Debatindlæg af Balder Mørk Andersen SF rådmand og medlem af Kultur- og fritidsudvalget på Frederiksberg. På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde på Kulturværftet i Helsingør blev det ofte slået fast, at bibliotekerne spiller en vigtig rolle i det moderne vidensamfund. Folkebibliotekerne spiller og bør fortsat spille en central rolle i sikringen af et samfund med lige og lettilgængelig adgang til viden. Et centralt fokus er at finde den rette balance mellem hvordan bibliotekerne både rykker sig med samfundet og øver positiv indflydelse på samme.