Åbent brev af Freddy Ingvorsen, formand for områdefornyelsens styregruppe til politikerne i Kultur- og fritidsudvalget i København: Styregruppen for Områdefornyelse Husum arbejder langsigtet på at forbedre de sociale og kulturelle forhold i Husum, og ser biblioteket som en vigtig del af det arbejde. Biblioteket har en uundværlig rolle i integrationen i kvarteret. Bibliotekerne er nok den offentlige institution, der er mest populær hos folk med anden etnisk baggrund end dansk, og er samtidig et de steder som børn får lov at besøge i et område, der for tiden er plaget af uro. Det er gratis og uden den sædvanlige tvang. Her er velbesøgte lektiecaféer og hjælp med opgaver, som andre børn får hjælp til hjemme. Det vil være et stort tab for både folkeoplysning, uddannelse, integration og social inklusion, hvis politikerne lukker det lokale bibliotek.