Bibliotekerne i Løgumkloster, Skærbæk, Toftlund og Tønder havde samlet set en fremgang i antallet af brugere sidste år. Besøgstallet endte i 2010 på 222.000 mod normalt 215.000 besøgende. Fremgangen skyldes dog ikke, at der udlånes flere bøger. Udviklingen viser blandt andet, at folk bruger biblioteket til mange andre ting end at låne. Flere og flere benytter sig af muligheden for via hjemmepc'en at downloade lydbøger, musik, film eller slå op i bibliotekets databaser. Tendensen viser sig også i antallet af besøgende på bibliotekernes hjemmeside
www.tbib.dk. på et år er tallet steget med 40 procent.