Lokalrådet for Gørlev og Svallerup/ Bjerge tager kraftigt afstand fra planer om at ændre på Gørlev Biblioteks status. Biblioteket fungerer i dag som et aktivt og stærkt benyttet tilbud til alle aldersgrupper. Baggrunden for udtalelsen til byrådet i Kalundborg er, at lokalrådet for Gørlev og Svallerup/ Bjerge gennem dagspressen har bemærket, at » der i øjeblikket på kommunalt plan arbejdes med forskellige forslag til ændring den fremtidige biblioteksstruktur i vores kommune, og at det i den forbindelse bl. a. overvejes at nedlægge Gørlev Bibliotek eller gøre det til en ubetjent filial.