I dag rummer bibliotekerne ud over udlån en urskov af kommunale ydelser, undervisning og arrangementer, og de indgår økonomiske partnerskaber med erhvervs- og foreningsliv i et stort omfang.
Udviklingen følger de anbefalinger, som et udvalg i marts 2010 kom med i rapporten " Folkebibliotekerne i vidensamfundet", som udvidede bibliotekernes rolle til at fungere som medborgercenter, læringssted og kulturhus. I 21 pct. af landets kommuner har bibliotekerne helt overtaget Borgerservice, mens de i yderligere 23 pct. løser opgaver for Borgerservice.