Ifølge beregninger fra Momentum koster det bibliotekerne 26,50 kroner, hver gang en låner klikker på en netlydbog, mens en lydbog på cd i gennemsnit koster 13 kroner. For en e-bog downloadet over nettet betaler bibliotekerne i gennemsnit cirka 17 kroner, mens en almindelig papirbog cirka koster 7 kroner. Både KL og Bibliotekarforbundet raser over de høje priser, mens Cliff Hansen, direktør for forretningsudvikling i Lindhardt og Ringhof, mener, at forlagene bliver nødt til passe på ikke at ødelægge deres muligheder på det kommercielle marked ved at sænke priserne til bibliotekerne for meget.