Det er i Oasen og Snurretoppen at Faaborg Midtfynds Biblioteker åbner børnehavebiblioteker. Baggrunden er lukninger af folkebibliotekerne i både Gislev og Kværndrup. Et børnehavebibliotek består af et lille område i en børnehave, hvor folkebiblioteket får lov til at placere et bredt udvalg af materiale egnet til børn mellem 0 og 6 år og deres forældre. Materialet kan bruges på stedet, men mest er det meningen, at forældre og børn kan låne bogen, musikken eller legekufferten med hjem.