Bibliotekerne i Fredensborg Kommune har masser af arrangementer, men mange af dem henvender sig til kvinder i den mere modne alder. Men på Fredensborg Bibliotek forsøger man at lokke både kvinder og især mænd i alle aldre til. Projektet er et pilotprojekt på Fredensborg Bibliotek om kulturelle arrangementer. Ni brugere af Fredensborg Bibliotek er blevet kulturambassadører, og de hjælper frivilligt til ved arrangementer, blandt med at stille stole op, tage mod billetter og andet praktisk. Men de kommer også med ideer til arrangementer.