Ret hurtigt efter Auderød-centeret blev oprettet, begyndte beboerne at komme ned forbi biblioteket i Frederiksværk for at låne computere og læse bøger, som kan gøre det lettere for dem at lære dansk. Det har dog oftest været mændene og de unge der er kommet, men nu vil biblioteket gerne have fat i kvinderne og børnene for at vise hvad biblioteket kan tilbyde. Derfor starter de et nyt samarbejde fra den 29. marts.