73 af de danske kommuner planlægger at spare på bibliotekerne i 2011. Danmarks Biblioteksforening har undersøgt, hvordan bibliotekerne vil blive påvirket af næste års kommunale budgetter. Tre fjerdedele vil spare på personalet, en tredjedel på åbningstiderne, og hver femte kommune vil lukke filialer i 2011. 16 kommuner holder status quo i forhold til 2010, og kun seks kommuner regner med at bruge flere penge på bibliotekerne. Læsø Kommune står for de mest drastiske nedskæringer med 16,5 procent, skriver Danske Kommuner.
http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=6271