Er man gangbesværet, sengeliggende eller på anden måde forhindret i at bevæge sig rundt i samfundet, er det også en udfordring at komme på biblioteket. Derfor har bibliotekerne i Kerteminde Kommune planer om at starte en Bogen-Kommer-ordning. Tanken er at finde frivillige, der kan bringe materialer ud til den gruppe af brugere. Hvervet indebærer, at den frivillige cirka en gang om måneden bringer biblioteksmaterialer ud til brugerne.