I et sidste forsøg på at puste nyt liv i Kværndrup Bibliotek lancerede man i 2010 idéen om et andelsbibliotek. Altså et bibliotek, hvor en del af pengene til den daglige drift skulle komme fra salg af andele til private. Men det lykkedes aldrig at overbevise kommunen og biblioteksvæsnet om, at man kunne klare sig alene ved frivillig arbejdskraft. Eller at nyskabelsen i Kværndrup skulle fritages for at bidrage til fornyelse af den samlede bogbestand.