Et velfungerende demokrati forudsætter en oplyst befolkning, der ikke, af økonomiske eller andre årsager, forholdes adgang til viden. Det er derfor, vi i sin tid fik folkebibliotekerne. Vi fik dem, fordi alle skulle have mulighed for at holde sig orienteret, ikke bare i bøger, men også i aviser og tidsskrifter, og fordi retten til at blive oplyst er en basal, demokratisk rettighed.
Men lige så vigtigt er det at slå fast, at folkebibliotekerne ikke er sat i verden for at give unfair konkurrence til producenter og forhandlere, der sikrer, at der bliver udgivet og forhandlet bøger, film, CDer, spil og andre kulturgoder. Folkebibliotekerne skal med dygtighed og ydmyghed varetage rollen som et nødvendigt, supplerende tilbud i folkeoplysningens tjeneste.
At ovenstående ikke længere er selvfølgeligt, er den aktuelle krise mellem folkebibliotekerne på den ene side og det multinationale pladeselskab Universal Music på den anden et sigende eksempel på.