Pædagoger og bibliotekarer skal arbejde sammen, hvis børns møde med skriftsproget skal blive en succes. Bogpakker og sprogprojekter kan hjælpe til. Styrelsen for Bibliotek og Medier under Kulturministeriet har sat gang i en indsats med fokus på fremtidens biblioteker. Servicestyrelsen under Socialministeriet arbejder med projekter, som går ud på, at børn i visse boligområder udfordres sprogligt og inkluderes i det skriftsproglige samfund.