger, der vil gøre dig i stand til at præcisere dit emne. Som tommelfingerregel indeholder bøger etableret viden, mens artikler indeholder ny forskning som kan have en uafklaret værdi.  Beslutningsprocessen er relevant for at fastslå mediet, aktualiteten og dækningen.

Hvis du for eksempel har en reference til et godt oversigtsværk, kan du kigge nærmere på litteraturlisten. Her er måske interessante værker. Du kan også finde gode centrale emneord, som du kan bygge videre på.
Hvis du kender en god forfatter, så nærlæs hendes referencer og eventuelle medforfattere.
Navne og søgeord kan du så bruge i forskellige databaser.

Hvis du vil søge på emne i vores del af  Katalogen i Rex har du allerede taget stilling til, at det er bøger, du leder efter. Du kan starte en emne søgning ved at skrive dit søgeord i fritekstfeltet. På siden med den avancerede søgning kan du kombinere tre søgekriterier.

Ser du en post i Rex, der indeholder en klassifikationskode eller et emneord, kan du klikke på det og udvide din søgning.
Det gælder dog ikke for bøger, der er indkøbt efter 2008. Grunden er, at DB køber katalogisering gennem Kongelige Bibliotek. Klassifikation finder ikke længere sted, og bøgerne opstilles i accessionsorden.

Du kan ikke foretage en søgning på klassifikationskoden alene i Rex. Hvis du ønsker dette, må du først finde en relevant kilde og søge på klassifikationen i posten.

Kender du en klassifikationskode, kan du browse på hylden.

Vores del af  Katalogen i Rex indeholder nogle del-samlinger. Her er en liste over nogle eksempler.

 

Andre problemer

Har du stadig problemer, prøv at læse vores FAQ - Ofte Stillede Spørgsmål eller kig på hjælpoversigten.
 

 

Danmarks Biblioteksskoles Bibliotek, Birketinget 6, 2300 København S, Denmark.
Åbningstid: Man-torsdag 9-16, fredag 9-14.
Mail: dbilaan@db.dk

Senest opdateret: 09/02/10